Er det et dansk Stonehenge eller Woodhenge?
En ny arkæologisk undersøgelse med både gravende arkæologer og undersøgelser med jordradar skal nu fastslå, om der ligger et stort, forhistorisk kultanlæg på en stor bakke få kilometer fra Kalundborg.
En check på 250.000 kroner betyder nemlig, at højen til efteråret igen kan gennemgå en arkæologisk undersøgelse. Den skal afklare, om tidligere tiders arkæologer havde ret, når de troede, at der engang lå et Stonehenge- eller Woodhengeanlæg omkring den store bakke.
- Det er et meget specielt og rigtig spændende sted, og vi er glade for at kunne udforske det nærmere, siger arkæolog Lone Claudi-Hansen fra Museum Vestsjælland, der er ansvarlig for undersøgelsen.
Kan ligne engelsk anlæg
Stonehenge er et meget kendt og kæmpemæssigt stenanlæg, der ligger i det sydlige England, og som efter alt at dømme er indgået i fortidens gudsdyrkelse.
Ikke langt fra det store monument er fundet resterne af et lignende, men yngre monument. Det går under navnet Woodhenge og bestod især af træstammer - men også mindst fem store sten indgik i konstruktionen. Det er især dette anlæg, som angiveligt bedst kan sammenlignes med anlægget ved Kalundborg.
Lignende monumenter er fundet i England i samme område som Woodhenge - og senest er spor fra et tilsvarende anlæg dukket op af jorden i den tyske by Pömmelte.
Fælles for alle disse anlæg er dog, at de er markant mindre i diameter end det danske anlæg - hvis det da er den samme slags monument. Om det er tilfældet, og hvor velbevaret anlægget er i dag, er hovedformålet at finde ud af med den nye undersøgelse.
Ved at kombinere brug af jordradaren og arkæologiske undersøgelser håber man endeligt at kunne fravriste den store bakke ved Kalundborg sine hemmeligheder.
Fundet for 54 år siden
Den store bakke, hvor anlægget ligger, kan ses i hele området omkring Kalundborg – ikke mindst fordi der i dag er rejst tre store vindmøller på stedet. Fra bakken er der udsigt over en stor del af Vestsjælland - og udsigt over havet ved Kalundborg.
En datering antyder dog, at det anlæg, vi fandt, er langt ældre
Det store anlæg består af en række stencirkler omkring en gravhøj ved Birkendegaard, cirka otte kilometer fra Kalundborg. Omkring anlægget ligger en række langhøje og andre gravhøje fra bondestenalderen.
De mystiske cirkler blev fundet i 1967 af Nationalmuseets arkæolog, Thorkild Ramskou.
Han tolkede spor på et luftfoto til at være stencirkler på marken, og han bekræftede sine antagelser ved udgravninger i 1969 og 1970.
Han mente, at han havde fundet tre enorme cirkler af sten og tømmer omkring en gravhøj på bakken ved Birkendegaard. Han betegnede anlægget som et fortidigt soltempel af Woodhengetypen, efter alt at dømme fra bronzealderen.
Den yderste cirkel har en omkreds på 320 meter i diameter – den inderste har en diameter på 220 meter. Størrelsen betyder, at anlægget dækker et areal svarende til omkring 11 fodboldbaner.
Stencirklerne skulle være lavet af flere hundrede tonstunge sten på omkring en meter i diameter lagt med jævne mellemrum i cirklerne.
Ældre end antaget
Thorkild Ramskous konklusioner har betydet, at området i dag som det eneste i Danmark er klassificeret som et Stonehenge-/Woodhenge-anlæg.
Konklusionen har dog lige siden været anset som særdeles kontroversiel, og området fik da også lov til at ligge urørt i mere end 50 år, før arkæologierne fra Museum Vestsjælland i 2019 kom tilbage og foretog en mindre undersøgelse på stedet.
Her blev historien skrevet delvist om: Selvom nogle af stenene i stencirklerne blev genfundet, så blev det også konstateret, at en del af stenene ikke ligger der i jorden, hvor de ellers skulle være at finde.
- Hele området er præget af mange sten. Og vi fandt da også sten, men ikke der, hvor vi ventede at finde dem. Nogle af stenene var tydeligt placeret på en bestemt måde i fortiden – andre sten, nogle meget store, har ligget der naturligt lige siden istiden, siger Lone Claudi-Hansen.
Hun tilføjer, at nogle af stenene var meget store, omkring en meter i diameter.
- En datering antyder dog, at det anlæg, vi fandt, er langt ældre, end Thorkild Ramskou konkluderede. Vores fund viser et anlæg med stenspor fra bondestenalderen, og det er således ikke bare ældre end antaget – det er også mange hundrede år ældre end både Woodhenge og Stonehenge.
Samtidig kunne der ved undersøgelserne ikke findes store stolpehuller, som de kendes fra et Woodhenge-anlæg. Derimod kan de placerede sten tolkes som en stensætning med mindre stolpehuller indimellem.
- Hvad der er tale om, kan vores udgravning i 2019 ikke fastslå med sikkerhed. Det er en af de ting, vi nu skal se på, siger Lone Claudi-Hansen.
Fundet af et dansk Stonehenge på Sjælland udløste naturligt nok en særdeles omfattende pressedækning i 1969 og 1970, og selvom klassifikationen af fundet som et Stonehenge-anlæg siden har været set som særdeles kontroversiel i arkæologkredse, så er fortællingen om det sjællandske Stonehenge siden vandret ind i historiebøgerne og nutidig populærvidenskab. Historien er aldrig blevet skudt ned i offentligheden.
- Vi får ofte henvendelser fra folk omkring anlægget, og det var også en af grundene til, at vi gerne ville undersøge det igen. Her kan man sige, at udforskningen i 2019 var første skridt, mens undersøgelsen i 2021 bliver det næste, siger Lone Claudi-Hansen.
Runde cirkler ikke hvor man ventede
Udgravningen i 2019 var en lille udgravning ved to af cirklerne i området. Udgravningen blev gennemført på én uge og var en såkaldt opklarende undersøgelse, der blandt andet skulle fastslå, om alle spor i området var ødelagt af pløjning.
Forud for undersøgelsen gik et større forarbejde.
- Vi gennemførte nogle meget detaljerede undersøgelser af de gamle luftfotos for at finde ud af, hvor vi skulle grave. Det var ret komplicerede beregninger, hvor vi blandt andet indregnede flyets position på himlen i forhold til vinklerne i billederne. Det skulle gerne sikre, at vi gravede det helt rigtige sted, siger Lone Claudi-Hansen.
Trods arkæologernes omhyggelige forberedelser fandt de ved udgravningen intet, hvor de ventede at finde det. 15 meter derfra fandt de dog tre sten i stensætningen, hvoraf én umiddelbart så ud til at være helt naturlig fra istiden. En anden undergik dog nøje undersøgelser, og den tydede på, at den ganske rigtig er blevet flyttet til stedet og lagt i et gravet hul.
- Vi fandt få fund under udgravningen. Men vi fandt en hasselnød-skal under en af stenene, som vi har dateret til at være fra mellem 3.700 og 3.600 før vor tidsregning, foruden en række stenredskaber, siger Lone Claudi-Hansen.
Hun understreger, at der uden tvivl er noget at komme efter i området.
- Det, vi har fundet, viser, at der er foregået noget her. Der er mange spor efter menneskelig aktivitet og mange kulturhistoriske stenspor og stolpehuller på bakken. Det store spørgsmål er, hvad det er for et anlæg, der er tale om, siger hun.
Mystisk anlæg
Om der var tale om et fortidigt soltempel i stil med Stonehenge på Vestsjælland, tør Lone Claudi-Hansen i dag ikke udtale sig om.
- Fundet af hasselnødden antyder, at dette anlæg med stenspor ikke er en del af et Stonehenge- eller Woodhengeanlæg. Det er simpelthen for tidligt. Men der er tale om en enorm bakke, og vi kan jo ikke præcist sige, hvad Thorkild Ramskou fandt. Han tænkte bronzealder, og det ville give mening i forhold til Stonehenge, siger hun.
- Det er ældre spor, som vi har fundet, men det betyder ikke, at han ikke kan have fundet ting fra bronzealderen. Der blev dog ikke dengang foretaget egentlige dateringer som med kulstof-14 af hans fund, siger Lone Claudi-Hansen.
Hun er dog ikke overbevist om, at vi har et dansk Stonehenge-anlæg ved Kalundborg.
- Jeg ville ønske, at det var rigtigt, men jeg vil gerne se beviserne for det, og indtil da tror jeg ikke rigtig på det. Vi skal gennemføre langt større udgravninger, før vi kan sige det med sikkerhed.
Håber at opklare mysterium
Lone Claudi-Hansen kan ikke sige, hvad der egentlig er foregået i anlægget, men hun håber, at undersøgelser måske kan være med til at fastslå det.
- Anlægget ved Birkendegaard ligger centralt i et område, hvor der er utrolig mange fund. Her er både bosættelser og grave fra bondestenalderen. På toppen af bakken ligger der en gravhøj fra bondestenalderens slutning, og på bakkens sider er der to ekstra gravhøje. I alle tilfælde vil det være vigtigt at undersøge, hvad der er foregået ved den store bakke i forhistorien, siger hun.
I de senere år har borgere med metaldetektorer nemlig i stigende grad sat dagsordenen indenfor arkæologien. I sagens natur er stenalderfund sjældne og oftest tilfældige sidegevinster i det arbejde. Derfor er det også vigtigt, at stenalderfundene kommer frem, siger hun.
Som led i de nye undersøgelser skal der dels udgraves et område på størrelse med en kvart fodboldbane. Samtidig skal en del af bakken undersøges med jordradar for at få styr på, hvad der gemmer sig af menneskeskabte forandringer og sten i undergrunden.
- Det her er en meget spændende lokalitet. Vi vil meget gerne have en bedre forståelse af, hvad det er for et anlæg, og hvad der foregik her, siger hun.
De 250.000 kroner kommer fra en pulje, der skal bruges på at bevare truet kulturarv.
- Ved udgravningen i 2019 kunne vi se, at ploven har været nede i nogle af jordlagene, men der er fortsat mange spor af anlægget bevaret. Derfor giver det mening at lede videre på bakken, siger Lone Claudi-Hansen.
Det er planen at de første undersøgelser starter når årets høst er afsluttet.
Ejer af jorden er glad
Ejeren af jorden, hvor anlægget ved Birkendegaard ligger, er glad for fundet.
Skulle der komme 500.000 gæster om året ligesom ved Stonehenge, så sætter jeg en isbod op
- Det er meget spændende, hvad de finder ud af. Man kan næsten kun blive ydmyg over at vide, at folk for 5.000 år siden muligvis byggede noget stort her. Det viser noget om vores meget lange historie, og det giver en fantastisk fornemmelse, siger Jørgen Faye, der ejer Birkendegaard.
Bakken er i dag landbrugsjord, og fordi der ikke er noget at se af det fortidige monument, så frygter han ikke, at der nu vil komme turister væltende til bakken.
- Skal det blive en attraktion, så skal det gøres seværdigt. Men skulle det ske, at der måtte komme 500.000 gæster om året ligesom ved Stonehenge, så sætter jeg da også en isbod op, siger han smilende.
Det var hans far, der ejede jorden, da Thorkild Ramsskov i sin tid opdagede cirklerne. Nu ejer han selv jorden, selvom bakken dog er forpagtet bort. Hans interesse er dog lige intens, og han er glad for, at museet nu er tilbage.
- Min forpagter bliver kompenseret, når der graves. Men indtil videre betyder det ikke noget særligt for produktionen. Vi er bare nysgerrige for at se, hvad de kan finde ud af, siger han.