Kalundborg får ny affaldsordning til november - men den kan allerede være forældet

Borgerne i Kalundborg Kommune kan ende med en ekstraregning, hvis regeringen får en politisk aftale om mere genanvendelse vedtaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgerne i Kalundborg Kommune har i modsætning til mange andre af landets kommuner kun én skraldespand til at sorte deres affald i.

Men en ny politisk aftale kan lægge op til mere genanvendelse og indeholde krav om sortering i ti kategorier. Det kan få store konsekvenser for den nordvestsjællandske kommune.

quote Vi genanvender og genbruger alt for lidt i Danmark, og vi lader vores dyrebare ressourcer gå op i røg

Lea Wermelin (S), miljøminister

Kommunen har nemlig kun én skraldespand til bioaffald og restaffald, og med regeringens målsætning kan flere af landets kommuner blive tvunget til at bruge millioner af kroner på at købe nye skraldespande.

- Vi har den stående herude ved vejen, og så har vi den delt op i bio- og i restaffald, siger Rasmus Gissel Aarkrog, mens han viser fremviser familiens grønne skraldespand i Ubby.

Dét er i modsætning til mange andre kommuner som for eksempel Holbæk Kommune, hvor man har hele tre spande. Det betyder, at borgerne i Kalundborg Kommune selv skal skaffe sig af med alt det andet, enten i såkaldte kuber eller på genbrugspladsen.

- Vi har en separat i huset med en stor pose til plast, metal og glas. Så er genbrugsstationen to minutter herfra, og så bruger vi den, siger Rasmus Gissel Aarkrog.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rasmus Gissel Aarkrog.
Rasmus Gissel Aarkrog. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Men til november har Kalundborg Kommune besluttet at lave en ny affaldsordning med endnu en spand.

- Der får vi en ny dobbeltrumsbeholder, hvor man kan aflevere papir og karton i det ene rum og plast og metal i det andet, siger Rune Frimann Larsen, teamleder for Ejendom og Affald i Kalundborg Kommune.

Minister kræver ens retningslinjer over hele landet

Den affaldsordning kan dog allerede vise sig at være forældet, når de bliver rullet ud. For selvom kalundborgenserne er gode til at genanvende fald, så er regeringen ikke tilfreds med affaldssorteringen i de danske kommuner.

- Vi genanvender og genbruger alt for lidt i Danmark, og vi lader vores dyrebare ressourcer gå op i røg, lød det fra miljøminister Lea Wermelin (S) ved et tidligere pressemøde.

Skraldespand
Læs også
Miljøstyrelsen: Metal, glas og plast skal i hver sin skraldespand
Skraldespand
Læs også
Miljøstyrelsen: Metal, glas og plast skal i hver sin skraldespand

For at nå klimamålene vil regeringen øge genanvendelsen, og derfor præsenterer miljøministeren i et udspil en ny idé om at ensarte affaldsindsamlingen landet over, hvor borgerne skal sortere i hele ti typer af affald derhjemme.

- Vi skal gøre det på den samme måde, uanset hvilken kommune vi bor i, sagde miljøministeren.

Artiklen fortsætter under billedet.

En ny politisk aftale kan lægge op til mere genanvendelse og indeholde krav om sortering i ti fraktioner. Det kan få store konsekvenser for den nordvestsjællandske kommune.
En ny politisk aftale kan lægge op til mere genanvendelse og indeholde krav om sortering i ti fraktioner. Det kan få store konsekvenser for den nordvestsjællandske kommune. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Men i Kalundborg Kommune klarer de sig godt bare med en skraldespand. De har nemlig nået deres genanvendelsesmål for 50 procent, der først skulle være opnået i 2022.

- Hvis man ser Miljøstyrelsens oversigt fra 2018, så ligger Kalundborg Kommune blandt de fem kommuner i Danmark, der klarer sig allerbedst i forhold til genanvendelse, siger siger Jakob Beck Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune.

Formand: Det bliver dyrere for borgeren

Hvis politikerne på Christiansborg beslutter, at der skal sorteres skrald i ti fraktioner, er det kommende tiltag med affaldssortering i Kalundborg Kommune til november ikke nok, fordi der vil mangle plads til fire fraktioner.

- Det betyder, at vi skal have minimum en spand mere på hver ejendom – i stedet for nu hvor vi bruger vores genbrugspladser. Det vil uden tvivl betyde, at det vil blive dyrere for borgeren, og det kan vi ikke være tjent på som samfund, siger Jakob Beck Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jakob Beck Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune.
Jakob Beck Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Rasmus Gissel Aarkrog er dog klar til opgaven med at sortere familiens skrald,

- Hvis de giver os skraldespandene, skal vi nok gøre det. Jeg synes, det giver mening at få sorteret ordentligt, siger Rasmus Gissel Aarkrog.

For andre lyder flere skraldespande med flere fraktioner dog som lidt af en mundfuld.

- Jeg synes, to var godt, fordi så har man sorteret ret meget. Men selvfølgelig kan man godt sortere endnu mere, siger Henning Jørgensen fra Ubby.

Artiklen fortsætter under billedet.

Henning Jørgensen.
Henning Jørgensen. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Han bliver bakket op af pensionist Finn Madsen fra Ubby, der ikke behøver flere skraldespande til at sorte sit skrald.

- Nej, jeg synes, det er for meget. Måske kan det gå her, men hvad hvis man bor til leje? spørger det fra Finn Madsen.

- Jeg tror ikke, det bliver noget problem at sortere mere derhjemme, medmindre med pladsen med skraldespandene, tilføjer Bjørn Hansen fra Ubby.

 

Nyhedsoverblik