En 26-årig mand fra Brøndby og en 27-årig mand fra Roskilde blev torsdag aften anholdt for at påkørt og dræbt en 39-årig familiefar.
De to mænd havde angiveligt skændtes med den afdøde et par timer inden, han blev påkørt.
Efter i første omgang at være flygtet fra stedet, kontaktede de unge mænd selv politiet og fortalte, at de havde kørt en mand ned.
Risikerer fængsel i op til ti år
De to mænd blev anholdt klokken 23:30, og politiet har fredag formiddag besluttet at sigte dem i sagen. De blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør.
De er sigtet efter straffelovens §246, som handler om at have angrebet et menneske, som efterfølgende har fået alvorlige skader eller er omkommet. De nægter sig dog begge skyldige i sigtelsen.
Bliver man dømt efter denne skærpende paragraf, risikerer man fængsel i op til ti år.