"Inger-dollars", øl med påskriften ”En nejer – øl, som de er flest” og sågar en rodeotyr.
Det er bare nogle af de ting, gæsterne i dag kunne opleve til Danmarksdemokraternes CO2-rally på Æblehøjgaard i Svinninge.
I stedet for at straffe landmændene, vil vi hellere have en gulerod for for at have et lavt CO2-aftryk, så får vi lidt flere penge for mælken
Partiet afholder arrangementet for at vise deres utilfredshed regeringens planer om at indføre en CO2-afgift på det danske landbrug, og deres budskab bliver bakket op af lokal landmand.
- Landbruget bliver jo nedlagt, fordi folk ikke har råd til det, og en afgift stopper jo ikke danskerne fra at blive ved med at spise mælk og kød. Så bliver varerne bare importeret herop i stedet for, og det er jo også dårligt for klimaet, siger Lars Jeppesen.
Derfor lagde han hus til dagens CO2-rally på sin gård med 600 malkekøer og tilhørende planteproduktion.
- Jeg vil gerne være vært for det her i dag, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer ud med budskabet fra landmandens side, fordi vi mener, at det er forkert, at der skal være en afgift, siger han.
En straf til landmændene
Der var stor tilslutning til arrangementet, hvor lokalvalgte Susie Jessen (DD) også var mødt op.
Hun påpeger, at en rally som denne kan være med til at sætte større fokus på partiets budskab.
- Vi vil gerne bruge alle de værktøjer, vi har i værktøjskassen til at vise, hvor dårlig en idé en CO2-afgift rent faktisk er, siger formand for landdistrikter og øer og folketingsmedlem fra Danmarksdemokraterne, Susie Jessen (DD).
Det er en præmis i regeringsgrundlaget til SVM-regeringen, at der skal indføres en CO2-afgift på landbrugets udledninger, derfor offentliggjorde en ekspertgruppe nedsat af regeringen i februar anbefalinger til CO2-afgifter til landbruget.
Den mildeste CO2-afgift lyder på 125 kroner, og den afgiftsmodel, der rammer hårdest, ligger på 750 kroner, hver gang landmændene udleder et ton CO2.
Baggrund for CO2-afgiften
- Landbruget står for en stor del af udledningen af drivhusgasser fra især husdyr og gødning. Hvis der ikke gribes ind, vil landbruget står for næsten halvdelen af udledningerne i 2030.
- En ekspertgruppe har præsenteret tre modeller, de anbefaler som en ny CO2-afgift på landbruget.
- Den dyreste er på 750 kroner per ton drivhusgas, den næste er på 375 kroner, og den billigste er på 125 kroner.
- Modellerne vurderes at kunne reducere udledningen med mellem 2,4 til 3,2 millioner ton i 2030.
- Anbefalingerne vurderes at betyde et fald i landbrugsproduktionen på mellem 5,6 og 15 procent og koste mellem 2000 og 8000 arbejdspladser i landbruget.
- En grøn trepart med repræsentanter for regeringen, landbruget og grønne organisationer er nedsat for at diskutere modellerne.
- Den grønne trepart arbejder frem til sommer, hvorefter regeringen ventes at spille ud med et forslag.
Kilder: Ritzau, ekspertudvalget.
Den sidstnævnte afgiftsmodel kan komme til at koste 8000 jobs i landbruget.
Et scenarie, som er bekymrende, mener Susie Jessen (DD).
- Den ene ting er, at man straffer landmændene, men den anden ting er, at man straffer landdistrikterne, fordi det er herude landbruget er, siger hun og fortsætter:
- Det kan godt være, at der er nogen inde i storbyen, som ikke mener, at 8000 arbejdspladser er særlig meget, men hver eneste arbejdsplads herude er ekstrem vigtig.
Danmarksdemokraterne har markeret sig som en så hård modstander, at de ikke vil forsøge at forhandle afgiften lavere i forhandlingsrummet - de vil slet ikke være med.
Vil belønnes for at være klimavenlig
Lars Jeppesen anerkender, at landbruget er en stor klimasynder, men han mener også, at landbruget allerede har stort fokus på grøn omstilling.
- Vi er i fuld gang med det. Her på gården avler vi allerede efter at lave et lavt CO2-aftryk på dyrene, og vi har fået solceller op og leverer vores gylle til biogas, siger han.
Vi kan kun gøre det bedre, hvis vi får nogle ressourcer til det
Derfor mener han, at man i stedet skal belønne den enkelte landmand for sit arbejde mod at være mere klimavenlig.
- I stedet for at straffe landmændene, vil vi hellere have en gulerod for for at have et lavt CO2-aftryk, så får vi lidt flere penge for mælken, siger han og tilføjer:
- Vi kan kun gøre det bedre, hvis vi får nogle ressourcer til det, og det gør vi kun, hvis vi tjener nogle penge.
En arbejdstilgang, som Susie Jessen (DD) bakker op om.
- Jeg vil hellere være med til at understøtte de landmænd, der er i fuld gang med at forske og udvikle landbruget i en grønnere retning i stedet for at tvinge dem til at lukke, siger hun.
Afviser at være Trump-inspireret
Det er et ud af to arrangementer, hvor den første CO2-rally blev afholdt i Randers lørdag.
Selvom Danmarksdemokraterne har valgt at kalde arrangementerne for CO2-rallyer, måtte partiformanden lørdag gentagne gange afvise, at hun havde ladet sig inspirere af de amerikanske Trump-rallies.
- Der er jo ikke så meget oprør over det her. Der er rigtig mange pølser over det, sagde Inger Støjberg (DD) til TV 2.
Modellerne om at indføre CO2-afgift forventes at kunne reducere udslippet med mellem 2,4 og 3,2 millioner tons CO2e fuldt indfaset i 2030.
Det er endnu uvist, hvor højt afgiftsniveauet bliver.