Vejen har været lukket efter en lastbil kørte ind i en gangbro over vejen torsdag eftermiddag.
Siden har Valdemar Sejrsvej været spærret, fordi den beskadigede del af gangbroen skulle nedrives, da den var til fare.
Nu er nedrivningen af det påkørte og beskadigede midterste brofag fuldendt, og derfor åbner Valdemar Sejrsvej igen lørdag eftermiddag.
Det oplyser Holbæk Kommune.
Hvornår skaderne på brofaget er blevet udbedret, og gangbroen igen kan genåbne, ved kommunen ikke med sikkerhed endnu, men borgerne skal regne med, at der går en rum tid før skaderne er udbedret i gangbroen igen kan benyttes.