Lærere i nødråb: Vi bakser med inklusion på egen hånd

Lærerne i Kalundborg er presset af inklusion. De oplever, at de står meget alene med svære problemstillinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er alt for lidt hjælp at få for lærere, der har elever med særlige behov. Hverken lærere eller elever får den hjælp, de har brug for.

Sådan lyder det i en udtalelse fra Kalundborg Lærerkreds.

Udtalelsen kommer efter kredsen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne om deres forhold til inklusion.

quote Efter Kalundborg Lærerkreds’ opfattelse er det desværre alt for tit et vilkår, at lærerne selv skal opfinde og afprøve metoder og organiserings-former, der kan fungere i hverdagen for elever med særlige behov

Kalundborg Lærerkreds i en udtalelse om inklusion

I undersøgelsen svarede tre ud af fire lærere, at de ikke fik den hjælp til at tackle inkluderede elever, som de har brug for – og over halvdelen svarer, at de ikke mener at have tilstrækkelige kompetencer til at løfte opgaven.

Og det betyder, at lærerne alt for tit ”selv skal opfinde og afprøve metoder og organiserings-former, der kan fungere i hverdagen for elever med særlige behov,” skriver foreningen i den fælles udtalelse.

Inklusion er omdiskuteret

Inklusionen i blandt andet Kalundborg Kommune har været meget omdiskuteret og kaldes af mange forældre alene for en spareøvelse. 

170315_cng_3_psyk_aflevering_fra_cng3.sub_.01.jpg
Læs også
Inklusion mislykkedes: Nu bliver 8-årige Nicklas indlagt på børnepsykiatrisk afdeling
170315_cng_3_psyk_aflevering_fra_cng3.sub_.01.jpg
Læs også
Inklusion mislykkedes: Nu bliver 8-årige Nicklas indlagt på børnepsykiatrisk afdeling

Blandt andet har en sag om den otte-årige autist Nicklas Dahl, der trods alvorlig psykisk sygdom er inkluderet i en almindelig skoleklasse mod familiens ønske, fyldt meget. Han har kun været i skole ni dage i år.

Samtidig har foreningen Bedre Psykiatri tidligere udtalt, at inklusion i Kalundborg Kommune kun handlede om at spare penge. 

adhd_dreng_i_folkeskolen.jpg
Læs også
Bedre Psykiatri: Inklusion i Kalundborg handler om at spare
adhd_dreng_i_folkeskolen.jpg
Læs også
Bedre Psykiatri: Inklusion i Kalundborg handler om at spare

Lærer-formand: Vi kan ikke gøre det, der er nødvendigt

Kredsformand Karen Sørensen fra Kalundborg Lærerforening kan godt genkende lærernes frustrationer.

Det kan være rigtig hårdt for en lærer, hvis man ikke kan gøre det, som man mener, at der skal til. Tit handler det om ressourcer. Hvis én elev har særlige behov, så kan det tit drukne i en klasse, hvor der måske sidder 26 andre elever. Det frustrerer lærerne, der ikke har store muligheder for at gøre noget ved det, siger formanden til TV ØST.

Hun oplyser, at undersøgelsen af inklusion er en del af en landsdækkende kortlægning af området, som Danmarks Lærerforening gennemfører blandt lærerne.

- Undersøgelsen viser, at læreren oplever inklusionen som svær. Og vi har vedtaget denne udtalelse for at bringe den oplysning videre til embedsmænd, forældre og politikerne, siger hun til TV ØST.

Hun håber, at undersøgelserne kan hjælpe til at skabe bedre rammer omkring inklusionen i kommunen.

 


Nyhedsoverblik