Flere biler i brand på parkeringsplads

Politiet søger vidner til en bilbrand i Ladegårdsparken i Holbæk natten til tirsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten til tirsdag var en håndfuld biler involveret i en bilbrand i Ladegårdsparken i Holbæk.

Branden startede ifølge Midt- og Vestsjællands Politi i en personbil på en parkeringsplads ud for nummer 125 i boligområdet.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Hvis nogen har set noget, vil vi meget gerne høre fra dem

Jesper Mortensen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet fik anmeldelsen klokken 02.53, fordi en beboer i Ladegårdsparken slog alarm.

- Da vi kommer derop, er det første køretøj fuldstændig overtændt. Det spreder sig så hurtigt til den næste bil, og så kommer der så nogle følgeskader, fortæller vagtchef Jesper Mortensen.

Midt- og Vestsjællands politi søger vidner, efter at en håndfuld biler blev sat i brand i Ladegårdsparken i Holbæk natten til tirsdag.
Midt- og Vestsjællands politi søger vidner, efter at en håndfuld biler blev sat i brand i Ladegårdsparken i Holbæk natten til tirsdag. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

Vagtchefen uddyber, at branden startede i en personbil, der var sat på parkeringspladsen, og derfra spredte flammerne sig til en anden bil, mens tre til fire biler blev skadet af strålevarme.

Søger vidner

Politiet formoder på nuværende tidspunkt, at branden er påsat.

- Så hvis nogen har set noget, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Jesper Mortensen.

Læs også
Mand døde efter vold - politiet kom ikke efter første anmeldelse
Læs også
Mand døde efter vold - politiet kom ikke efter første anmeldelse
Jørgen Flaben Pedersen gik tur med sin hund tirsdag morgen i Ladegårdsparken og blev mødt af dette syn af nedbrændte biler.
Jørgen Flaben Pedersen gik tur med sin hund tirsdag morgen i Ladegårdsparken og blev mødt af dette syn af nedbrændte biler. Foto: Privatfoto

Jørgen Flaben Pedersen, der bor i Ladegårdsparken i Holbæk, var tirsdag morgen ude at gå en tur med sin hund, da han blev mødt af synet af flere udbrændte biler.

- Jeg oplevede lidt efterslukning, og derefter forlod brandvæsenet pladsen, fortæller han til TV2 ØST.

Billederne blev taget tirsdag morgen klokken 05.30 af Jørgen Flaben Pedersen, der bor i Ladegårdsparken.
Billederne blev taget tirsdag morgen klokken 05.30 af Jørgen Flaben Pedersen, der bor i Ladegårdsparken. Foto: Privatfoto

Bilerne vil blive nærmere undersøgt for spor tirsdag formiddag.

Vidner med oplysninger i sagen kan kontakte politiet på telefon 1-1-4. 


Nyhedsoverblik