Holbæk er den eneste kommune med så få penge

I et skriftligt svar til TV ØST skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet, at Holbæk er den eneste kommune, der pt. har så få penge per indbygger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Holbæk Kommune skal få styr på deres økonomi, lyder det fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i brev til kommunen. 

Ministeriet skriver i et skriftligt svar til TV ØST: 

- Kommunen modtager et brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis den indberettede likviditet falder til et niveau under 1.000 kroner per indbygger.

I brevet, som kommunen modtog, stod der blandt andet:

Ministeriet skal på den baggrund anmode om en kort redegørelse for kommunens forventede, fremtidige likviditetsudvikling med henblik på at sikre, at der er taget initiativer til at forbedre kommunens likviditetsmæssige udvikling på sigt.

Det betyder altså kort fortalt, at Holbæk Komune skal redegøre for en plan, der kan rette op på kommunens økonomi

Holbæk er den eneste kommune

Ministeriet skriver samtidig, at Holbæk Kommune er den eneste kommune, som ligger under 1.000 kroner per indbygger lige pt. 

Men i 2016 lå Lolland Kommune under 1.000 kroner per indbygger i 1., 2. og 3. kvartal. I 2015 lå Fredensborg Kommune under 1.000 kroner per indbygger i alle kvartaler, Hjørring Kommune lå under i 2.,3. og 4. kvartal, mens Frederikshavn Kommune lå under i 2. kvartal. 

Holbæk Kommune
Læs også
Ministerie advarer Holbæk Kommune: Få styr på økonomien
Holbæk Kommune
Læs også
Ministerie advarer Holbæk Kommune: Få styr på økonomien

Være under overvågning

Men hvad er konsekvensen, hvis Holbæk Kommune ikke overholder kassekreditreglen? 

- Hvis en kommune ikke forventer at kunne overholde kassekreditreglen, har kommunen pligt til at søge om dispensation herfra, skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet.

- En dispensation fra kassekreditreglen meddeles efter ministeriets praksis på baggrund af en plan for genopretning af kommunens økonomi. Ved dispensationen, vil kommunen i en årrække – sædvanligvis tre år - være under overvågning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Følgende kommuner har ligget under 1.000 kroner per indbygger:

Odsherred (2007-2010)
Holbæk (2009 og 2017)
Faxe (2007)
Ringsted (2008 og 2009)
Slagelse (2007)
Sorø (2010 og 2011)
Lolland (2016)
Næstved (2008-2010 og 2014)
Guldborgsund (2014)
Vordingborg (2007 og 2009)


Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

 


Nyhedsoverblik