Som 11-årig satte han sig ned med sin mor og far. Han ville fortælle dem, hvem han virkelig er.
Aslak Christiansen havde kæmpet i flere dage med at få taget sig sammen. Med at finde modet til den svære snak
- Jeg sad der og sagde "jeg er transkønnet, og jeg vil gerne have, I kalder mig han/ham", fortæller Aslak Christiansen.
Han fortæller om sin kamp for at skifte køn i den nye TV2 ØST-serie "Helt almindelig trans", hvor vi følger tre transkønnedes drøm om helt normale liv.
Nu kommer du tilbage i kassen, så vi har det nemt
Selvom Aslak Christiansen havde forberedt sig længe på snakken, blev resultatet ikke, som han håbede.
- Far var ikke tilfreds. Han sad nærmest og vendte øjne af mig, fordi det var noget nymodens pjat.
Men det var ikke bare pjat.
- Mit mentale helbred blev værre og værre, og jeg endte på Holbæk Sygehus med et selvmordsforsøg, fortæller Aslak Christiansen.
- Så gik det pludselig op for dem, at de ikke kan stoppe mig i at være den, jeg er, fortæller Aslak Christiansen.
Nu er jagten gået ind for at blive anerkendt, som den han er.
Næste skridt er at få ændret de sidste fire cifre sit personnummer, som stadig fortæller, at han er en pige.
Ikke den person længere
Hvad han hed, før han kom til at hedde Aslak, holder han for sig selv.
Folk kan bare ikke forstå, hvorfor du er, som du er
Aslak Christiansen lagde sit pigenavn på hylden i en tidlig alder, for han følte sig ikke som en pige.
- Det er ikke den person, jeg er længere, siger Aslak Christiansen.
Kampen for at få skiftet de sidste fire cifre i sit personnummer, så alle kan se sort på hvidt, at han er en mand, er et af de mange skridt på vejen for at blive anerkendt, som den han er.
- Jeg har oplevet flere, der ikke vil anerkende mig eller se mig, som den jeg er, hvis der står de forkerte kønsbogstaver, siger Aslak Christiansen og fortsætter
- Eller hvis de sidste fire cifre i mit cpr-nummer ikke stemmer overens med det mandlige køn, siger Aslak Christiansen.
Det er ikke den sjoveste kop te
Aslak Christiansen er vokset op i en lille by udenfor Kalundborg. En by, hvor der ikke skulle meget til for at stikke ud.
Han har altid været en enspænder og havde ikke ret mange venner i skolen. Der blev spredt rygter om ham i skolegården, og han blev råbt ad i skolebussen.
- At være transkønnet er bare anderledes. Det er ikke lige den sjoveste kop te. Du bliver set ned på, får trusler. Folk kan bare ikke forstå, hvorfor du er, som du er, siger Aslak Christiansen.
Men også derhjemme var det svært at få anerkendelsen. Han kommer fra en ganske almindelig kernefamilie med mor, far og to børn.
- Min far er ret gammeldags, og han havde fået en søn og en datter, og det var sådan, det var, siger Aslak Christiansen.
- At jeg pludselig ikke var hans lille pige længere, kunne han ikke finde ud af.
- Jeg tror også, han nogle gange tænker, at han har gjort noget galt, og det var hans skyld, at jeg var blevet, som jeg var, og som jeg altid har vist tegn på at være. Jeg sprang ud som 11-årig og blev nærmest tvunget tilbage i skabet.
Nu er det officielt
Aslak Christiansen sidder med sit nye sygesikringskort i hånden. De sidste fire cifre er ændret, så han nu er en mand.
En forvandling, som hans far har skullet acceptere.
- Aslak er født som en lille pige. Og dengang tænkte jeg, så er der kun lige 25 år, så skal jeg føre en hvid brud op ad gulvet.
- Jeg havde lagt en plan, og den væltede lidt, da jeg lige pludselig fik at vide, at det er dreng, siger han og sætter ord på nogle af de tanker, han dengang havde:
- Det er noget, du har læst på internettet. Det giver problemer det der. Nu kommer du tilbage i kassen, så vi har det nemt. Det der skal du bare komme over, og så komme tilbage i det, jeg bestemmer, siger Kenneth Christiansen om sine tanker, da Aslak sprang ud.
Men sådan skulle det ikke gå.
I dag har Kenneth Christiansen forenet sig med, at han nu har en søn. Derfor kan han også fejre, at de sidste fire cifre er blevet ændret.
- Nu er det officielt, at Aslak har fået papirer på, at han er en dreng, siger Kenneth Christiansen.
- Jeg er en hvid mand, indskyder Aslak Christiansen kækt.
- Nå ja, du er ikke en dreng mere. Undskyld, svarer faren.
En anerkendelse
Milepælen bliver fejret på en café i Slagelse.
At fejre sig selv er dog ikke noget, Aslak Christiansen er vant til.
- Men det er meget rart, at mine forældre også ser det som en milepæl i mit liv, siger han.
Med tiden vil Aslak Christiansen gerne have hormoner og kirurgi.
- Vi må jo tage et skridt ad gangen og sige, nu er vi nået hertil, hvad er næste milepæl? Og så tager vi den derfra. Vi kender jo ikke slutmålet 100 procent, siger Kenneth Christiansen.
Aslaks far har dermed lige så stille ændret sin tilgang til den situation, han først havde så svært ved at acceptere.
- Jeg skal også vokse med opgaven. Sådan er det at blive forælder, siger Kenneth Christiansen.
Lige nu holder Aslak Christiansen fast i, at han endelig kan være den, han er, med sit nye cpr-nummer.
- Det er ikke så meget tallene. Det er mere det faktum, at man bliver anerkendt af staten og ikke kun dem omkring én, siger han.