- Jeg blev utrolig vred, siger borgmester

En TV 2-dokumentar har afsløret svindel med giftig jord i Holbæk Kommune, og det kalder, ifølge borgmesteren, på handling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmesteren i Holbæk Kommune fulgte med, da TV 2-dokumentaren "Den sorte svane" udkom tirsdag.

- Jeg blev utrolig vred. Det tror jeg, at alle der enten har set dokumentaren eller læst om den, de sidder tilbage med sådan en vred følelse, fortæller Christina Krzyrosiak Hansen (S).

quote Det, synes jeg, er utrolig ubehageligt

Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester, Holbæk Kommune

Men vreden stoppede ikke dér. 

Hun fandt nemlig ud af, at nogle af de svindelsager, der kommer frem i lyset i dokumentaren er foregået i Holbæk Kommune.

- Så blev jeg ikke mindre vred, fortæller hun.

Farligt jord

I dokumentaren fortæller rockeren Fasar Abrar Raja blandt andet, hvordan han har snydt Holbæk Kommune ved at få en miljøanalytiker til at lave en falsk miljørapport i forbindelse med nedrivningen af en tidligere sprogskole.

Ifølge rapporten var der kun et enkelt tilfælde af det miljøskadelige stof PCB, mens der et år forinden var lavet en rapport med 16 tilfælde af PCB.

Fasar Abrar Raja fortæller i dokumentaren, at han har fået lavet en falsk miljørapport over et stykke jord i Holbæk Kommune.
Fasar Abrar Raja fortæller i dokumentaren, at han har fået lavet en falsk miljørapport over et stykke jord i Holbæk Kommune. Foto: TV2 Danmark

- Det, synes jeg, er utrolig ubehageligt, og det gør mig utrolig vred, at mennesker kan finde på sådan noget, siger Christina Krzyrosiak Hansen (S).

I dokumentaren afsløres det også, at giftigt affald i forbindelse med nedrivningsarbejde bliver dumpet ulovligt på hemmelige steder.

Læs også
Rocker snød kommune
Læs også
Rocker snød kommune

Jordejere modtager ydelser mod, at den giftige jord bliver dumpet på deres grund.

Her nævner Fasar Abrar Raja blandt andet en jordejer i Holbæk Kommune.

Svindlede med miljørapport

I dokumentaren kommer det også frem, at Fasar Abrar Raja har fået lavet en falsk miljørapport i forbindelse med en nedrivningsopgave af en tidligere sprogskole i Holbæk for få år siden.

I rapporten, som blev givet til Holbæk Kommune, var der kun et enkelt tilfælde af det miljøskadelige stof PCB i bygningen.

Men en anden rapport, der er blevet lavet året forinden, viser, at der er hele 16 tilfælde af PCB i bygningen.

Men den får kommunen ikke at se.

PCB-holdige materialer skal ifølge Miljøstyrelsen fjernes fra bygninger inden renovering eller nedrivning og bortskaffes efter gældende regler, så PCB ikke spredes i miljøet.

Nedrivningen foregik ved siden af børnehaven Villa Kulla. Risikoen for, at skadelige stoffer er havnet ved børnehaven i forbindelse med nedrivningen, har fået Holbæk Kommune til at tage prøver, for at se, om der er spor af PCB.

Rune Kristensen er far til to børn i børnehuset Villa Kulla i Holbæk.

Han er rystet over, at der er fusket med nedrivningen af giftige byggematerialer nær hans børns institution.

- Som alle retskafne, normale borgere så bliver jeg jo fuldstændig chokeret og er ved at fordampe i raseri over at se de her psykopater snyde med miljøscreeninger, siger han.

Rune Kristensen fra Holbæk er rystet over, at der er fusket med nedrivningen af giftige byggematerialer nær hans børns institution.


Politisk handling

Christina Krzyrosiak Hansen (S) ser alvorligt på sagerne.

- Der skal helt sikkert ske handling på baggrund af det her, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil bare ikke stå og sige præcis, hvad det skal være dagen efter, at den her dokumentar er kommet, fordi det her kalder ikke på hurtige smarte politiske bemærkninger.

Læs også
- Selskaber skal ikke blandes sammen med mig, siger erhvervsmand efter dokumentar
Læs også
- Selskaber skal ikke blandes sammen med mig, siger erhvervsmand efter dokumentar

Borgmesteren appellerer til, at sagerne nu skal undersøges før, politikerne kan tage stilling til, hvad der skal ske.

- Det her handler om, at man får undersøgt til bunds, hvad der er foregået, og hvordan vi sørger for, det ikke sker igen, siger Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Tirsdag oplyste Erik Kjærgaard Andersen, der er direktør i Holbæk Kommune, at der nu vil blive foretaget en række undersøgelser og prøver de berørte steder i kommunen.


Nyhedsoverblik