Ups: Fejrede Kalundborgs jubilæum et år for sent

Efter et kig i historiebøgerne har Kalundborg Museum opdaget, at byen har fejret sit jubilæum et år for sent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev festet med pomp og pragt, da Kalundborg fejrede byens 800 års jubilæum i 1968. Men da Museum Kalundborg gik i gang med at forberede festlighederne i anledning af 850-året, gik det op for dem, at byen dengang var for sent ude. Derfor bliver det da også i år man fejrer 850s jubilæum i byen.

Det skriver Nordvestnyt.

- Jubilæet bliver markeret i år, selvom der er tale om lidt af en ny Tante Møhge, siger formand fra Kultur- og Fritidsudvalget, Ole Glahn (R) til avisen, med henvisning til tv-serien Matador, hvor Fru Fernando Møhge blev fejret som 100-års fødselar på sin 90 års-dag.

Saxo skrev 1967

Museet bruger Saxos Danmarkskrønike som hovedkilde i argumentationen for, at byen skal fejre jubilæum i 2017. Her står der blandt andet, at Biskop Absalon anlagde København i 1167, og derudover står der også, at:

- Det var også i den periode, at Esbern byggede Kalundborg.

Kalundborg Museum har ifølge Nordvestnyt ansøgt kommunen om tilskud til en middelalderfestival med et budget på 1 millioner kroner i anledning af 850-året. De har ansøgt kommunen om 500.000 kroner.

Ansøgningen skal nu behandles i Økonomiudvalget.


Nyhedsoverblik