Lejlighederne er små, haverne er få og væggene er tynde. På trods af det er boligpriserne i København i det seneste år nået nye højder. Liv Dupont fik nok af at bo i storbyen og flyttede fra Hovedstadsområdet og ind i sin svigermors hus i Kaldred lidt syd for Eskebjerg, cirka 14 kilometer fra Kalundborg by.
- Det var fordi jeg fandt en mand, som boede her. Jeg har boet i København og i Hillerød, og jeg har aldrig rigtigt fundet mig til rette dér, fortæller hun.
Liv Dupont ville gerne have købt huset af svigermor, da det blev sat til salg for 700.000 kroner. Med sig fra sine tidligere andelslejligheder havde hun en friværdi på 200.000, for i Hovedstadsområdet var priserne allerede dengang steget gevaldigt.
Men banken og realkreditinstituttet var ikke interesserede i at låne ud til huset i Kaldred. Der var flere forklaringer:
- Det var fordi, det var en risikoejendom. Fordi jeg ikke har to års regnskab, og fordi jeg er selvstændig, siger Liv Dupont.
Når det så er til et hus i byen, så må de pludselig låne 100.000 kroner mere, så er det ikke noget problem
Derfor bor hun og familien nu til leje hos sin svigermor. Dengang hun skulle låne til andelsbolig i Hillerød og København, var der ikke problemer med at blive godkendt:
- Dengang var jeg på revalidering, som svarer til dagpengesats. I dag tjener jeg det dobbelte, fortæller hun til TV2 ØST.
Rig i byen. Fattig på landet.
Mens man kan tjene hundredetusinder på sin Københavnerbolig, kan det i landkommuner nu være en udfordring overhovedet at få et realkreditlån.
En lokal ejendomsmægler fra Ubby i Kalundborg Kommune har lagt mærke til den store boligkløft mellem land og by, for det er i byen, at banker og realkreditinstitutterne holder fest:
- Jeg har eksempler på folk, der ikke må købe her på landet. Når det så er til et hus i byen, så må de pludselig låne 100.000 kroner mere, så er det ikke noget problem, siger Githa Klarstrup fra RealMæglerne i Ubby.
Man er blevet så meget rigere ved at bo i byerne end ved at bo på landet
Ifølge hende er der ofte forskellige forklaringer på, hvorfor institutterne ikke kan låne ud til boliger på landet:
- De siger aldrig, det drejer sig om beliggenhed. Det kan være, man skal have en større udbetaling, det kan være man er selvstændig, og så er det mere usikkert. Man skal ofte også have to biler herude på landet, siger ejendomsmægleren om pengeinstitutternes forklaringer.
Ifølge ejendomsmægleren støder købere i Kalundborg Kommune ind i finansieringsproblemer i op mod næsten halvdelen af tilfældene, når det gælder ejendomme på landet.
I en rapport fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg kan man se, hvordan boligpriserne mellem land og by før i tiden fulgte hinanden. Men tilbage i 1993 opstod der et todelt boligmarked. I København er boligen ikke længere bare en bolig, den er blevet en reel pengemaskine:
- I takt med at du kan få billige renter og belåne værdistigningen, så begynder boligen at være noget, der genererer indkomst, forklarer leder af Center for Landdistriktsforskning Egon Noe.
Siden da er priserne i hovedstadsområdet stukket helt af i forhold til i resten af landet.
Det er simpelthen en politisk beslutning om, at man forkæler nogle dele af Danmark og glemmer andre
Hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København er højere end før finanskrisen i 2008, er de resterende kommuner i Danmark ikke kommet sig efter krisen. Det har ifølge centerlederen konsekvenser for boligejerne.
- Dels er der en skævvridning i økonomi, og man er blevet så meget rigere ved at bo i byerne end ved at bo på landet. Det er med til at drive en sortering af befolkningen - man bosætter sig i områder, der passer til ens økonomi, siger Egon Noe til TV2 ØST.
Interesseorganisation: Man forkæler nogle og glemmer andre
Ifølge interesseorganisationen Balance Danmark er der i København og Aarhus tale om en såkaldt pengerigelighed, der truer sammmenhængskraften i hele Danmark. Kim Ruberg er bestyrelsesformand i organisationen og mener, at de skæve huspriser er en reel katastrofe:
- I byen er der pengerigelighed, mens der i andre dele af landet er så stor pengemangel, at huspriserne ikke har haft vækst af betydning. Det er simpelthen en politisk beslutning om, at man forkæler nogle dele af Danmark og glemmer andre, konstaterer han.
Ifølge ham handler uligheden ikke bare om misundelse - den er en trussel for væksten i Danmarks erhvervsliv:
- De skæve priser er ikke fair eller rimelige, og det er farligt for Danmark. Det er i landområder, hvor der ligger masser af virksomheder, som vi lever af. Flytter folk væk, flytter virksomhederne til udlandet, siger bestyrelsesformanden, der kræver politisk handling.
Steffen Damsgaard, der er formand i Landdistrikternes Fællesråd er enig i, at skævvridningen er resultatet af politiske beslutninger:
- Det er en effekt af kommunal- og strukturreformen, og så er der hele krisen, der har haft en betydning. Det vigtige er nu, at man får satset på Sjælland som et udviklingsområde, hvor man tænker uddannelser og virksomheder ind, som kan være med til at drive fundamentet for den videre bosætning, siger han til TV2 ØST.
Der bliver vurderet meget, om et huskøb kan generere flere penge. Der bliver ikke kigget på, om det er et sted, man gerne vil være.
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er enig i, at der skal gribes ind politisk.
- Vi vil sikre, man kan få lån i postnumre med lavere priser på de sidste 25 procent (af et boliglån, red.), det er vores udspil, fortæller han.
Udspillet om det statsgaranterede lån har været på tale siden sidste år. Ministeren kan endnu ikke pege på, hvornår der kommer noget mere konkret:
- Det er vigtigt for os at få bankerne med i det her udspil. Samtidig vil vi sikre, at der bliver bygget mere i København, så man ikke kan tjene de mange penge på gevinsterne. Vores hovedregel er, at man skal tjene sine penge ved at arbejde og ikke investere, siger boligministeren til TV2 ØST.
Mens Liv Dupont og familien fortsat må bo til leje, fortsætter boligfesten og kvadratmeterpriserne med at stige til vejrs i byen:
- Der bliver vurderet meget, om et huskøb kan generere flere penge. Der bliver ikke kigget på, om det er et sted, man gerne vil være. Og samtidig kan helt almindelige mennesker ikke få lov at låne til at komme ud ad byen, siger hun om den nuværende situation.