Flere og flere godser i Region Sjælland vælger at udvide deres virksomhed med grønne forretninger.
Den tendens skyldes i høj grad klimaforandringerne, der tvinger godsejerne til at tænke i alternativer til det konventionelle landbrug.
Foregangseksemplet i nordvest
Lerchenborg Gods i Kalundborg Kommune har været med til at sætte den grønne dagsorden her i regionen
- Sidste regnede det, og i år har vi været tørkeramt. Så det er klart en forbedring for forretningen, at vi har flere ben at stå på, siger godsejer Christian Lerche-Lerchenborg, Lerchenborg Gods
Lerchenborg Gods i Kalundborg Kommune udvidede i 2012 virksomheden med seks vindmøller.
I 2015 kunne de så indvie ca. 250.000 solcellepaneler på mere end 80 hektar mark.
- Det har været vigtigt at optimere forretningen hele tiden og tilpasse os den forandring, som uundgåeligt kommer, siger godsejer Christian Lerche-Lerchenborg, Lerchenborg Gods.
Flere godser har de seneste år fulgt trop. Det gælder for eksempel ved Frederiksdal, Knuthenborg og Søllested godser på Lolland. I 2016 lagde Bregentved Gods jord til fem store vindmøller.
Det bibringer noget likviditet og noget økonomi
Også Saltø Gods og Engelholm Hovedgård i Næstved Kommune har de seneste år opført tilsammen seks store møller.
Udover Lerchenborg Gods satte Kragerup Gods, i Ruds Vedby, også seks vindmøller op tilbage i 2012
- Det er jo en forretning i vores forretning det her med vindmøllerne. Det bibringer noget likviditet og noget økonomi, sagde godsejer Birgitte Dinesen, Kragerup Gods, tilbage i maj.
De to godser i Nordvestsjælland producerer nok energi til at forsyne Kalundborg Kommune, som har knap 49.000 indbyggere.
Ansøger på trods af nabostrid
Saltø Gods i Næstved Kommune var et af dem, der i lang tid diskuterede med lokalbefolkningen om placeringen af de tre vindmøller, som nu er sat op.
- Det er helt naturligt, at når man rejser nogle vindmøller, og det er så stort et indgreb, at der vil komme en eller anden form for modspil, sagde Lars Kronshage, projektleder på vindmøllerne, Saltø Gods, tilbage i juni.
Konflikten om vindmøllernes placering, deres støj og sundhedsgener er et tilbagevendende emne. Men det afholder ikke de godsejere, vi har været I kontakt med, fra at ansøge om at tilføje grøn energi til deres virksomheder.
Både Vennerslev Gods i Guldborgsund Kommune og Sparresholm Gods i Næstved afventer lige nu afgørelse på, om de må sætte vindmøller op, og i givet fald hvor de skal placeres.
- På sådan en ejendom som den her, der bliver vi nødt til at se efter alternativer. Vi kan ikke leve af Morten Korch-idyllen, uanset hvor gerne vi end ville, sagde godsejer Thomas Garth-Grüner, Sparresholm Gods, tilbage i maj.
Et supplement til landbruget
Hos Landbrug og Fødevarer har man de seneste år oplevet behovet for at udvide konventionelt landbrug med klimavenlige løsninger
Jeg tror, det er fordi, at man gerne vil have nogle flere forretningsområder
- Vi ser klart en tendens til, at man forsøger at arbejde med nogle grønne løsninger. Det kan være grøn energi, det kan være at blive mere bæredygtig, det kan være cirkulær bioøkonomi, bare for at nævne nogle af de ting, der er mest oppe for tiden, siger Jens Astrup Madsen, leder af afdelingen for Energi, Klima og Planter i Landbrug & Fødevarer.
Jens Astrup Madsen tror dog ikke på, at det bliver enden for landbruget, som vi kender det.
- Jeg tror ikke nødvendigvis, det skal erstatte konventionelt landbrug. Der bliver nok nærmere et supplement. Jeg tror, det er fordi, at man gerne vil have nogle flere forretningsområder, siger Jens Astrup Madsen.
Tilbage på Lerchenborg Gods løber solcellekontrakten minimum 27 år endnu. Og godsejeren håber da også, at de mange solceller kan få endnu flere funktionelle år. Men fremtiden generelt?
- Den kender jeg ikke. Men jeg gør, hvad jeg kan for at tilpasse mig den udvikling, vi er i, siger godsejer Christian Lerche-Lerchenborg.