Mathias fik aldrig en uddannelse - nu åbner han sin egen butik

Mathias Skov Olsen fra Føllenslev er 24-årig og ufaglært. Nu har han åbnet sin egen butik i Gørlev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var egentlig meningen, at Mathias Skov Olsen skulle have taget en mekanikeruddannelse.

Men sådan skulle det ikke gå.

- Planen var, at jeg skulle have haft en uddannelse inden for faget, men jeg var skoletræt, så det var ikke lige min kop te, fortæller han og fortæller, at det med at gå i skole slet ikke er noget for ham.

Skovs Scooterteknik sælger varer til gavn for Gørlevs gangbesværede.
Skovs Scooterteknik sælger varer til gavn for Gørlevs gangbesværede. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

- Det er ikke fedt, det må jeg ærligt erkende, det kan jeg ikke lide, siger den 24-årige selvstændige erhvervsdrivende.

For ham var det noget andet end bøgerne, der trak.

- Jeg er bare ikke så glad for det boglige, jeg er mere til at få sorte fingre, fortæller han.

Har åbnet egen butik

Derfor passer det ham også godt, at han nu kan kalde sig for butiksejer. Han har nemlig gjort sin kærlighed til scootere til sin levevej.

- Jeg synes, det er et spændende fag, fordi det er forskelligt fra gang til gang, hvad der skal laves, forklarer han.

quote Jeg bliver glad, når kunderne er tilfredse, og de kører herfra med et smil

Mathias Skov Olsen, butiksejer, Gørlev.

Og Mathias Skov Olsen har da også interesseret sig for scootere længe.

- Til at starte med, der kørte jeg på dem, og så begyndte jeg at pille lidt ved dem, fortæller han.

- Og så begyndte jeg at lave dem og kom i praktik på et scooterværksted, og så gik det stærkt.

Mathias Skov Olsens butik ligger midt i Gørlev.
Mathias Skov Olsens butik ligger midt i Gørlev. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

I dag sælger han nye og brugte elscootere, og så kan man også leje elscootere hos ham.

Tidligere havde han et værksted på en nedlagt gård i Føllenslev, men så kom muligheden for at få butik i Gørlev. Og det har åbnet flere muligheder for den unge butiksejer.

- Jeg håber på, at jeg får noget mere kunde-flow og kan få salg i nye og brugte maskiner, fortæller Mathias Skov Olsen.

Læs også
Butiksejer Mette fra Gørlev er en ildsjæl - nu vil borgere bygge en ny parkeringsplads til hende
Læs også
Butiksejer Mette fra Gørlev er en ildsjæl - nu vil borgere bygge en ny parkeringsplads til hende

- På sigt håber jeg også at komme ind på scootermarkedet, fortæller han.

Og der er en helt særlig grund til, at han er glad for at have sin egen butik.

- Jeg bliver glad, når kunderne er tilfredse, og de kører herfra med et smil, det gør jo, at de kommer igen, fortæller Mathias Skov Olsen.

Bliver hilst velkommen

Butikken ligger i midten af Gørlev. Og den bliver taget imod med åbne arme.

- Fra lokalrådets side, så hilser vi jo alle butikker velkommen, og vi er glade for at alle butikker i byen snart er fyldt op, siger Søren Juul Nerenst, der er formand for Gørlev omegns og lokalråd.

Søren Juul Nerenst er glad for, at der er kommet en ung butiksejer til byen.
Søren Juul Nerenst er glad for, at der er kommet en ung butiksejer til byen. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

Og han glæder sig over, at det er en yngre forretningsdrivende, der har åbnet butik i Gørlev.

- Et ungt menneske, der kommer her, det kan jo kun være positivt for området, siger han.

- Unge mennesker har jo en anden vinkel på det, end hvis det var ældre folk, siger Søren Juul Nerenst.


Nyhedsoverblik