I oktober skete det igen.
Michael Ørskov og kollegerne i Ørskov Begravelsesforretning i Holbæk blev kontaktet af kommunen: En borger uden pårørende var død og skulle bisættes.
Det ramte os, at så mange viste medmenneskelighed
Normalt er det familiemedlemmer, der kontakter bedemanden.
Men der var umiddelbart ingen efterladte til den 90-årige afdøde Henny Lillian Hansen, og derfor tager kommunen over.
Det ender typisk med, at bedemanden endnu engang må bisætte en afdød uden nogen til stede og med tomme sæder i kapellet.
En sand lovestorm
Sådan bør ingen komme herfra, tænkte Michael Ørskov.
- Jeg holder et morgenmøde med mine medarbejdere, hvor vi taler om, hvad vi skal gøre. Der er ret få mennesker, der læser dødsannoncerne i aviserne, siger Michael Ørskov og fortsætter:
- Derfor vil kommunerne ikke længere betale for dødsannoncer. Vi taler om, at vi måske skulle prøve med et Facebook-opslag.
Som sagt, så gjort.
- Vi leder efter pårørende, venner eller bekendte til afdøde Henny Lilian Hansen, fordi vi sammen med kirken ønsker at sikre, at alle, der havde en relation til Henny, kan få mulighed for at sige et sidste farvel til hende eller sende hende en hilsen, lød det i opslaget.
Og så væltede det ind med kærlige reaktioner.
En sand lovestorm ramte den nordvestsjællandske begravelsesforretning. Opslaget er på nuværende tidspunkt delt 2.500 gange og set af 282.000 brugere.
- Det var meget rørende, og det ramte os, at så mange viste medmenneskelighed. Også fordi mange satte handling bag. Der var også folk, der donerede blomster, siger Michael Ørskov.
Barnebarn meldte sig
En enkelt pårørende henvender sig – et barnebarn til et af Henny Lillian Hansens familiemedlemmer.
Hun kunne dog ikke deltage, men sendte en buket og udtrykte stor taknemmelighed over, at folk, der ikke kendte afdøde sagde, de ville deltage i bisættelsen.
Vi er bange for døden
I alt er der mødt 25 op, da Henny Lillian Hansen blev bisat fra Margrethe-Kapellet i Holbæk den 1. november. Ingen af dem kendte hende personligt.
En af de fremmødte var en ældre kvinde, der kom med flextrafik fra Roskilde. Hun kunne ifølge Michael Ørskov ikke bære tanken om, at ingen ville deltage i bisættelsen.
Bedemanden ser de mange reaktioner som et billede på et større samfundsmæssigt problem.
- Jeg tror, der er flere ensomme, end man lige regner med, siger Michael Ørskov.
Der er brug for at synliggøre muligheden for at få en besøgsven. Det er noget, man selv skal opsøge, hvis man er ensom, og det er måske svært at overskue, tilføjer han.
Det trigger noget i os
Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, har forsket i vores forhold til døden og er formand for landsforeningen Liv & Død, som forsøger at nedbryde tabuer om døden.
Ingen skal herfra alene
Ifølge ham trigger det noget i os, når vi læser om, at en kvinde som Henny Lillian Hansen skal bisættes alene.
- Det er min opfattelse, at vi bliver særligt animerede og engagerede, når det handler om den ensomme død og fortællinger om, at mennesker er døde alene eller er fundet døde af offentlige myndigheder måske længe efter dødsfaldet, siger Michael Hviid Jacobsen.
Tanken er ikke bare trist. Den er frygtelig, påpeger han.
- Opfattelsen af at ingen skal dø alene eller højtideligholdes efter døden uden andre tilstedeværende end præst, kordegn og bedemand er tilsyneladende ret grundfæstet i os.
- Derfor er mange også villige til at deltage i en bisættelse, hvor der ikke er pårørende, siger Michael Hviid Jacobsen.
- Vi er bange for døden
Det siger også noget om vores forhold til døden. Det er komplekst.
For på den ene side holder vi ifølge Michael Hviid Jacobsen stor afstand til døden. Den er ubehagelig og noget, vi helst ikke forholder os til.
Men alligevel drager den os også, forklarer professoren.
- Vi er bange for døden. Den gør os trist til mode, når vi oplever den eller tænker på den, og vi føler os magtesløse. På den anden side mener vi også, den er vigtigt at tale om - og at have ritualer og fællesskab om døden for at give den mening og skabe tryghed og trøst, siger han.
- Måske er det netop denne dobbelthed i vores forhold til døden, der afspejler sig i de sammenhænge, hvor fremmede mennesker møder op til begravelsen af en, de ikke selv kendte, tilføjer han.
Bedemand pønser på nye metoder
Tilbage hos Michael Ørskov i Holbæk er der ingen tvivl om, at han og kollegerne i begravelsesforretningen vil eftersøge pårørende på sociale medier næste gang, de står med en afdød, der tilsyneladende ikke har efterladt sig nogen.
Og han er åben for nye metoder.
- Der er en, der har foreslået at bruge amatørslægtsforskere. Det kan også være en mulighed, siger Michael Ørskov og tilføjer:
- Vi vil i hvert fald gerne gøre vores til, at vi finder pårørende, så ingen skal herfra alene.
Michael Ørskov vurderer, at hans begravelsesforretning har omkring 25 bisættelser årligt, hvor pårørende ikke har meldt sig.