Sejerøfærgen sejler igen efter planen: - Det er vi jublende glade for

Efter en hård start på sommeren med mange aflysninger, sejler Sejerøfærgen igen efter tidsplanen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hele 20 aflysninger på blot tre uger blev det til for Sejerøfærgen her i øens højsæson.

quote Så kan vi endelig få en færgefart igen, der sejler normalt

Klaus Perkild, formand, Ø-udvalget for Sejerø og Nekselø

- Det er fuldstændig uholdbart for øen, har øboer Laurids Siig Christensen tidligere sagt til TV2 ØST.

De mange aflysninger skyldes - ifølge Kalundborg Kommune, der står bag færgedriften - manglen på en maskinmester. 

Men det problem er nu blevet løst. 

Klaus Perkild kan ikke få armene ned over, at færgerne nu igen kan sejle som planlagt.
Klaus Perkild kan ikke få armene ned over, at færgerne nu igen kan sejle som planlagt. Foto: Signe Alvang - TV2 ØST

- Efter at vi fra øen gik til pressen, er der fire, der har henvendt sig til kommunen, og der er nu fundet en midlertidig maskinmester. Det er vi jublende glade for, så kan vi endelig få en færgefart igen, der sejler normalt, siger Klaus Perkild, der er formand for Ø-udvalget for Sejerø og Nekselø.

Løser ikke alle problemer

Også Laurids Siig Christensen er glad for, at der nu er fundet, det mandskab, der skal bruges til at sejle færgen.

Han mener dog ikke at det løser alle de problemer, der er med færgedriften.

- Heldigvis har vi fundet en maskinmester, men der har både søndag og mandag været enkelte aflysninger på grund af tekniske problemer med færgen, og her har kommunen ikke sat Nekseløfærgen ind som erstatning, som de plejer, siger han. 

Læs også
- Så kan de lige så godt lukke øen, siger øboere
Læs også
- Så kan de lige så godt lukke øen, siger øboere

Rederichef i Kalundborg Kommune, Christian Sabber, kan ikke konkret svare på, hvorfor Nekselø-færgen ikke blev sat ind søndag og mandag, men han regner med at færgedriften med en maskinmester nu bliver mere stabil.

Ifølge rederichef i Kalundborg Kommune, Christian Sabber, bliver færgeafgangene mere stabile nu, hvor der er kommet en maskinmester.
Ifølge rederichef i Kalundborg Kommune, Christian Sabber, bliver færgeafgangene mere stabile nu, hvor der er kommet en maskinmester. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

- Vi er rigtig glade for, at vi nu med en maskinmester kan droppe aflysningerne. Det var lidt held i uheld, siger han til TV2 ØST.

Flere aflysninger de seneste år

For der har været mange aflysninger de seneste godt og vel to år. 

I 2022 var der 12 aflyste afgange til Sejerø, mens der i 2023 var 63, hvilket er over fem gange så mange aflysninger.

Laurids Siig Christensen kan godt mærke, at aflysningerne har haft konsekvenser for øens beboere.  

Laurids Siig Christensen, som er økobonde på øen, mærker konsekvenserne af de mange aflysninger på Sejerøfærgen.
Laurids Siig Christensen, som er økobonde på øen, mærker konsekvenserne af de mange aflysninger på Sejerøfærgen. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

- Det er os i lokalsamfundet på Sejerø, der lider under den ustabile færgedrift. Det går for eksempel ud over omsætningen på øen, siger han. 

Læs også
Færgeaflysninger rammer højsæson: - Det er jo en katastrofe
Læs også
Færgeaflysninger rammer højsæson: - Det er jo en katastrofe

Begrundelsen fra Kalundborg Kommune før været, at de mange aflysninger de seneste år blandt andet skyldes reparationer af færgen.


Nyhedsoverblik