Spørger man regeringen, kan Vangkvarteret i Holbæk bedst beskrives som en hård ghetto. Spørger man beboerne, bør kvarteret i stedet beskrives med nøgleord som frivillighed og fællesskab.
I Vangkvarteret arrangerer mange beboere nemlig alt fra juletræsfester til billiardklubber, og kvarterets Natteravne sørger for at holde området trygt.
Jeg er glad for at bo her. Alt det der med ghetto, det mærker vi ikke oppe i ældreboligerne
- Fællesskabet er fantastisk herude. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at det bliver gjort til noget negativt, at vi er forskellige, og at der er en stor mangfoldighed herude, siger Line Olsen, der er med i Natteravnene i Vangkvarteret.
Vangkvarteret ligger i det sydlige Holbæk, og der bor knapt 1.500 mennesker i kvarteret. Området er på regeringens ghettoliste og har været det siden 2010, hvorfor det nu kan kategoriseres som en såkaldt hård ghetto.
Området har tidligere været plaget af kriminalitet, og der er da også flere årsager til, at boligkvarteret er endt på ghettolisten i første omgang.
Det skyldes blandt andet, at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, at over 40 procent af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet, og at 67 procent ingen uddannelse har udover grundskolen.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Grafik: Nick Abildgaard
Trods de mange udfordringer holder mange beboere dog meget af at bo i området, og de forstår ikke, hvorfor Vangkvarteret skal benævnes som en ghetto.
- Jeg er glad for at bo her. Alt det der med ghetto, det mærker vi ikke oppe i ældreboligerne. Der er aldrig nogen, der generer os, siger beboer Kjeld Bay.
- Jeg synes, det er ganske fredeligt og rart egentlig. Der sker ikke det store. Det er i hvert fald søde og rare mennesker, jeg møder, fortæller Nete Andersen, der bor i nummer otte.
VIDEO: Mød nogle af beboerne i Vangkvarteret, som hygger sig med fælles morgenmad:
Området har ændret sig
Line Olsen er 31 år og er selv opvokset i Vangkvarteret. Hun har taget et aktivt valg om at bo i området sammen med sin 3-årige søn.
Jeg kan slet ikke forestille mig at bo et andet sted. Jeg har snart boet her i mange år, mine børn er født og opvokset her, så for mig er det her vores hjem
Hun erkender, at der nogle gange har været udfordringer i området, og derfor startede hun Natteravnene i området sammen med en gruppe beboere.
- Vi oplevede, at der havde været nogle lidt uheldige episoder i området og havde hørt fra nogle familier, at de var lidt utrygge ved at sende børnene ud. Derfor valgte vi at gøre noget ved det selv, fortæller hun.
Nu, et år efter Natteravnenes opstart, er der ifølge Line Olsen kun positive tilbagemeldinger.
- Der er mange, som siger, at de føler, at området er blevet mere trygt. De sætter stor pris på, at vi er her, og hvad vi byder ind med.
Artiklen fortsætter under billedet
Ayan Ahmed har også været med i Natteravnene fra start, og hun går ofte med, når Natteravnene går deres ugentlige ture.
Selv er Ayan Ahmed født og opvokset i Somalia, men for hende er Vangkvartet blevet et hjem.
- Jeg kan slet ikke forestille mig at bo et andet sted. Jeg har snart boet her i mange år, mine børn er født og opvokset her, så for mig er det her vores hjem, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Frivillige skaber fællesskab
71-årige Erna Truelsen er et andet godt eksempel på, hvordan man skaber fællesskab i Vangkvarteret.
Pensionisten inviterer nemlig hver eneste uge på morgenmad i Fællesstuen, hvor beboerne kan få fælles morgenmad for kun ti kroner.
- Jeg elsker at lave mad, og du kan gøre en masse mennesker glade ved at du kan komme ned og spise morgenmad, siger Erna Truelsen.
Erna Truelsen har stået for fællesmorgenmaden i snart to år, og hun har tænkt sig at fortsætte, så længe energien rækker.
Artiklen fortsætter under billedet
For hende er det helt uforståeligt, at Vangkvarteret er en ghetto.
- De (politikerne, red.) kalder det jo en ghetto, men det synes vi bare ikke, at det er. Jeg følger mig i hvert fald ikke som én fra en ghetto, siger Erna Truelsen.
Hun håber, at Vangkvarteret snart bliver fjernet fra ghettolisten, da det slet ikke er repræsentativt for, hvad beboerne selv oplever, når de færdes i kvarteret.