Det er højsæson for pastinak, der er en skærmplante med gule blomster, som blandt andet vokser i grøfter og skovkanter og langs veje og stier.
Den op til to meter høje plante er i familie med bjørneklo og indeholder ligesom den giftstoffet furanocumarim.
Man skal ikke blive planteforskrækket
Det oplevede flere elever fra en skole i Høng under en udflugt til naturlegepladsen ved Høng Skov torsdag i sidste uge. Her kom flere af dem i kontakt med den vilde pastinak. En lærer har efterfølgende kontaktet Naturstyrelsen, der ejer naturområdet, og skrevet en advarsel på Facebook.
Flere af børnene fik voldsomme sår og blærer på kroppen. Værst gik det ud over femårige Bertram Jørgensen, som, mens han kommer sig, har svært ved at gå normalt, ligesom han i flere dage havde besvær med at lege med sine Legoklodser. Blærerne på drengens hånd gav ham simpelthen for mange smerter.
Artiklen fortsætter under billedet.
Torsdagens hændelsen har nu fået Naturstyrelsen til at fjerne den vilde pastinak i området ved Høng Skov.
- Jeg går og bekæmper de vilde pastinakker. Her hvor det er så massivt, er det ret svært at grave dem alle sammen op, som ville være det mest effektive, så her slår jeg dem med en græsslåmaskine og en kratrydder, der hvor det er for stejlt. siger Ebbe Erforth Larsen, skovløber ved Naturstyrelsen.
- Og så gælder det om at være klædt godt på, så man ikke får det giftige saft på sig, tilføjer han.
Advarer mod giftig plante
Den vilde pastinak sætter en dyb rod og kan derfor få fat i vand dybt nede, så grøn og saftig ser den ud. Lige nu har den skærme med karakteristiske gule blomster. Pastinak kan derfor virke fristende at plukke, men Naturstyrelsen advarer på det kraftigste om, at man lader være.
Artiklen fortsætter under billedet.
Planten er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse en voldsom allergisk reaktion, der ligner en skoldning med kogende vand. Heldigvis ligner pastinak ikke umiddelbart andre planter i naturen, og den er derfor svær at forveksle med andre vildtvoksende planter.
- Den er ikke livstruende, det skal vi lige slå fast en gang for alle, men det gør smadder ondt, og du får nogle blærer. Der sidder noget saft inde i planten, og når den bliver brudt, kan det risikere at lave de små forbrændingsvabler. Derfor skal den bekæmpes på sådan en plads, hvor der kommer mange børn, siger Palle Graubæk, enhedssekretær ved Naturstyrelsen Midtsjælland.
Artiklen fortsætter under billedet.
Når solen skinner, skal man ifølge Naturstyrelsen passe ekstra meget på, da det er solens stråler, der aktiverer giften, og som kan resultere i et smertefuldt udslæt. Fuldstændig som hvis man får saften af bjørneklo på huden. Heldigvis indeholder saften fra pastinak ikke så meget aktivt giftstof, så reaktionen er ikke så voldsom som ved kontakt med bjørneklo.
Er man uheldig at få saften fra den vilde pastinak på sig, er det vigtigt at skylle huden grundigt med vand.
Derudover skal man undgå at udsætte huden for sollys i op til en uge efter for at mindske risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med de væskefyldte blærer. Kontakt eventuelt en læge.
- Man skal ikke blive planteforskrækket. Man skal bare kende den og forholde sig til den her på samme måde, som du forholder dig til brændenælder, brombær og bjørnekløer, for dem render du heller ikke ind i, siger Palle Graubæk.
Sådan fjerner man planten
Hvis man som privatperson selv oplever den vilde pastinak hjemme i haven, så skal man ifølge Ebbe Erforth Larsen især være opmærksom på sine børn og fortælle dem om den giftige plante.
- Og så ville jeg grave planten op for at være på den sikre side, for så kommer de heller ikke igen næste år, siger han.
Hvad skal man have på, hvis man vil fjerne planten hjemme i haven?
- Man skal ikke have noget bart, og man skal have nogle gode handsker på, så der ikke kan komme noget saft og ting og sager igennem. Så jeg ville nok ikke bruge stofhandsker, siger Ebbe Erforth Larsen.
Artiklen fortæstter under billedet.
Planten står ifølge Palle Graubæk typisk langs landevejene i grøftekanterne, og det er der en helt særlig grund til.
- Grøftekanterne er tørre, og de (planterne red.) trives i et tørt miljø. Vi har den ikke inde i skovene, der er kun meget få, men den står også i åbne pletter. Derfor fjerner vi dem, så børnene kan komme og lege her, siger han.
Den type pastinak, som vokser i naturen, er ikke den samme som de velkendte rodfrugter, pastinakrødder, vi spiser.
Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag. Den vilde variant derimod har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.
