Storstilet byggeri ramt af forsinkelse - nu er åbningen af Holbæk Sportsby endelig fastsat

Åbningen for Holbæk Sportsby er endelig fastsat, og det samme er aftalen for klubbernes flytning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er nu fastlagt, hvornår foreningerne i Holbæk kan tage det store, nye sportscenter i brug.

For den 22. februar 2019 kan foreningerne flytte ind. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Holbæk Kommune.

Ifølge udvalgsformanden for kultur-og fritidsudvalget i Holbæk Kommune er der også taget stilling til det økonomiske.

quote Det er undersøgelser og drøftelser, der ligger til grund for den dato. Så det er den dato, der holder nu

Ole Hansen (S), formand, kultur- og fritidsudvalget

- Vi skulle frigive 1,3 millioner kroner, som skal bruges til at finansiere foreningernes drift fra 1. januar til 22. februar, til de kan flytte ind, siger Ole Hansen (S), formand, kultur- og fritidsudvalget.

sportsby åbent hus
Læs også
Holbæk Sportsby bliver ikke klar til tiden
sportsby åbent hus
Læs også
Holbæk Sportsby bliver ikke klar til tiden

Men det er en finansiering, som ikke får betydning for budgettet, som allerede er lagt.

- De penge er taget fra det drifttilskud, som Holbæk Sportsby skulle have haft. Så de beløb går lige op, siger Ole Hansen.

Kan give små knaster

Åbningen af Holbæk Sportsby har været udskudt siden oktober, hvor undersøgelser viste, at dele af bygningen ikke ville kunne stå klar til tiden.

Det har givet en del usikkerhed for foreningerne, at de ikke har vidst, hvornår de kunne flytte ind, og derfor ikke kunne planlægge efter det. Men ifølge udvalgsformanden er det en dato, man kan regne med.

- Det er undersøgelser og drøftelser, der ligger til grund for den dato. Så det er den dato, der holder nu, siger han.

sportsby åbent hus2
Læs også
Direktør om forsinkelse af Holbæk Sportsby: - Det er ærgerligt
sportsby åbent hus2
Læs også
Direktør om forsinkelse af Holbæk Sportsby: - Det er ærgerligt

Ifølge Nordvestnyt er det samlet 20 foreninger, der skal flytte sammen i den nye sportsby. Det forventer udvalgsformanden vil give nogle udfordringer men også muligheder.

- Selvfølgelig kan man ikke forvente, at der ikke vil være nogle små knaster, når man flytter så mange foreninger ud ét sted, og kulturen skal være ny. Men til gengæld tror jeg, der vil være så mange positive ting med at flytte sammen og få et stort fællesskab, at det vil overskygge det, siger Ole Hansen.


Nyhedsoverblik