Enigt byråd siger nej til at lade forældre gøre skole til friskole

Et enigt byråd besluttede onsdag, at de ikke vil gå videre med ansøgningen om at gøre Stestrup Skole til friskole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der bliver ikke tale om en ny friskole i Holbæk Kommune.

Stestrup Skole og Børnegård er en lille lokal afdeling af Kildedamsskolen i Holbæk Kommune. Og som en lille landsbyskole ender de ofte i kommunes sparekatalog.

Det forsøgte en en gruppe forældre at ændre på. De havde derfor ansøgt kommunen om at få lov til at lave skolen om til en friskole. En ansøgning, som skulle tages op på et byrådsmøde onsdag aften.

Men udfaldet blev ikke som forældrene havde ønsket. Byrådsmedlem Emrah Tuncer fra Det Radikale Ventre fortæller til TV ØST, at et enigt byråd har valgt ikke at gå videre med ansøgningen. 

Man må sikre de små afdelinger

Mette Smilsen, der er formand for projekt Stestrup Friskole og Børnegård og som altså har stået i spidsen for at gøre landsbyskolen til en friskole, læste udfaldet af byrådsmødet på Emrah Tuncers Facebook-side. 

- Det er naturligvis ærgerligt, siger Mette Smilsen. 

- Nu håber jeg, at kommunen kommer med et fornuftigt udspil, som sikrer økonomien, skolerne og lokalsamfundet, og at det snart kommer, inden folk bliver bange. Økonomien er trang på skoleområdet. Derfor må man sikre de små afdelinger, siger hun. 

170615_stestrup_skole.jpg
Læs også
Usikkerhed om fremtiden for Stestrup Skole
170615_stestrup_skole.jpg
Læs også
Usikkerhed om fremtiden for Stestrup Skole

Hvad så nu?

Mette Smilsen skal mødes med sin bestyrelse, hvor de nu skal diskutere, hvad de skal gøre nu. 

- Det afhænger af, hvad vi får at vide og hvordan kommunens plan ser ud, siger Mette Smilsen. 

- Det her var vores måde at sikre skolen på. Så må vi se, hvad kommunen spiller ud. 

Ifølge Mette Smilsen var der 75 procent opbakning af skolens forældre til at ændre skolen til en friskole. De 75 procent har givet sig tilkende i en underskriftsindsamling, der viser deres opbakning til projektet.


Nyhedsoverblik