Død efter massiv vold - nu er 33-årig mand sigtet for manddrab

En 33-årig mand er sigtet for drabet på den 56-årige mand, politiet fandt ved området "Loch Ness" ved Kalundborg søndag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 33-årig mand fra Vollerup ved Kalundborg er mandag ved middagstid blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk.

Han er nu blevet sigtet for i weekenden at have slået en 56-årig mand ihjel. Han er varetægtsfængslet frem til 11. juli og har ikke kæret fængslingen.

Politiaktionen skete ved "Loch Ness"-området i Spangsbro ved Kalundborg.
Politiaktionen skete ved "Loch Ness"-området i Spangsbro ved Kalundborg.

Den 33-årige mand er sigtet efter straffelovens paragraf 237 om manddrab. Subsidiært sigtes han for vold med døden til følge.

Sigtede er i retten iklædt hvidt hospitalstøj og har bare fødder i sportsklipklappere. Han er høj og har brunt hår og fuldskæg. 

Drabet skulle ifølge politiet være sket ved stump vold og ved flere slag mod offerets hoved og krop.

Gerningstidspunktet er sat til 02.30 på Vollerupvej i Kalundborg.

Sagen kort

Det var ifølge vicepolitiinspektøren, Michael Sehested, fra Midt- og Vestsjællands Politi et opkald fra en borger, der gjorde, at politiet rykkede ud søndag morgen til naturområdet "Loch Ness" nordøst for Kalundborg. 

Læs også
Politi blev mødt af voldsomt syn: - Han har været udsat for massiv vold
Læs også
Politi blev mødt af voldsomt syn: - Han har været udsat for massiv vold

Her mødte politiet et voldsomt syn.

I naturområdet mellem landsbyerne Spangsbro og Tømmerup fandt politiet en meget ilde tilredt 56-årig mand. 

Beredskabsstyrelsen var også på stedet i går.
Beredskabsstyrelsen var også på stedet i går. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Manden var i live, da politi og redningsfolk fandt ham klokken 4.14 søndag morgen, men han døde kort efter af sine skader.

Søndag klokken 13.50 kunne politiet oplyse, at de havde anholdt den 33-årige mand fra Vollerup, som nu er sigtet for drabet.

Kort efter anholdelsen sås civilklædte betjente ved den 33-årige sigtedes bolig ved byen Vollerup. Det er ikke det omtalte hus, der ses i baggrunden.
Kort efter anholdelsen sås civilklædte betjente ved den 33-årige sigtedes bolig ved byen Vollerup. Det er ikke det omtalte hus, der ses i baggrunden. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Sigtede havde personlige relationer til den afdøde 56-årige mand.

Søger efter vidner

Politiet leder fortsat efter vidner i sagen og opfordrer alle, der har hørt eller set noget, til at kontakte dem.

Det kan også være borgere, som har overvågningskameraer ved hjemmet eller dashcam-optagelser i bilen, der kan hjælpe politiets arbejde.

Drabet er sket ved naturområdet Loch Ness få kilometer fra Kalundborg.
Drabet er sket ved naturområdet Loch Ness få kilometer fra Kalundborg. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

Vicepolitiinspektøren understregede søndag over for TV2 ØST, at borgerne ikke skal holde sig tilbage, hvis de er i tvivl.

- Alt kan have relevans for sagen her. Vi er stadig i gang med at efterforske, så vi skal nok selv sortere i, om noget er relevant for sagen, sagde Michael Sehested.

Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik