Politiet kunne se med, da en mand i 20'erne kastede en genstand ud ad et vindue i en etageejendom i Brøndby i det øjeblik, politiet brød ind i lejligheden. De havde en drone hængende udenfor vinduerne i lejligheden, så de kunne følge med i, hvad der foregik under anholdelsen af lejlighedens brugere. Efterfølgende fandt de en telefon i græsset nedenfor lejligheden.
- Det bestrides ikke, at det var min klient, der kastede telefonen ud ad vinduet. Sådan sagde forsvareren til en af de seks tiltalte under onsdagens retsmøde i Herfølge, da sagen om et brutalt dobbeltdrab i Kalundborg blev behandlet.
Det var stort set også det eneste, forsvarere og anklagere var enige om under onsdagens retsmøde, hvor krypterede telefoner og teledata spillede en stor rolle. Begge dele kan ende med at få stor betydning i drabssagen.
Tiltalte nægter at afgive forklaring
Seks mænd, alle i 20’erne, er tiltalt for drab eller medvirken til drab. To personer blev i løbet af 12 sekunder likvideret på en parkeringsplads ved dagligvarebutikken Meny i Kalundborg den 17. november 2020. En tredje person overlevede skudepisoden, efter at han i livsfare var blevet bragt til Rigshospitalet. Drabene blev ifølge anklagemyndigheden begået som et led i en bandekonflikt mellem den forbudte gadebande Loyal To Familia og en anden gruppering fra Københavns Vestegn, kaldet Sydkystgruppen.
Igennem flere retsdage har advokaterne diskuteret, hvorvidt anklagemyndigheden kan anvende materiale indhentet af politiet i sagen. Det drejer sig dels om materiale, der stammer fra nogle krypterede telefoner, kaldet Sky ECC, dels drejer det sig om indsamlet teledata i Danmark.
Især tre af forsvarerne i sagen, ført an af forsvarer Christian Bjerrehus, mener, at materialet ikke bør indgå. Tre af de tiltalte har på denne baggrund ikke afgivet forklaring endnu, og to af disse vil ikke gøre det, før der foreligger en endelig afgørelse fra Landsrettens side.
Verdens mest sikre kommunikationsforum
Tvisten drejer sig om, at kriminelle igennem flere år har kommunikeret frit på krypterede telefoner af mærkerne Encro Chat og Sky ECC.
Imidlertid har hollandsk og fransk politi haft succes med at hacke sig ind i telefontjenesten Sky ECC, der ellers har betegnet sig selv som ”verdens mest sikre. Her har politiet fundet en stor mængde kommunikation, noget af det på dansk, der af efterforskere er blevet til drabssagen fra Kalundborg.
Ifølge anklager Anja Lund Liin har tonen her været åben og bramfri, og som en del af bevisførelsen vil hun præsentere retten for kommunikationen.
Forsvarsadvokaterne mener til gengæld ikke, at dansk politi kan anvende bevismateriale, der er indhentet i udlandet af udenlandske efterforskere.
Krypteret materiale må anvendes i retssag
Retten i Holbæk har den 21. april afsagt kendelse om, at materialet kan fremlægges i sagen om dobbeltdrabet. Forsvarerne har kæret kendelsen til Østre Landsret, og indtil landsretten kommer med deres vurdering af det juridiske spørgsmål, vil to ud af seks tiltalte ikke afgive forklaring.
At forsvarerne har kæret afgørelsen om de krypterede telefoner til Landsretten har ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at anklageren gerne må fremlægge materialet, før Landsretten har truffet en afgørelse.
Onsdag dokumenterede anklager Anja Lund Liin således, hvordan kommunikation på SKY ECC imellem profilen Hitman, som ifølge politiets opfattelse tilhører en af de tiltalte i sagen, og flere andre profiler drejer sig om andre gadebander som NNV og Brothas, ligesom der bliver skrevet om, hvem der skal ”ryge”.
EU-dom bombe under efterforskninger
Derudover drejer den juridiske tvist sig om, hvorvidt anklagemyndigheden kan anvende teleoplysninger i sagen. Det har været normal procedure de seneste mange år, at politiet i forbindelse med deres efterforskning har indhentet oplysninger logget af telefonselskaberne, der viser, hvor en telefon har befundet sig på et givent tidspunkt. Det foregår ved, at politiet efter en dommers kendelse får udleveret materiale fra en dato og et tidspunkt. Dermed kan politiet i princippet se alle de brugeres data, der har været på masten.
I Danmark har Rigsadvokaten i en meddelelse fra den 30. marts 2022 slået fast, at man i retssager i Danmark gerne må anvende såkaldte mastesug, når det drejer sig om straffesager, hvor der kan idømmes over tre års fængsel. Men allerede ganske få dage efter slog en EU-dom hul på Rigsadvokatens meddelelse.
EU-dommen fastslår, at politiet i efterforskningssager ikke må indhente generelle oplysninger fra teleoplysninger, men udelukkende må spørge til et specifikt nummer, med mindre at der er tale om sager, der handler om statens sikkerhed. Eftersom netop mastesug har været en stor del af politiets efterforskning af kriminalitet, er EU-dommen en regulær bombe i straffesager.
Anklager: Før i tiden blev man straffet for at være homoseksuel
I drabssagen har to af advokaterne, ført an af advokat Christian Bjerrehus, derfor med henvisning til EU-dommen forsøgt at forhindre, at anklagemyndigheden må benytte masteoplysninger i sagen. Det kan nemlig vise sig at være et afgørende bevis mod visse af de tiltalte.
- Det er jo ikke sådan, at man så med tilbagevirkende kraft kan sige, at så må vi ikke bruge det materiale, vi allerede har.
Anklager Anja Lund Liin har derimod henholdt sig til, at materialet er blevet indsamlet, før EU-dommen blev afsagt d. 5 april i år.
- Det er jo ikke sådan, at man så med tilbagevirkende kraft kan sige, at så må vi ikke bruge det materiale, vi allerede har. Det er heller ikke sådan, at man efter EU-dommen skal genoptage alle de retssager fra de seneste 20 år, der indeholder teledata. Engang kunne man også blive straffet for at få en abort, eller for at være homoseksuel. Nu er vi blevet klogere, men derfor genoptager man jo ikke sagerne, hvor folk er blevet straffet, sagde Anja Lund Liin.
Lad telefonen blive hjemme, hvis du skal på mission
Retten i Holbæk afsagde onsdag kendelse i den juridiske tvist. Også denne gang i anklagerens favør. Anklagemyndigheden må gerne fremlægge teleoplysningerne for retten. Kendelsen blev med det samme kæret af advokat Christian Bjerrehus.
Anklagerne Anja Lund Liin og Thomas Rasmussen har dog allerede dokumenteret en del teledata. Blandt andet har de ved hjælp af netop masteoplysninger vist, at flere af de tiltalte ikke har anvendt deres telefoner i dagene fra den 14. – 17. november 2020 i netop det tidsrum, hvor en sort Audi er kørt fra Københavns Vestegn til Kalundborg og tilbage igen.
Samtidig har anklagemyndigheden fremlagt kommunikation, der viser, at nogle af de tiltalte har kommunikeret om vigtigheden af, at man efterlader sin telefon derhjemme, hvis man skal på "mission".
Ifølge anklagemyndigheden tog flere af de tiltalte i den sorte Audi til Kalundborg først for at rekognoscere og efterfølgende for at slå de unge mænd fra den rivaliserende bande ihjel.
Der forventes dom i sagen i juni.