Mystisk låsehærværk plager Kalundborg – nu beder politiet offentligheden om hjælp

​Politiet leder efter en person, der har ødelagt flere låse hos private, forretninger og på offentlige bygninger i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et mystisk hærværk rettet mod låse hos private, forretninger og på offentlige bygninger plager i øjeblikket Kalundborg.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den forebyggende afdeling i Kalundborg har i den seneste tid efterforsket flere sager, hvor en person har ødelagt flere låse i byen. Låsene er blevet ødelagt ved indstikning af fremmede genstande i selve låsen.

I flere tilfælde har politiet fået oplyst, at der var tale om tandstikker eller tændstikker, som var blevet sat ind i låsene.

Læs også
Politiet deler overvågningsvideo: Ældre kvinde skubbet omkuld under røveri
Læs også
Politiet deler overvågningsvideo: Ældre kvinde skubbet omkuld under røveri

Politiet betragter sagerne som hærværk og har i forbindelse med efterforskningen haft kontakt til flere lokale låsesmede, der kunne oplyse om et større antal udskiftning af låse end antallet af anmeldelser, som politiet har modtaget.

Anmeld hærværket til politiet

Derfor formoder politiet, at mange forurettede ikke har politianmeldt hærværket, hvor låse er blevet ødelagt uanset metode. 

I håbet om at opklare sangen er politiet derfor meget interesseret i at få anmeldelserne, så problemets omfang kan dokumenteres, samt oplysninger, der kan føre frem til en mistænkt.

Sådan hjælper du politiet

  • Opfordringen til borgerne og andre forurettede i Kalundborg er at anmelde hærværkssagerne. Det kan gøres elektronisk via politiets hjemmeside. Oplysninger om eventuel privat videoovervågning, hvor en mistænkt kan være blevet optaget, bedes oplyst i forbindelse med anmeldelsen.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhedsoverblik