Debatten om folkeskolerne i Kalundborg kører på fuldt blus.
For hvorfor var Kalundborg med 25 procent den kommune i landet, hvor flest elever dumpede dansk og matematik ved afgangsprøven i sommer?
<em>Inklusionen gør, at vi mister flere af de faglige dygtige elever, og mange elever med massive problemer er vanskelige at hjælpe.</em>
Det giver nogle af skolebestyrelserne, medarbejdere på skolerne og fagforeningerne svar på i en række høringssvar.
Fejlslagen inklusion
De faglige resultater i kommunen er dybt bekymrende, lyder det eksempelvis i høringssvaret fra skolebestyrelsen på Svebølle Skole.
Det er ikke alle, der tager bladet fra munden i deres høringssvar til rapporten over Kalundborg Kommunes folkeskolers præstationer i skoleåret 18/19. Men de, der gør, peger blandt andet på en fejlslagen inklusion som en af årsagerne.
Inklusionen gør, at vi mister flere af de faglige dygtige elever, og mange elever med massive problemer er vanskelige at hjælpe. Midlerne til at understøtte de belastede elever svinder, lyder det fra et udvalg af medarbejdere og ledelse på Kirke Helsinge Skole.
Kalundborg Lærerkreds mener heller ikke, at inklusionen lykkes.
Den tidlige specialundervisning på almenskolerne er desværre mange steder minimeret eller helt sparet væk. Nogle elever har dermed mistet den tidlige og daglige særlige indsats, som kunne være så hjælpsom for dem.
Mangler penge til bedre undervisning
Kalundborg Kommune har et mål om, at 89 procent af eleverne til næste år skal bestå dansk og matematik ved afgangsprøverne. I sommer var det kun 75 procent, der bestod.
Der er masser af pisk fra kommunalpolitikernes side, men ingen gulerod
Skolebestyrelsen på Høng Skole er glad for det politiske fokus på at løfte folkeskolen, men mener ikke, økonomien passer til ambitionerne.
Man ønsker en bedre skole, men samtidig skæres der i midlerne, og der spares på inklusionen på trods af et behov for dette, skriver den.
- Der er masser af pisk fra kommunalpolitikernes side, men ingen gulerod. Skolerne skal præstere bedre, men på Høng Skole skal vi spare én million kroner på grund af en ny ressourcetildelingsmodel. Det hænger jo ikke sammen, siger skolebestyrelsesformand Bo Christiansen.
På Svebølle Skole savner skolebestyrelsen også flere penge til indsatser, der kan højne niveauet.
Svebølle Skole har iværksat konkrete tiltag til at forbedre resultaterne, men der efterlyses midler til tolærerordninger/holddeling til differentiering af undervisningen, skriver den.
Skolebestyrelsen på Høng Skole efterlyser desuden en konkret kommunal plan for rekruttering af lærere til kommunen. Noget den lokale lærerkreds også efterlyser.
Med elevernes fagligt dårlige resultater bør man politisk overveje, hvorvidt medarbejdersammensætningen i folkeskolen, med dens nuværende kompetencer, understøtter de udfordringer, der skal til for at løfte fagligheden, skriver Kalundborg Lærerkreds.
Få børn starter i skole som 7-årige
Kalundborg Kommune ligger desuden helt i bund blandt kommunerne, når man ser på, hvor mange børn der starter senere i skole. Det er et problem, lyder det i et par af høringssvarene.
Kalundborg Kommune er blandt de tyve kommuner i landet, der bruger flest penge pr. elev, så det er mere et spørgsmål om, hvordan man bruger pengene
Alt for mange elever i børnehaveklasserne er ikke parate. Kalundborg Kommune har da også tredje færrest skoleudsættelser på landsplan, skriver Karen Sørensen, formand for Kalundborg Lærerkreds.
På Kirke Helsinge Skole har medarbejdere og ledere i skolens MED-udvalg noteret sig samme tendens.
Det er problematisk, at Kalundborg Kommune har meget få elever, der får udsættelse af skolestart, da disse elever får en vanskelig skolestart, hvilket også påvirker elevens klasse i negativ retning, skriver de.
Udvalgsformand: Skolerne får masser af penge
Formanden for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune, Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V), har læst de mange høringssvar.
Han køber ikke præmissen om, at skolerne ikke har penge nok til at løfte eleverne mere, end de gør i dag.
- Kalundborg Kommune er blandt de tyve kommuner i landet, der bruger flest penge pr. elev, så det er mere et spørgsmål om, hvordan man bruger pengene, siger han.
Og han er heller ikke enig i, at inklusionen af børn med særlige behov er slået fejl.
- Faktisk inkluderer vi færre børn end landsgennemsnittet, siger han.
Til gengæld er han enig i, at det er en udfordring at skaffe lærere, og han vil også gerne se mere på tendensen med, at kun få børn starter senere i skole.
- Det tror jeg, vi skal kigge nærmere på. I år kom der 28 ansøgninger om skoleudsættelse, 26 fik det. Så det er jo ikke fordi, folk får nej til skoleudsættelse, men vi må have lavet en analyse af årsagerne til, at der er så få børn, der starter senere i skole sammenlignet med andre kommuner, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen.
Turboforløb i 9. klasse aflyses
For at få flere elever til at bestå dansk og matematik ved dette skoleårs afgangsprøver har politikerne i Børn- og Familieudvalget besluttet at sætte ind med såkaldte turbo-læringsforløb i 8. og 9. klasserne. Men nu viser det sig, at de ikke bliver gennemført på 9. årgang.
- Det er jeg ret ærgerlig over. Men skolerne sagde fra, de havde andre planer, blandt andet nogle afsluttende projekter, der skal laves i 9. klasse, som de ikke er færdige med endnu, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen.