Kolde drikkevarer, fællessang og festlig stemning hører med, når musikere indtager scenerne på Kalundborg Rock’er.
Og nu får festivalgæsterne endnu en sensommerdag med musik.
Der er en risiko ved at udvide
- Vores mål er at holde festivalen i live og sikre os, at den er der mange år frem. Derfor ønsker vi også at tiltrække et større publikum fra store dele af Sjælland, siger Johnny Elmelund, presse- og afviklingsansvarlig.
Udover en ekstra koncertdag kommer der nu også 35 kunstnere.
Behov for mere personale
At drive Kalundborg Rock’er har ikke altid været uden problemer.
Efter nogle svære år under coronapandemien med manglende indtægter var festivalens fremtid i 2022 i fare.
Men publikum trodsede smittefaren og var med til at redde festivalen. Faktisk blev der i sidste ende skabt et mindre overskud.
Den nye udvidelse er derfor heller ikke helt uden forbehold.
Her er festivalens fem første kunstnere:
Magtens Korridorer
SVEA S
BRANCO
Michelle Birkballe
Nikolaj og piloterne
Kilde: Kalundborg Rock'er
Med en udvidelse følger flere udgifter og behov for personale. Det ser Johnny Elmelund dog ikke som en udfordring.
- Der er en risiko ved at udvide, da økonomien bliver større, end vi har været vant til tidligere.
- Samtidig er vi ikke så velpolstrede som andre festivaler, da vi nulstiller vores regnskab hvert år. Så der er ikke en pengetank bag os, siger Johnny Elmelund.
Priserne på billetter stiger
I forbindelse med udvidelsen kommer der derfor prisstigninger.
Det betyder, at billetterne for voksne på nuværende tidspunkt koster 850 kroner, mens de for unge ligger til 475 kroner. Til april stiger billetpriserne yderligere.
Overskuddet fra festivalen går til foreningerne i lokalområdet.
Derudover bliver der i slutningen af året afholdt en fest for de frivillige, der hjælper til under årets festival.
Kalundborg Rock’er, der er Vestsjællands største musikfestival, afholdes fra den 8. til den 10. august 2024.