80 meter langt handelsskib grundstødt ved Kalundborg Havn

Et 80 meter langt handelsskib stødte lørdag aften på grund i Kalundborg Havn. Kaptajnen mistænkes for at være spirituspåvirket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et 80 meter langt handelsskib gik lørdag aften på grund i Kalundborg Havn. 

Skibet, Norvik, påsejlede fjorden ved Gisseløre. 

Søværnet vurderede, at kaptajnen virkede spirituspåvirket, og derfor blev der foretaget blodprøver af kaptajnen. 

- Mens vi venter på svar fra blodprøverne, må skibet ikke forlade stedet. Derfor ligger skibet stadig i Kalundborg Havn, siger Lars Gallas, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Handelsskibet er ejet af Balticshipping, som ligger i Hundested. Både kaptajnen og besætning er alle udenlandske -hvor de præcist er fra, vil politiet dog ikke oplyse. 


Nyhedsoverblik