Formodet drabsmand fængslet for anden gang - sigtet for at skyde 18-årig i Ladegårdsparken

Politiet har nu anholdt en tredje person i sagen om drabet på en 18-årig mand fra Ladegårdsparken i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Siden Midt- og Vestsjællands Politi for ti dage siden gik til offentligheden for nye oplysninger i sagen om drabet på en 18-årig mand i Ladegårdsparken, er der blevet foretaget en række anholdelser.

Nu er endnu en person – en 25-årig mand fra Holbæk – blevet anholdt i sagen. Det oplyser politiet på Twitter. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk onsdag klokken 14. Her blev han varetægtsfængslet indtil 19. maj.

Manden har tidligere siddet varetægtsfængslet i drabssagen i godt tre måneder. Manden blev dog løsladt i august, da politiet på det tidspunkt ikke havde nok, til at forlænge varetægtsfængslingen.

Nu har politiet fået nye oplysninger i sagen og har derfor anholdt og varetægtsfængslet manden igen. Manden har hele tiden være sigtet for drabet på den 18-årige.

I et år har politiet været i gang med en massiv efterforskning af drabet på en 18-årig mand fra Ladegårdsparken i Holbæk. 

Skyderi i LAdegårdsparken
Læs også
20-årig kvinde varetægtsfængsles i drabssag fra Ladegårdsparken
Skyderi i LAdegårdsparken
Læs også
20-årig kvinde varetægtsfængsles i drabssag fra Ladegårdsparken

Søndag den 19. april valgte politiet at gå ud med nye oplysninger i sagen og bad borgere, der måtte vide noget om drabet, om at kontakte politiet.

Siden er der blevet anholdt en 20-årig kvinde, som siden er blevet varetægtsfængslet, og 24. april blev en 27-årig mand anholdt, som ligeledes blev varetægtsfængslet. Begge nægter sig skyldig.

Nægter at udtale sig under grundlovsforhør

Den 25-årig er sigtet for at være ham, der skød 18-årige Zobair Saidi. Han nægter at udtale sig under dagens grundlovsforhør.

Manden er iført gråt træningstøj. Der er nedlagt navneforbud i sagen.

I alt er der seks tilhørere med til grundlovsforhøret, der kommer og går sammen. Da dørene bliver lukket, efter at sigtelsen er læst op, og de skal gå, krammer de den 25-årige og siger: Du er snart ude.

Politiet er massivt til stede. Der kører også motorcykelbetjente rundt om bygningen.

Politiet har tidligere udtalt, at skudepisode kan bunde i en konflikt mellem to grupperinger. Også under dagens grundlovsforhør var der personer til stede fra rocker- og bandemiljøet. 

Politiet bad offentligheden om hjælp

Sagen drejer sig om drabet på 18-årige Zobair Saidi, som blev skudt i Ladegårdsparken sidste år den 28. april.

Ifølge politiets teori er det sket ved, at en gerningsmand har sneget sig op bag ham. Derpå skød gerningsmanden offeret på få meters afstand med i alt fem skud. 

For nylig valgte politiet at gå ud med nye oplysninger i sagen. De frigav billeder af en koksgrå Kia Ceed. På gerningstidspunktet holdt den parkeret i Kikhøjparken, som ligger lige overfor Ladegårdsparken. 

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Samtidig efterlyste politiet vidner, der havde observeret noget mistænkeligt ved bilen op til skyderiet. 


Nyhedsoverblik