I Snertinge på Vestsjælland er en tekniker i fuld gang med at føre et system med slanger og en pumpe ned gennem et vandrør. For omkring 2,5 meter nede kan der gemme sig en type kemiske stoffer, som de seneste år har givet dybe panderynker i hele landet.
Jeg frygter, at det får fatale konsekvenser. At nogen i familien får kræft
Der er helt præcist tale om de skadelige stoffer "PFAS" - en gruppe på 4.700 almindeligt anvendte, menneskeskabte kemikalier. De akkumuleres over tid i mennesker og i miljøet og kaldes "evighedskemikalier", da de sætter sig utroligt godt fast i både miljø og i menneskekroppe.
Hvad er PFAS-stoffer?
PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. Der findes omkring 4.700 forskellige typer af de menneskeskabt stoffer.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur kan PFAS føre til sundhedsproblemer som leverskader, skjoldbruskkirtelsygdom, fedme, fertilitetsproblemer og kræft.
Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende. Samtidig er det tidligere blevet brugt i stor stil til blandt andet brandskum, og derfor findes det ofte på brandøvelsespladser.
I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stoffet findes dog stadig i mange bygninger.
2500 grunde i søgelyset
På landsplan kan op mod 16.000 grunde være forurenet med de skadelige fluorstoffer PFAS, og de 2.500 ligger i TV2 ØST-området på Sjælland, Lolland og Falster. Derfor er Region Sjælland nu i gang med at undersøge, hvor der er forurening, og hvor alvorligt det er.
Blandt de steder, der undersøges, er et område ved Snertinge på Vestsjælland. Stedet har tidligere været brugt som brandøvelsesplads, og fordi der tidligere har været store mængder PFAS i brandslukningsskum, er der risiko for, at grunden er forurenet.
I første omgang har Region Sjælland især fokuseret på tidligere brandøvelsespladser
- Det er her, vi tror, at risikoen for at finde PFAS er størst, og at vi kan finde det i de største mængder. Vi starter altid der, hvor risiko og behov er størst, forklarer Ane-Marie Westergaard, som er chef for jordforurening og grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland.
Naturelskere frygtede for livet
PFAS-forureningerne fik for alvor fokus i 2021, hvor man opdagede en stor forurening i og omkring en brandskole i Korsør.
Her havde PFAS fra brandslukningsskum spredt sig via spildevand og regnvand til en nærliggende mark, kolonihaver og til vandmiljøet i Korsør Nor.
160 personer har efterfølgende fået målt for høje værdier af PFAS i kroppen efter at have spist kød fra de køer, der havde græsset på den forurenede mark.
Det skabte stor utryghed blandt medlemmerne af den forening, der ejede kvæget. Mennesker, som i årevis havde passet dyrene i den tro, at de kunne give rent og godt kød, som man trygt kunne servere for familie og venner.
- Jeg frygter, at det får fatale konsekvenser. At der er nogle i familien eller medlemmer af foreningen, der for eksempel får kræft forårsaget af det, lød det i 2021 fra Kenneth Nielsen, formand for Korsør Natur- og Kogræsserforening.
Efterfølgende har Region Sjælland fundet frem til, at der er eller har været 90 brandøvelsespladser i regionen.
Ved at gennemgå arkivmateriale og tale med folk, der har haft kendskab til øvelsespladserne, kan regionen udelukke forurening på 45 af pladserne.
De resterende 45 kan potentielt være forurenede, og derfor er regionen ved at undersøge dem nærmere.
19 øvelsespladser undersøgt
På nuværende tidspunkt er 19 brandøvelsespladser blevet undersøgt eller er ved at blive det.
- Vi kommer i mål med dem inden for overskuelig tid, men så går vi videre til de næste brancher, der kan have anvendt PFAS-stofferne, fortæller Ane-Marie Westergaard, chef for jordforurening og grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland.
Vi har pesticider, klorerede opløsningsmidler, tungmetaller, lossepladser med gas i
Indtil videre har Region Sjælland fundet PFAS over grænseværdierne ved tre brandøvelsespladser i vores sendeområde - nærmere bestemt i Jyderup, Fuglebjerg og Maribo.
Men trods fundene er der endnu ikke grund til bekymring, mener Region Sjælland:
- Heldigvis er det ikke i så store koncentrationer, at vi er meget bekymrede. Men det er noget, vi hele tiden risikovurderer på.
Pesticider og tungmetaller
Det er en lang og tidskrævende proces, at lokalisere alle forureningerne. Samtidig er der heller ikke økonomi til det hele, og derfor skal der prioriteres benhårdt, forklarer Ane-Marie Westergaard, chef for jordforurening og grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland.
- Vi har jo også andre forureninger end PFAS-stofferne. Vi har pesticider, klorerede opløsningsmidler, tungmetaller og lossepladser med gas i. Vi har mange forureninger, og derfor må vi hele tiden prioritere, hvad vi har fat i, siger hun.
I gennemsnit koster det omkring 200.000 kroner at undersøge en grund for forurening.
