Ømme og sorte fingerspidser og altid en blodsukkermåler, en fingerprikker, insulinpenne og teststrimler på sig.
Indtil for et år siden var det hverdagen for Leon Ejner Frydendal fra Nykøbing Sjælland.
- Det gjorde ondt. Jeg stak i de samme seks fingre tre til fire gange om dagen, fortæller han.
Som en del af en prøveperiode fik han på Holbæk Sygehus tilbudt en sensorbaseret glukosemåler.
Man kan sammenligne sensorerne med en film og den traditionelle måling med øjebliksbilleder
Sensoren er på størrelse med en 2-krone. Den sidder på overarmen og er tilkoblet en app.
- Den måler mit sukker og sender ned til appen. Så ved jeg hele tiden, hvor jeg ligger, og på den måde kan jeg kontrollere mit blodsukker i løbet af dagen, siger Leon Ejner Frydendal.
Han holder telefonen hen til sensoren, der siger en lyd og viser ham hans blodsukkerniveau.
Sensoren skifter han hver 14. dag, og når han sammenligner hans diabetessygdom fra tidligere og i dag, er det ligesom at have to forskellige sygdomme.
- Det er meget mere praktisk. Jeg skal ikke have en masse udstyr med mig, og appen udfylder selv hullerne, når jeg ikke har min mobil tæt på mig, for eksempel om natten, siger Leon Ejner Frydendal.
Film versus billeder
Via appen kan sundhedspersonalet følge med i patienternes udvikling mellem konsultationerne. På den måde kan de sørge for, at patienternes blodsukker bliver stabiliseret og derved forhindre både akutte og kroniske sygdomme.
Abdellatif Aharaz er overlæge på Holbæk Sygehus og centerchef ved Steno Diabetes Center Sjælland, som arbejder på at forbedre diabetesbehandlingen i Region Sjælland.
Ifølge Abdellatif Aharaz er der tre hovedområder, man skal være opmærksom på hos diabetespatienter: det akut farlige, det kronisk farlige og diabetesstress.
Han fortæller, at sensoren kan mindske en del af de følgesygdomme, der er ved diabetes.
- Man kan sammenligne sensorerne med en film og den gamle måling med fingerprikkeren med øjebliksbilleder. Sensorerne giver et mere nøjagtigt billede af patientens blodsukker, fordi den måler hele tiden, siger han.
Hvilke risici er der blandt andet ved for højt eller lavt blodsukker for diabetespatienter?
Akut farligt – lavt blodsukker
Hjernen slår fra, man kan besvime og i værste fald dø
Kronisk farligt - højt blodsukker
Slid på organer, der kan ende med dialyse
Skader på øjets nethinde, der kan resultere i blindhed
Blodpropper i hjertet og hjernen
Sår heler dårligt, fx kan fodsår blive kronisk og resultere i amputation
Diabetesstress
Patienter kan få ’diabetesstress’, hvis de ikke får tjekket deres blodsukker flere gange dagligt
Kilde: Abdellatif Aharaz, overlæge på Holbæk Sygehus og centerchef hos Steno Diabetes Center Sjælland
Ekstra bevilling på 13 millioner kroner
I år og næste år får endnu flere type 1-diabetespatienter som Leon Ejner Frydendal mulighed for at få en nemmere hverdag.
Udover de 16 millioner, der allerede var afsat til diabetesområdet, har Region Sjælland afsat en ekstrabevillig på 13 millioner kroner årligt til sensorerne i budgettet for 2024 og frem.
Det betyder, at 1030 patienter med type 1-diabetes i løbet af næste år vil få tilbudt en sensor. Det dækker de resterende med type 1-diabetes, der mangler at få tilbuddet.
Og det glæder diabetesforeningen.
- Vi har i mange år kæmpet for, at alle med type 1 kan få en sensor, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter.
Også regionrådsmedlem i Region Sjælland, Anne Møller Ronex (R) deler Diabetesforeningens begejstring.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er et behov for sensorerne, så det var ikke til diskussion, om vi skulle afsætte de her penge eller ej. Det er en meget patientrettet forbedring, der betyder, at patienterne bliver mere velreguleret og derved mindsker risikoen for følgesygdomme, siger hun.
Type 2-patienter må se langt efter en sensor
Diabetesforeningen vil nu kæmpe for, at også patienter med type 2-diabetes får mulighed for at få en sensor.
Og det er de ikke ene om.
Et borgerforslag om retten til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler, uanset om man har type 1 eller 2-diabetes, nåede i foråret 50.000 støtter og skal derfor behandles i Folketinget i år.
Sensorer til type 2-diabetespatienter er dog ikke på Region Sjællands budget indenfor de næste år, fortæller Anne Møller Ronex (R).
- I Region Sjælland har vi for øje, at der her er tale om store patientforeninger. Det er vigtigt for os, at der er en lighed, så så mange patientgrupper som muligt tilgodeses, siger hun.
Leon Ejner Frydendal er glad for, at flere nu får mulighed for at få en sensor. Han mener også, at det er på tide.
- Det er meget positivt. Jeg er sikker på, at mange får kæmpe glæde af det, siger han.