En helt særlig gave: Karen har altid været nysgerrig på gravhøjens historie

Hvad gemmer der sig inde i gravhøjen på marken. Det har Karen Vestergaard altid været nysgerrig på. Nu får hun måske svaret i en helt særlig gave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rundt omkring i hele regionen findes der talrige jordlodder, hvor man kan betragte gravhøje fra en svunden tid. Fredede og beklædte i græs kan det imidlertid være svært at spå om, hvad gravhøjene indeholder. Til det kræves derfor noget ganske særligt udstyr.

quote Mange gravhøje findes der ingen ting i. De blev blot bygget som et stort ritual.

Roberto Grassi, geolog

Således foregik der lørdag et helt særligt tovtrækkeri hen over gravhøjen på Karen Vestergaard og Erik Lund-Andersens mark lidt uden for Dalby i den sydlige del af Kalundborg Kommune.

Det har altid pirret ægteparrets nysgerrighed, hvad der mon gemmer sig inde i gravhøjen. Derfor valgte Erik Lund-Andersen at forære Karen Vestergaard en georadarundersøgelse af gravhøjen.

- Han har givet mig den her georadarundersøgelse af gravhøjen i fødselsdagsgave – for hvad giver man kvinden, der har alt – det kan kun være en georadarundersøgelse, siger Karen Vestergaard med et stort smil og tilføjer:

- Vi er meget interesseret i at finde ud af, hvordan den er bygget op. Der er Rævehøj lige ved siden af, som har en fantastisk jættestue indeni, som er bygget op ret flot teknisk.

Artiklen fortsætter under billedet

86.000 gravhøje findes der spredt ud over hele Danmark. En af dem ligger på Karen Vestergaard og Erik Lund-Andersens mark, og de har længe ønsket at kende dens historie.
86.000 gravhøje findes der spredt ud over hele Danmark. En af dem ligger på Karen Vestergaard og Erik Lund-Andersens mark, og de har længe ønsket at kende dens historie. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Gemmer mulig hemmelighed

Til at blive klogere på indersiden af gravhøjen, har Erik Lund-Andersen af egen lomme hyret geolog, Roberto Grassi, der svensk bosiddende italiener.

- Han skal måle indersiden af højen for, hvad man for tusindvis af år siden puttede ind i højen, siger Erik Lund-Andersen, der ligesom sin hustru har været stærkt historieinteresseret lige fra barnsben.

Artiklen fortsætter under billedet

Geolog Roberto Grassi kunne allerede halvvejs gennem undersøgelserne af gravhøjen se, at der formentlig gemmer sig andet end bare jord i den gamle jordvold.
Geolog Roberto Grassi kunne allerede halvvejs gennem undersøgelserne af gravhøjen se, at der formentlig gemmer sig andet end bare jord i den gamle jordvold. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Selv om de endelige resultater af gravhøj-undersøgelsen først ligger klar om nogle uger, så tyder noget på, at gravhøjen på marken ved Dalby ikke blot er en historieløs bunke jord.

quote Det er sådan noget, vi har brug for, også på landsplan

Svend Illum Hansen pensioneret arkæolog, Nationalmuseet

- Mange gravhøje findes der ingen ting i. De blev blot bygget som et stort ritual. Altså en grav uden en grav, forklarer Roberto Grassi.

Læs også
Glemt gravhøj fra bronzealderen overrasker arkæologer
Læs også
Glemt gravhøj fra bronzealderen overrasker arkæologer

Men noget tyder på, at skinnet ikke bedrager på Karen Vestergaard og Erik Lund-Andersens gravhøj. For Roberto Grassi har kunnet observere ind til flere strukturer, som kan være en sten.

- Enten er der en tidligere rigtig gammel grav, hvor der findes en gammel struktur, eller der kan være en lidt yngre grav, med en stensætning omkring. Der findes mange forskellige typer, siger geologen og tilføjer:

- Senere, når jeg bearbejder dataene, vil jeg kunne tegne en geometri, som en arkæolog vil kunne fortolke på.

Artiklen fortsætter under billedet

På afstand ligner arbejdet med at flytte georadaren op og ned af jordhøjen tovtækkeri. Til at hjælpe med undersøgelsen havde parrets venner fra Kalundborgs Arkæologiske Forening lagt vejen forbi.
På afstand ligner arbejdet med at flytte georadaren op og ned af jordhøjen tovtækkeri. Til at hjælpe med undersøgelsen havde parrets venner fra Kalundborgs Arkæologiske Forening lagt vejen forbi.

Det betyder med andre ord, at gravhøjen formentlig ikke bare er en jordbunke, men indeholder sten måske fra en tidligere gravhøj.

En efterspurgt undersøgelse

Det er dog ikke kun Karen Vestergaard, der glæder sig stort over dagens undersøgelse. Parrets venner fra Kalundborgs Arkæologiske Forening har lagt vejen forbi, for at hjælpe til.

- Det er sådan noget, vi har brug for, også på landsplan, siger Svend Illum Hansen.

Han er pensioneret arkæolog fra Nationalmuseet og er ekspert i gamle gravhøje.

Han er taknemlig for, at nogen vælger at poste egne penge i undersøgelsen af en gammel gravhøj.

Artiklen fortsætter under billedet

Svend Illum Hansen er pensioneret arkæolog fra Nationalmuseet med ekspertise i netop gravhøje. Han sætter stor pris på at Karen Vestergaard og Erik Lund-Andersen får undersøgt gravhøjen.
Svend Illum Hansen er pensioneret arkæolog fra Nationalmuseet med ekspertise i netop gravhøje. Han sætter stor pris på at Karen Vestergaard og Erik Lund-Andersen får undersøgt gravhøjen. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

- Sådan en gravhøj består som regel af flere faser. Den seneste er formentlig bronzealderen. Men er der en ældre fase indeni måske fra stenalderen, og ligger der et jættestuekammer? Det kunne være mit største ønske.

Ifølge Nationalmuseet er der registreret cirka 86.000 gravhøje fra oldtiden i Danmark. Af dem regnes cirka 20.000 for at stamme fra bronzealderen. De findes i hele landet og er fredet i dag.


Nyhedsoverblik