Når vikingerne sad i deres haller og drak mjød, kan det meget vel være foregået i en anden atmosfære end tidligere antaget.
Ny forskning viser nemlig, at vikingerne har haft vinduesglas i deres haller - noget eksperter på området hidtil har ment, først kom til Danmark efter vikingetiden i den tidlige middelalder.
Det er en kæmpe opdagelse
- Det her flytter vores billede og forståelse af, hvor sofistikerede vikingerne har været, lyder det fra Mads Dengsøe Jessen, der er seniorforsker på Nationalmuseet.
- Vikingerne var gode håndværkere. De har haft avancerede både og kæmpestore træbygninger, men prikken over i’et er så de her vinduer, de har sat i, siger han.
På flere vikingepladser i Sydskandinavien – herunder Tissø på Vestsjælland og Strøby Toftegård på Stevns – er der nemlig blevet fundet glasfragmenter, som ny forskning viser, har været brugt som vinduer.
At der var glas i vikingetiden er dog ikke nogen ny opdagelse. Glas har været brugt til perler og til at drikke af. Men at det også har været brugt som vinduer, er ny viden.
- Det har hele tiden været fortællingen, at vinduesglas først kom med kirkebyggeriet i den tidlige middelalder. Det, vi kan se nu, er, at glasset her matcher vikingetiden altså år 800-1100, siger Mads Dengsøe Jessen.
Først analyseret efter 25 år
Glasfragmenterne er fundet løbende på vikingepladser gennem de seneste 25 år, men det er først nu, de er blevet analyseret og dateret.
Både Tissø og Strøby Toftegård, som er nogle af de steder, der er fundet vinduesglas, har haft en speciel rolle i vikingetiden.
- Det er elitepladser. Begge steder har der været store haller med en speciel arkitektur til at rumme mange mennesker. Og der har på det her tidspunkt tydeligvis været en intention om, at man skulle vise sig frem ved hjælp af sine bygninger og der spiller glas selvfølgelig en rolle, siger seniorforskeren.
Det er ifølge Torben Sode, der er konservator og glasspecialist, sammenfaldet mellem fundene og findestederne, der ledte forskerne på sporet.
Han har selv fundet både drikkeglas og vinduesglas på vikingepladsen ved Strøby Toftegård.
- Jeg sendte drikkeglasfragmenter ned til et universitet i Orleans i Frankrig for at få dem analyseret, men det vinduesglas, jeg havde fundet, lod jeg blive derhjemme, for alle vidste jo, at det ikke var fra vikingetiden, siger han og fortsætter:
- Så talte jeg bagefter med nogle arkæologer ved andre vikingepladser og de havde også fundet vinduesglas. Det tænkte jeg var underligt, så jeg samlede vinduesglasset sammen og fik det analyseret. Det viste sig, at der var noget middelalderglas i mellem, men langt det meste kunne dateres til vikingetiden.
Et magisk materiale
Han kontaktede derefter Mads Dengsøe Jessen, og de har nu, sammen med forskningschef på universitetet i Orleans, Bernard Gratuze, sammenfattet opdagelserne i en videnskabelig artikel, der slår fast, at vikingerne ikke kun brugte glas til at drikke af, men også som vinduer.
- Det er en kæmpe opdagelse. Det rykker ved vores opfattelser af, hvordan vikingerne var, siger Torben Sode.
Præcist hvor store, vinduerne har været, kan ikke siges med sikkerhed. Men forskerne mener, at der er tale om relativt små vinduer, som mere har haft en æstetisk funktion end en praktisk.
- Det er relativt matteret glas. Man kan ikke direkte kigge ud af det, men der kommer lys ind. Så det giver en stemning og et lysindfald ind i bygningerne, siger Mads Dengsøe Jessen om glasset, der findes i både grønne og brune nuancer.
Glasset har bestemt ikke været allemandseje, supplerer Torben Sode. Glasset har nemlig haft en helt særlig status.
- Der er ingen tvivl om, at materialet glas har været opfattet som et magisk materiale og et statussymbol forbeholdt eliten, siger han.
Vinduesglasset kan blandt andet ses på Nationalmuseet i København.