Falske bankfolk har vært på spil på Nordvestsjælland, hvor ældre kvinder blev narret til at udlevere deres dankort.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den første kvinde var en i 80’erne fra Tølløse anmeldte, at hun tirsdag klokken 12.05 var blevet kontaktet af en mand fra Danske Bank.
Smæk røret på
Manden fortalte, at der var ved at blive overført penge fra hendes konto til en konto i udlandet.
Derfor sendte bankmanden en mand til hendes hjem for at hente kvindes dankort, da hun skulle have et nyt.
Signalement
Manden beskrives som:
Mellemøstlig af udseende
35-40 år
Cirka 175 centimeter høj
Spinkel
Brun hudfarve
Kort sort hår
Talte dansk
Iført brun striktrøje
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.
Ifølge politiet var bankmanden i røret, mens kortet blev afhentet, og først senere gik det op for kvinden, at hun var blevet narret.
Der var blevet hævet 6.000 kroner fra kontoen, før kortet blev spærret.
Fik stjålet samme beløb
Senere samme dag anmeldte en pårørende klokken 14.56, at en ældre kvinde fra Tuse var blevet snydt af falske bankfolk til at udlevere sit dankort til en mand, der dukkede op i hendes hjem.
Signalement
Manden, der hentede kortet, beskrives som:
Cirka 19-21 år
Cirka 170 centimeter høj
Hvid i huden
Lyst/rødligt hår
Iført striktrøje med lynlås i mørke farver
Talte dansk
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.
Imens talte hun i telefon med en anden bankmand, som fik udleveret hendes pinkode.
Den falske bankmand spurgte, om kvinden havde guld liggende, hvilket hun afslog. Hun fik efterfølgende hævet 6.000 kroner fra sin konto.
Endnu en ældre kvinde på 82 år anmeldte klokken 14.57, at hun var blevet snydt af falske bankfolk.
Signalement
Manden beskrives som:
35-40 år
Mørkeblondt kort hår
Cirka 170 centimeter høj
Slank
Pæn klædt
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.
Ligesom de øvrige kvinder var hun blevet kontaktet af en medarbejder, der sagde han ringede fra Arbejdernes Landsbank, som sagde, at hun skulle have et nyt kort.
Efterfølgende fattede den 82-årig mistanke og ringede derfor til politiet, og kontoen blev straks spærret, så hun fik ikke hævet nogen penge.
De tre vigtigste tips for at undgå svindel
Smæk røret på.
Udlever aldrig kort og koder.
Ingen banker eller myndigheder beder dig om at overføre penge.
Husk bedragerne forsøger at stresse deres ofre med skræmmetaler om at de er ved at miste alle deres penge. Tal med dine pårørende om disse råd og risikoen for at blive udsat for svindel.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.