I øjeblikket bor Jan Søborg Herforth på Odinscentret i Høng i Kalundborg Kommune.
Opholdet er det tilbud, kommunen giver til borgere, der har brug for specialiseret rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade.
Men Jan Søborg Herforth er i tvivl om, hvorvidt personalet rent faktisk er specialiseret:
- Hvad er uddannelsesniveauet for mine terapeuter, hvad er uddannelsesniveauet for det plejepersonale, der er her? De fleste er social- og sundhedsassistenter, men om de får den fornødne efteruddannelse, det aner jeg ikke, siger han.
I januar i år fik Jan Søborg Herforth en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side. Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en behandlingsplan, der anbefaler rehabilitering på specialiseret niveau.
For Jan Søborg Herforth var drømmen at komme på et neurorehabiliteringscenter som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering. Men på et møde med visitator i hjemkommunen Kalundborg blev han skuffet:
- På selvsamme møde sidder visitator og siger: "ja, ja, vi vil alle gerne køre i Mercedes, men her kører vi Skoda". Men så undrer jeg mig over, at jeg har fået en Trabant, som jeg plejer at sige på evalueringsmøderne.
På mødet med kommunen kunne ægteparret med det samme mærke, at beslutningen, om at Jan Søborg Herforth skulle flytte ind på Odinscentret, allerede var truffet.
- Allerede fra dag ét fik vi et chok. For de var slet ikke parate til at modtage os. Vi sad og ventede på overhovedet at komme ind, og da vi så kom ind, så kom der en forvirrende personale og giver Jan en pjece og stiller ham alle mulige spørgsmål, som en hjerneskadet slet ikke skal stilles, fortæller Anette Søborg Herforth.
Odinscentret har tidligere været et plejehjem, og hvad det helt nøjagtigt er i dag, forstår Jan Søborg Herforth og hans hustru, der bor i Havnsø, ikke.
- Man har vel haft et ønske om at fylde det her plejecenter op. Man har tænkt, at de her lokaler må vi bruge til noget. Men det hele er slidt, og Jan har skiftet værelse tre gange. Vi kan ikke finde ud af, hvad det her er for et sted. Er det et plejehjem? Det siger de, at det ikke er. Men her er mange ældre, fortæller Anette Søborg Herforth.
Både Jan og Anette Søborg Herforth har mange eksempler på, hvor de mener, at tilbuddene på Odinscentret halter.
Da Jan flyttede ind, havde træningsmaskinerne ikke det rette udstyr, så han kunne ikke lave de rette øvelser, fordi det lammede ben faldt ud. Udstyr til el-stimulering af muskler fandtes ikke, men er nu indkøbt.
Derudover har han haft et langt forløb omkring, hvordan han kunne lejres i sengen for at undgå smerter, og kun ved en tilfældighed fik han en ekstern konsulent til at hjælpe. Den lejring, han fik anbefalet af den eksterne konsulent, har han nu hængt billeder op af, sådan at han selv kan instruere personalet.
Endelig har ægteparret en følelse af, at det er dem, der må skubbe på for at få personalet til at opstille mål for Jan Søborg Herforth.
- Vi har nogle evalueringsmøder med personalet. Men de foreslår ikke noget. Det er os, der kommer med forslag til målene, og jeg har på mange møder spurgt efter dem og tvinger dem til, at der skal være nogle mål, fortæller Anette Søborg Herforth.
Camilla Larsens far, der har boet på Odinscentret siden maj, er i samme situation. Hendes far fik en hjerneblødning i juli sidste år og har været igennem et længere forløb med to ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus. Som Jan Søborg Herforth fik også hendes far, der er 56 år, anbefalet rehabilitering på specialiseret niveau med fokus på fast struktur. I stedet for et fast team har de oplevet skiftende vikarer:
- Lige specifikt for min fars sag har der været meget fokus på struktur og faste rammer omkring ham. Det har vi ikke oplevet, at ressourcerne har været til med det her meget skiftende personale. Man skulle hurtigt have sat et fast team ind, som skulle være med til at løfte ham. Men det halter jo lidt, når man kommer ud i en masse vikarskift, siger Camilla Larsen.
Camilla Larsen og hendes faster, Jane Marckmann, oplever, at deres far og bror er blevet svækket, han har tabt sig, og han har ikke fået den koordinerede, tværfaglige indsats, som de blev lovet.
- Det værste er at se, at han svinder mere og mere ind. I forhold til hvad han har kunnet i det her forløb, så er det siden, at han er kommet herud, gået væsentligt ned af bakke. Han kan ikke følge den daglige træning på grund af vægttabet, og det er jo vigtigt at han bliver trænet hver dag. Før det kunne han gå skridt og føre en samtale, han kunne spille kort og synge. Kunne nogle flere ting. Det niveau er gået tabt, siger Jane Marckmann.
Hjernesagen er nu gået ind i sagen og har klaget til Kalundborg Kommune på begge familiers vegne.
- Som borger skal man kunne regne med, at kommunen vil levere, når man bliver udskrevet med sådan en specialiseret genoptræningsplan, det er jo ikke for sjov, at man bliver udskrevet på det niveau. Det er, fordi der er nogle virkelig tunge faglige kapaciteter, der har sagt, at man har brug for den her genoptræningsplan. Og så skal kommunen ikke botanisere i den, alt efter hvad de nu synes, siger Tue Byskov Bødkjær, der er formand for Hjernesagen.
Skal have meget erfaring
Ifølge Hjernesagen opfylder Odinscentret ikke Sundhedsstyrelsens vejledninger for specialiseret genoptræning. De siger bl.a., at medarbejderne skal have omfattende rutine og erfaring, som udgangspunkt mere end tre år, og at de skal arbejde ud fra nyeste evidens og medvirke til forskning.
Endelig skriver Sundhedsstyrelsen, at på den baggrund vil kun meget få kommuner være i stand til at varetage rehabilitering på specialiseret niveau på egen hånd.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange borgere der pr. år har brug for rehabilitering på specialiseret niveau i Kalundborg Kommune. Hjernesagen anslår, at det drejer sig om cirka 5 borgere.
- Det siger sig selv, at det er rigtig svært at vedligeholde den kompetence internt i en lille kommune med 50.000 borgere. Derfor skal man have nogle andre tilbud. Det er simpelthen ikke fagligt i orden, at kommunen selv løser opgaven, jeg tvivler på, at de har kompetencen, siger Tue Byskov Bødkjær.
TV2 ØST har kontaktet Kalundborg Kommune for at få et interview om Odinscentret og kritikken. Det er lykkedes at få et skriftligt svar, hvor kommunen fastholder, at Odinscentret kan levere rehabilitering på specialiseret niveau.
Af svaret fremgår det blandt andet, at Odinscentret bruger fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, specialundervisning, har et koordinationsforum og en rehabiliteringskoordinator: "Forløbene er udviklet sammen med den eksterne leverandør Cervello, der leverer en bred vifte af specialiserede ydelser", lyder det blandt andet i svaret.
Upræcist og ukonkret
Men det svar er Hjernesagen langt fra tilfredse med.
- Jeg hæfter mig ved upræcisheden i det her svar. Man nævner, at det indebærer brug af fysio- og ergoterapeut, neuropsykolog og så videre. Men der ikke noget om, hvor meget man bruger det, og om hvilket niveau, det er på. Og derfor hæfter jeg mig meget ved det ukonkrete, siger Tue Byskov Bødkjær.
Næstudvalgsformanden i Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune, Kirsten Rask (S), erkender, at tilbuddene på Odinscentret kan blive bedre, og der er nu et arbejde i gang i udvalget.
- Det næste, der skal ske, er, at udvalget skal på besøg på Neurorehabiliteringscentret i Næstved og tale med dem om, de har nogle bud på, hvordan vi kan gøre det bedre, eller om vi skal købe os til det andre steder. Så må vi tage den derfra, når vi får spurgt ind til det - og også i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, siger Kirsten Rask.
Anbefalingerne siger, at man skal være en stor kommune, man skal have et højt specialiseret personale med erfaring på minimum tre år, og så skal man have forskning. Har I det på Odinscentret?
- Nej, det har vi ikke, og det er også derfor, at jeg tager det op.
Men så er det jo ikke et specialiseret tilbud?
- Det er derfor, vi tager det op, og det må vi arbejde med hen af vejen. Jeg kan ikke give et klart svar på nu, hvad vi skal gøre i fremtiden, men jeg lover, at jeg bider mig fast og forsøger at sikre mig, at vi får det bedst mulige tilbud, vi kan opnå her, siger Kirsten Rask.
Begge familier håber stadig, at deres pårørende kan nå at få det rette tilbud, som det er blevet anbefalet.
- Jo længere tid, der går, og jo mindre professionel træning, Jan får, jo længere tid tager det. Og på et tidspunkt, så kan tingene jo ikke gendannes. Så kan han jo ikke komme til at gå, så de er faktisk skyld i, at vi ikke er kommet videre, siger Anette Søborg Herforth.
- Vi vil gøre det bedste for at se ham glad igen, og at han får livsglæden tilbage. Han ønsker at komme et bedre sted hen, og derfor har min far tillid til, at jeg taler med TV2 ØST, så det kan være med til at skubbe på, siger Camilla Larsen.
Omkring 12.000 mennesker får hvert år en blødning eller en blodprop i hjernen. Omkring halvdelen har brug for genoptræning, og heraf anslår man, at 10 procent har brug for rehabilitering på specialiseret niveau.