Sabrinas alternative undervisning hitter blandt roklubs hjemsendte medlemmer

Indendørs rotræning er lukket ned på ubestemt tid - men i Tissø Roklub har en ungdomstræner fundet en måde at genoptage undervisningen på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ro-træning i en coronatid kræver lidt mere end blot en romaskine. Man må sno sig for at holde årene i vandet, når det handler om en holdsport, som i vinterhalvåret foregår indendørs – og det er lige nøjagtigt, hvad de har gjort i Tissø Roklub.

Normal foregår træningen i vintermånederne i lokaler på bredden af Tissø – men intet er, som det plejer med forsamlingsforbud og et fortsat forbud mod at forsamles til indendørs træning.

quote Sabrina er bare så inspirerende, så jeg kan ikke lade være med at være med

Lis Bay, medlem, Tissø Roklub

Derfor fik Sabrina Christiansen, der er ungdomsleder i Tissø Roklub, en idé, da forsamlingsforbuddet blev forlænget nok en gang.

- Hvad så, hvis vi bare låner maskinerne ud? Det er der jo ikke nogen restriktioner for – for så sidder folk i deres private hjem og træner med, forklarer Sabrina Christiansen om idéen, der skulle vise sig at blive et hit.

Andre roklubber padler med

Klubbens 15 romaskiner blev revet væk, og træningen blev genstartet via en live-streamet video på Facebook.

Tre gange om ugen logger Sabrina Christiansen på fra udestuen, hvorfra hun instruerer og træner de medlemmer, der vil være med. Og det er der mange, der vil:

- Sabrina er bare så inspirerende, så jeg kan ikke lade være med at være med, siger Lis Bay, der er medlem af roklubben i Tissø.

Lis Bay
Foto: Privat

Men også andre roklubber har fået øje på Sabrina Christiansens virtuelle ro-træning:

- Jeg så nogen fra Kalundborg Roklub (der deltog, red.), siger Sabrina Christiansen.

Den første træningsvideo har således allerede rundet en milepæl:

- Den er nået ud til over 1.000 personer – og over 350 har klikket på videoen, fortæller ungdomstræneren, der også har indspillet en række træningsvideoer, som ikke kræver en romaskine.

Læs også
Corona lukkede fodboldklubben - træningen fortsætter over nettet
Læs også
Corona lukkede fodboldklubben - træningen fortsætter over nettet

- Vi har mange familier, der er med, og der er jo kun én, der kan sidde på romaskinen – men her kan de alle være med på én gang.

Videoerne fra ro-timerne gemmes efterfølgende på Facebook og Youtube, så man kan nå et være med – selvom man kom for sent til dagens online træning – her fra forleden, hvor TV2 ØST var med til undervisningen:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.



Nyhedsoverblik