I seks år har formand Jimmi Vaarskov og resten af Undløse Boldklub ventet på den altafgørende kunstgræsbane, der skulle ændre klubbens tilstand. Om to måneder kan den stå klar.
- Det betyder alverden for klubben, fortæller Jimmi Vaarskov lettet.
Der er bare et lille men: banen kan nå at blive ulovlig, før den overhovedet er taget i brug.
Et forslag fra EU-Kommissionen om at begrænse tilsat mikroplastik vil betyde, at de små, sorte gummistykker i kunstgræsbanerne – også kaldet gummigranulat – bliver forbudt.
Det kan blive en dyr omgang for kommunerne, Undløse Boldklub og de mange andre klubber i Danmark og Europa, som har investeret i baner med gummigranulatet i.
Sikrer spillere året rundt
Den kommende kunstgræsbane i Undløse skulle ellers netop sikre fodboldklubben flere penge i kassen og ikke færre.
Den kan nemlig sikre, at klubben kan holde åbent året rundt, deltage i vinterturneringer og få flere spillere til klubben og dermed flere kontingentkroner.
- Vinteren er suverænt det værste tidspunkt på året, for vi ved ikke, om spillerne er tilbage til foråret, eller om de har fundet en anden klub med kunstgræsbane. Det har vi ikke kunne tilbyde, fortæller Jimmi Vaarskov.
Men det kan de nu. Spørgsmålet er så, om der venter nye udfordringer med EU-kommissionens forslag.
Vil begrænse mikroplast
Forslaget fra EU-Kommissionen om at begrænse tilsat mikroplastik baseres på, at gummigranulatet ofte ender mange andre steder end på en kunstgræsbane.
Det sker, når de lægger sig i støvlerne eller sætter sig i sokkerne. Derefter bliver de spredt vidt omkring og havner i naturen og i affaldet.
Gummigranulaterne er maltrakterede bildæk som genbruges. Fyldet i banerne kaldes også infill, og omkring 90-95 procent af kunstgræsbanerne i Danmark er fyldt med det.
- Hvis det skulle blive vedtaget, ville jeg være rigtig ked af det, fordi vi lige er i gang med at få anlagt banen, siger Jimmi Vaarskov.
Mindsker allerede spredning
Jimmi Vaarskov har dog ikke mistet modet. Skulle de små gummistykker blive gjort ulovlige, vil kunstbanen ikke blive lukket.
Men gummigranulaterne vil i en udfasningsperiode på seks år blive udskiftet med alternativt materiale. Det er dog allerede nu et lovkrav at mindske spredningen af gummistykkerne.
I samarbejde med Holbæk kommune har Undløse Boldklub for flere hundredetusinde kroner lavet tiltag for at holde gummigranulatet på banen.
- Der er miljøafskærmning rundt om hele banen, så granulatet ikke kommer igennem hegnet. Der er også sat fliser rundt om, og ved indgangene er der elefantriste, hvor man skal tage støvlerne af og banke dem af. Selvfølgelig kommer der noget ud, men det er ikke som i de gamle dage, fortæller Jimmi Vaarskov.
I fodboldklubben Holbæk B&I gør de også, hvad de kan.
Formand Allan Markussen forklarer, at de har tiltag som i Undløse Boldklub. Førhen forsvandt der så meget gummigranulater, at der hyppigt skulle fyldes nye på.
- Men sidste år smed vi i alt 0 kilo nye granulater på, så de her tiltag gør en kæmpe forskel, lyder det fra ham.
Fodbold på kork, sand eller olivensten
Der er allerede mange mulige alternativer til de maltrakterede bildæk.
Nogle kommuner har prøvet at fylde kork på banerne i stedet. Ifølge lektor på instituttet for natur og miljø på RUC, Kristian Syberg, er det et glimrende alternativ.
Men der er en økonomisk ulempe.
- Vi har kunne læse os frem til, at kork har stort set de samme egenskaber som gummigranulat, men det er en begrænset ressource, og økonomien er anderledes, det er dyrere. Det vil være urealistisk at opskalere kork til alle baner, fortæller Kristian Syberg.
Han foreslår derfor, at kork benyttes til professionel brug. Undløse Boldklub er ikke en professionel klub, og må derfor gå efter de billigere alternativer.
De har måske bare ikke samme kvalitet, forklarer lektoren.
- Sand stabiliserer også banerne, men det er meget mere kompakt og har ikke samme elasticitet som kork eller gummi, så rent performancemæssigt er det ikke et lige så godt alternativ, forklarer Kristian Syberg.
Ris, kakaoskaller, olivensten er også restmaterialer, der er mulige alternativer. Det handler dog om, hvorvidt det giver mening i Danmark, påpeger Kristian Syberg. Det er en vurderingssag.
Så der er også muligheden, at kunstbanerne slet ikke fyldes ud med noget. Men det er en ny teknologi, og derfor skal det testes noget mere, understreger Kristian Syberg.
DBU ønsker påbud
Onsdag den 1. marts skulle EU-kommissionen have stemt om afskaffelsen af gummigranulater i kunstgræsbaner, men det er blevet udskudt for nu.
I Dansk Boldspils Union, DBU, vil man have et påbud af gummigranulaterne frem for et forbud.
- Et forbud på nuværende tidspunkt er lige voldsomt nok. Når man har bander, sluser og børstestationer på og omkring banen, har man styr på granulatet. I Silkeborg har vi en bane, som vi laver forsøg på, og resultaterne viser, at vi er nede på 5-10 kg udslip af granulater på årsbasis, siger Bjarne Christensen, der er formand for DBU’s bæredygtighedsudvalg.
Han afviser ikke kork som et alternativ til bildækkene, men det skal testes noget mere.
- Det er fantastisk, at der bliver udviklet alternative materialer, men vi vil også gerne kunne observere, hvordan det opfører sig, fortæller Bjarne Christensen.
Bjarne Christensen understreger kunstgræsbanernes vigtighed for dansk idrætsliv, men tror også på en fremtid med ændringer.
- Vi vil absolut understøtte den bedst mulige kunstgræsbane – af miljø- og spillemæssige hensyn. Jeg tænker, at der sker ændringer, men kunstgræsbaner er kommet for at blive. Vi kigger ind i en fremtid med forskellige valgmuligheder, men for os er det vigtigt, at fodboldbanen er funktionel året rundt.
Desuden vil DBU foretrække en overgangsfase på 10-12 år frem for seks år. Det er blandt andet for at have mere tid til at teste alternativerne.
Klubberne står sammen
For både Jimmi Vaarskov i Undløse Boldklub og Allan Markussen i Holbæk B&I er gummigranulater også at foretrække – både sportsligt og økonomisk.
- Jeg tror, at kork er ganske velegnet, men det er helt klart en økonomisk ulempe. Uden at skulle kloge mig på korkprisen, så vil vi kunne se det på økonomien. Så ville vi skulle skære ned på øvrige tilbud såsom nyt tøj, afskaffe træningsture eller hæve kontingentet, men det er jo heller ikke en god situation.
I det mindste er problemet fælles for stort set alle de danske klubber og resten af Europa.
- Vi panikker ikke, jeg er fortrøstningsfuld. Hvis kork er en overgangsløsning, så må vi jo leve med det. Vi står fælles om det som mange fodboldklubber, siger Allan Markussen.
Kunstgræsbaner i Danmark:
- Der er over 340.000, som er medlem af en fodboldklub i Danmark
- Der er omkring 400 kunstgræsbaner i Danmark
- Af de 400 kunstgræsbaner er 90-95% af dem med gummigranulat
- En kunstgræsbane giver 3000-4000 spilletimer årligt
Kilde: DBU
Jimmi Vaarskov er heller ikke slået ud af den. Hvis EU-kommissionen skulle vedtage forslaget, er det også kommunerne der ejer banerne, som skal hjælpe klubberne.
- Vi har ikke to millioner til at lægge den om, så der skal kommunen være med ind over, siger Jimmi Vaarskov.
Men han tænker ikke så langt. Lige nu ser han blot mod den 1. maj, hvor kunstgræsbanen forhåbentlig står klar.