Kennt Webersen bruger i øjeblikket meget tid på at skrive ansøgninger, stille sit CV flot op og ringe rundt til sit netværk.
- Jeg vil jo mene, at jeg kan rigtig meget, jeg har også søgt bredt. Jeg har søgt alt fra at være pedel til it-medarbejder, til event-medarbejder, noget med reklame – og det er alt fra sygehuse til private virksomheder, kommuner har jeg også søgt. Men jeg får det ene afslag efter det andet, fortæller han.
Han sidder i køkkenalrummet i sit hjem, der ligger i udkanten af Vipperød og fortæller sin historie.
- Som fleksjobber skal man jo udover at søge jobbet også skabe sit eget job i jobbet på den måde, at man skal få arbejdsgiveren til at se, at man godt kunne passe ind, siger han.
Gennem de seneste ti år har Kennt Webersen arbejdet i et fleksjob på 16 timer om ugen som IT-medarbejder på et opholdssted.
- Det passede fint til mig, jeg fordelte timerne på fire dage om ugen og brugte den sidste dag på at træne, gå til kiropraktor og passe på mig selv og lade op, fortæller han.
Men opholdsstedet udvidede, og arbejdet kunne til sidst ikke længere passes indenfor 16 timer. Så i september blev Kennt Webersen ledig og har siden søgt mange jobs. Desværre har han endnu kun modtaget afslag, ikke en gang en samtale er det blevet til.
- Jeg tænkte, da jeg blev ledig, at det er ikke noget problem, for jeg har et bredt netværk, og mine hænder er godt skruet på, så jeg tænkte, det bruger jeg, fortæller han.
Der skal passes lidt på mig
Kennt Webersen, der i dag er 44 år, har fleksjob, fordi han som 19-årig var ude for en trafikulykke, hvor han fik et piskesmæld og drejet sin rygsøjle. Fire år efter kom han ud for en faldulykke, hvor han fik skåret hele sin underarm op, så han har kun en halv underarmsmuskel, og derfor er hans arms funktioner nedsat med 36 procent. Derudover fik han for syv år siden konstateret kronisk Hortons hovedpine.
- Man må sige, at jeg er født under en uheldig stjerne. De ting gør, at jeg har nogle udfordringer i hverdagen, men jeg kan sagtens arbejde, og jeg vil gerne arbejde. Der skal bare passes lidt på mig, siger han.
Danske Handicaporganisationer har på baggrund af VIVE-rapporten Handicap og beskæftigelse 2020 beregnet, at knap 50.000 mennesker med handicap ville være klar til at tage et arbejde inden for de næste to uger. I organisationen mener man, at det er paradoksalt, når mange brancher i øjeblikket mangler arbejdskraft.
- I dag skriger arbejdsgiverne på arbejdskraft, så arbejdsgiverne må tænke mere kreativt. Hvis man eksempelvis ansatte to på 16 timer, så havde man en 32 timers ansættelse, mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
Den generelle ledigheder på 3,1 procent, som er det laveste niveau siden 2008. Men for personer i flexjob er ledigheden pr. 1. oktober 2021 på 13,6 procent. Det viser tal, som Danske Handicaporganisationer har beregnet på baggrund af statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
- Dét, der er behov for, er, at arbejdsgiverne spørger jobcentrene efter at ansætte mennesker med handicap i fleksjob, at arbejdsgiverne også er lidt mere fleksible i de stillingsopslag, de har, og at man også tør tage de mennesker, der er, og som vil søge det her arbejde. Vi kan ikke alle sammen arbejde 110 procent, siger Thorkild Olesen.
Det er ikke mere vanskeligt at have en handicappet ansat, end det er at have alle mulige andre ansat
Mennesker med handicap er ofte visiteret til et fleksjob, hvor man ikke arbejder på fuld tid. Arbejdsgiveren betaler kun løn for de timer, den ansatte udfører i fleksjobbet, og kommunen supplerer lønnen med et tilskud. Ifølge Danske Handicaporganisationer hænger den høje ledighed for handicappede sammen med både fordomme og manglende viden hos arbejdsgiverne.
- Det er ikke mere vanskeligt at have en handicappet ansat, end det er at have alle mulige andre ansat. Dét at have et handicap er et livsvilkår, ligesom det er et livsvilkår, at man har børn og derfor skal gå klokken 15.30 for at hente dem, eller man har en lærling ansat, som skal på skole, eller man har en medarbejder, der skal på barsel. Det er et livsvilkår, og det er arbejdsgiverne vant til, siger Thorkild Olesen.
Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at deres medlemsvirksomheder har fordomme, men de er enige i, at den manglende viden om, hvad en fleksjobber kan, er en barriere.
- Mange virksomheder har måske ikke kendskab til, hvad det indebærer, hvis man har en diagnose og skal ansættes. Hvad er det for nogle hensyn, man skal tage, og hvordan kan man sørge for, at den enkelte får et godt arbejdsliv, siger Erik Simonsen, der er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og chef for området Beskæftigelse og arbejdskraft.
Det er de samme betænkeligheder, Kennt Webersen oplever, og det, synes han, er ærgerligt:
- Jeg synes jo, at dét at få en fleksjobber er en gave. Der er styr på tingene, og virksomheden skal i virkeligheden ikke gøre så meget. Vi er en kæmpe flok, som sagtens kan arbejde i alt fra to til 15-20 timer om ugen. Men vi har nedsat erhvervsevne af forskellig karakter og har derfor forskellige skånehensyn, men mange af os har uddannelse og erfaringer, som virksomheden kan nyde godt af, så jeg tror, at der er rigtig mange fordomme derude, og så vil virksomhederne ikke sætte sig ind i det, siger han.
Hvad kan vi gøre mere
Dansk Arbejdsgiverforening vil dog gerne undersøge, hvad der kan gøres bedre i fremtiden.
- Vi har sagt til Danske Handicaporganisationer, at vi gerne vil mødes og få en samtale om, hvordan vi helt konkret kan løse det her, så flere personer kommer i job. Der er sandsynligvis noget, vi kan overveje, kan virksomhederne gøre noget mere, kan kommunerne gøre noget mere, siger Erik Simonsen.
Der er eksempelvis stor forskel på ledigheden for fleksjobbere på tværs af landets 98 kommuner. Et af de steder, man kunne hente inspiration, er at kigge på de kommuner, som klarer det godt. Samtidig vil arbejdsgiverne gerne have, at fleksjobberne gør sig mere synlige, så virksomhederne rent faktisk kan finde dem.
- Virksomhederne er faktisk meget interesserede i at gøre en indsats for, at personer, der måske ikke er de helt klassiske medarbejdere, får en chance på arbejdsmarkedet. Så jeg tror ikke, at man skal være så bekymret for, at virksomhederne ikke vil være med her. I stedet for at sige, at der er nogle, der gør det forkert, så er det mere konstruktivt at sige, jamen, hvordan finder vi sammen om at løse den her udfordring på en måde, som både virksomhederne kan se sig i og de mennesker, der søger job, kan se sig i, siger Erik Simonsen.
Jeg frygter, at jeg skal gå fra hus og hjem
Thorkild Olesen er enig i, at der er brug for at få de gode idéer på bordet, og han drikker gerne en kop kaffe sammen med Dansk Arbejdsgiverforening.
- Noget af det, vi skal arbejde med, er, at arbejdsgiverne i hele landet lærer af de arbejdsgivere, der allerede har mennesker med handicap ansat, og så skal arbejdsgiverne have at vide, at der er nogle kompensationsmuligheder. Hvis man ansætter et menneske i en kørestol, så skal man ikke selv stå med udgiften til at indrette arbejdspladsen, så det kan bruges af en kørestolsbruger, eller hvis man skal ansætte mig, der er blind, så er der faktisk nogle, der kan hjælpe med den skærmlæser, jeg skal have. Så man skal vide, at der er nogle løsninger, siger han.
Kennt Webersen bruger dagene på at gå lange ture med hunden Betty, og så dyrker han sin fritidsinteresse, som er at lave reklamebilleder og musikvideoer sammen med Jean Sam, der er producer og musiker i Danmark.
- Min helt store interesse er musik, og jeg har tidligere spillet trommer i flere bands, hvor vi turnerede Sjælland rundt. Musikbranchen er hårdt ramt af coronanedlukninger, men jeg kunne sagtens se mig selv i et job indenfor musikbranchen, fortæller Kent.
- Men jeg er interesseret i alt, og jeg håber ikke, at der går for lang tid, før jeg har et job. Jeg har ligesom alle andre mennesker behov for at tjene penge, strømmen stiger, vandet stiger, maden stiger, alt stiger, og vi får jo ikke i pose og sæk, når vi er ledige, der skal virkelig spinkes og spares. Min største frygt er, at jeg skal gå fra hus og hjem, et liv jeg byggede op fra før mine skader, og som jeg har kunnet bevare, selv om jeg har været fleksjobber. Samtidig er jeg meget socialt anlagt og kan hurtigt blive trist og mut, når jeg går herhjemme, så jeg vil gerne finde et arbejde nu, siger Kennt Webersen.