Oliver Petersen er autist, 12 år og spiller rigtig meget computerspil. Han har tid til det, for han går ikke i skole i øjeblikket. Det har han ikke gjort i snart halvandet år.
- Det er så dårlig sagsbehandling. Jeg kan ikke forstå, deres kommunikation er så mangelfuld, siger Oliver Petersens mor, Susan Petersen og Olivers far, Jens Christian Petersen supplerer:
Han var bare stædig, så han skulle bare i skole
- Det hele var ved at falde fra hinanden. Det var svært som far og mor og se på, hvad er det lige, der sker her.
Han er bare stædig
Oliver har altid været en dreng, der legede meget alene. Men ud over det, tænkte hans forældre ikke over, der skulle være noget anderledes ved ham. Men da han fik en ny lærer i 5. klasse begyndte han ikke at ville i skole. Og hvis han dukkede op, gik han ofte hjem igen. Det var i starten af 2017. Skolepsykologen mente ikke, der var grund til bekymring.
- Skolepsykologen mente ikke at der var noget galt med Oliver, men at han bare var stædig. Så han skulle i skole. Det var sådan set konklusionen. Det skulle vi bare tage stille og roligt. Der skulle ikke være nogen specialklasse eller noget, han skulle bare tilbage til sin gamle klasse med det samme. Det var altså før, skolepsykologen havde mødt Oliver, at han kom med den konklusion, siger Susan Petersen til TV Øst.
De her børn får angst og de får depressioner og de får det rigtig slemt socialt
Ifølge Susan Petersen er skolepsykologen dog efter en kort samtale med hendes søn 9 måneder senere ikke i tvivl om, at Oliver Petersen bør udredes, da han viser tegn på autisme. Oliver Petersen ender med at blive udredt på børnepsykiatrisk afdeling og har i marts 2018 fået diagnosen infantil autist. Efterfølgende har Holbæk Kommune fundet et specialtilbud til Oliver Petersen, der starter efter sommerferien. På det tidspunkt har han ikke været i skole i halvandet år, og det kan vise sig at få store konsekvenser.
- De her børn får angst og de får depressioner og de får det rigtig slemt socialt. For de trækker en hale af nederlag efter sig, fordi de endnu engang kan konstatere, at de ikke kan det, de skal, siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.
Forældreansvar at søn kommer i skole
Oliver Petersens mor er også i tvivl om det overhovedet er muligt at få ham ud af huset efter så lang tid. Forældrene har fået at vide af Holbæk Kommune, at det er deres ansvar, at deres søn dukker op i den nye skole.
- Vores søn er ikke en lille dreng. Han er 1.80 høj, så jeg kan ikke tage ham under armen og slæbe ham derop.
Men den udmelding fra kommunen til forældrene mener Autismeforeningen, kommunen skal kigge på.
Han er 1.80 høj, så jeg kan ikke tage ham under armen og slæbe ham derop
- Vi ser en tendens til at kommunerne i stedet for at løfte deres ansvar og give børnene et skoletilbud, der passer til dem, peger fingre ad forældrene. Jamen, hvis ikke I kan få jeres børn i skole, så må der være noget galt med jer som forældre. Det er virkelig at flygte fra sit ansvar og det er noget vi forventer, en kommune som Holbæk vil se på meget snart, siger Heidi Thamestrup.
Erkender at der er gået for lang tid
Holbæk Kommune erkender, at halvandet år er for lang tid ikke at være i skole.
Det er virkelig at flygte fra sit ansvar og det er noget vi forventer, en kommune som Holbæk vil se på meget snart
- Det er for lang tid, men det at få stillet en diagnose skal være grundigt arbejde. Det sker i samarbejde mellem familien, os og psykiatrien. Uanset det, så kan man sige, at det at have et skoletilbud undervejs i sådan en proces, det kan vi blive bedre til at samarbejde omkring. Det tænker jeg, er noget af det, jeg tager med fra denne her sag, siger Julie Becher, chef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune.
Står slemt til i Holbæk
Landsforeningen Autisme har lavet en større undersøgelse, hvor de blandt andet har spurgt forældre til børn med autisme om barnet har skolevægring – altså nægter at gå i skole. I Holbæk har forældre til 22 autister svaret på spørgsmålene. Og her svarer seks ud af 22, at deres barn ikke har været i skole i mere end et år. Seks andre børn har ifølge undersøgelsen ikke været i skole mellem en måned og et år.
De tal bekymrer Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.
- Vi kan sige så meget ud fra vores undersøgelse, at det er værre i Holbæk end det er i rigtig rigtig mange andre kommuner og hun fortsætter:
- Der er rigtig mange børn i Holbæk hvis skolesituation, der ikke bliver taget hånd om. For når et barn har været væk fra skole i mere end en måned, så ved man jo godt, at der er et eller andet galt. Så allerede der burde man jo sørge for at få et barn tilbage i skolen.
Vi kan blive bedre
Chefen for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune vil gerne se på, om kommunen kan blive bedre til at komme med skoletilbud, mens børn er i gang med at blive udredt.
- Seks ud af 22 er mange børn. Når jeg kigger ned over listen af børn, vi har med autismediagnoser eller andre diagnoser, så har vi sådan set ”fat” i alle de børn. Der er ikke nogen, der ikke er i skole uden at vi ved hvorfor. Og nogle af de her børn er lige nu så syge, at et skoletilbud ikke er det rigtige tilbud, forklarer Julie Becher og fortsætter:
- Det er ikke sådan, jeg tænker, der er noget helt galt i Holbæk. Men vi kan blive bedre til det her samarbejde. Også med de familier som har børn med autisme. Og jeg tror det, vi blandt andet skal se på er tiden op til at man måske får en diagnose. Får man da det rigtige skoletilbud,, siger chefen for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune, Julie Becher.
Det er ikke sådan, jeg tænker, der er noget helt galt i Holbæk
I undersøgelsen fra Landsforeningen Autisme er forældrene til børn med autisme også blevet spurgt, om de har modtaget et forældrepålæg fra kommunen i form af et brev eller anden form for kommunikation, hvor kommunen eller skolelederne pålægger forældrene at bringe barnet til skole - også mod barnets vilje. 21 ud af 22 forældre i Holbæk Kommune svarer, at de ikke har modtaget noget pålæg - hverken fra kommunen eller skolelederne, hvor der står, at deres barn skal komme i skole.
Op til den enkelte skoleleder
I 2014 besluttede byrådet i Holbæk Kommune, at skolelederne på den enkelte skole selv skulle beslutte og betale for specialundervisningen. Argumentet for den beslutning var at det skulle sikre prioritering og fordeling af ressourcer, når beslutningerne blev taget af dem, der var tættest på børnene.
I har lagt det ud til den enkelte skoleleder at vurdere om autismebørn skal ud i en særlig klasse eller have et særligt tilbud. Så er det op til skolelederen at vælge om man skal købe nye iPads til en klasse eller sende en autist i en specialklasse. Er det ikke med til at gøre, at der er mange børn, der ikke får det tilbud, barnet har brug for?
- Det eneste vi lægger til grund her, det er barnets tarv. Det er det eneste vi kan lægge til grund og må lægge til grund, når vi afgør, hvad det rigtige skoletilbud er. Og det er også det vi gør i de her sager, siger Julie Becher til TV Øst.