Pølsefabrik igen ramt af brand

Flere ansatte måtte forlade fabrikken, mens brandvæsnet rykkede ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En brand ramte mandag eftermiddag Hvidebæk Slagteri i Ubby ved Kalundborg. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Anmeldelsen om branden i slagteribygningen tikkede ind klokken 16.06, hvorefter både brandfolk og politi rykkede ud til stedet.

quote Jeg ved ikke, hvad konsekvenserne er

Henrik Fobian, ejer af Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik

- Der er tilsyneladende noget varme fra en skorsten til en ovn, der har bredt sig ud til taget, siger Boye Rasmussen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Branden opstod omkring skorstenen til slagteriets ovn, hvor hårene på de slagtede grise bliver svitset.

Så sent som den 23. november blev slagteriet også ramt af en brand.
Så sent som den 23. november blev slagteriet også ramt af en brand. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Henrik Fobian, ejer af Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik, var til stede under branden og kunne se, hvordan flammerne stod op gennem taget på slagteriet. 

Ifølge politiet var der tale om en mindre brand, som brandvæsnet fik slukket forholdsvis hurtigt. Imens forlod ti ansatte kortvarigt slagteribygningen.

Tidligere ramt af brand

Hvis ikke branden var blevet opdaget lige inden fyraften, hvor der stadig var ansatte på stedet, kunne det have udviklet sig til en større brand og fået ødelæggende konsekvenser. 

Ingen personer kom dog ifølge politiet til skade ved branden eller fik røgforgiftning.

Læs også
Alle medarbejdere evakueret under brand på slagteri og pølsefabrik
Læs også
Alle medarbejdere evakueret under brand på slagteri og pølsefabrik

Det er knap tre uger siden, at brandvæsenet var tilkaldt til brand i taget på slagteriet. 

Her blev der den 23. november hugget hul i taget, som efterfølgende blev midlertidigt lukket med nogle plader. Det var netop i de plader, der mandag eftermiddag var opstået brand. 

Nu skal brandteknikere forsøge at klarlægge brandårsagen.

Ingen personer kom ifølge politiet til skade ved branden eller fik røgforgiftning.
Ingen personer kom ifølge politiet til skade ved branden eller fik røgforgiftning. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

I den forbindelse er ovnen taget ud af drift, og Henrik Fobian kender på nuværende tidspunkt ikke de nærmere konsekvenser for slagteriets produktion.

- Jeg ved ikke, hvad konsekvenserne er, der skal jeg lige have vendt brikkerne og sundet mig, siger han. 

Ved branden i november forårsagede en overophedet maskine branden under tagkonstruktionen, og 69 ansatte på stedet blev evakueret. 

Ingen personer kom til skade ved branden.


Nyhedsoverblik