Vinbønder er ved godt mod på trods af drivvåd sommer

Trods en meget regnfuld sommer er vinbønder optimistiske om årets druehøst. Det fortæller flere danske vinavlere, som netop nu tager hul på vinhøsten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er nok ikke gået manges næser forbi, at sommeren 2017 har budt på en masse regn.

Særligt frugtavlere og landmænd har mærket årets mere fugtige vejr, og det har deres afgrøder også.

Den store mængde nedbør er gået ud over årets udbytte af æbler, kartofler, sukkerroer og rodfrugter flere steder i regionen.

Læs også
Regnvejret giver problemer med høsten
Læs også
Regnvejret giver problemer med høsten

Men for vindruerne står det umiddelbart ikke så skidt til, fortæller flere vinavlere i vores sendeområde.

- Vi mener, at det bliver en almindelig høst i år. En helt, almindelig dansk høst, siger Tom Christensen, som ejer Dyrehøj Vingaard i Kalundborg, og som har høstet druer på sin vingård siden 2009.

Ifølge Tom Christensen skyldes det sandsynligvis god pasning af vinstokkene, som deres new zealandske vinmager har sørget for hele sæsonen i år.

Håber på større høst i år

For Tom Christensen indebærer god pasning af druerne blandt andet en rigtig opbinding, trimning af bladene og god timing.

Da planterne har fået særlig opmærksomhed i år, håber vinavleren, at det kan mærkes på udbyttet, når der skal druehøsten til rosévin begynder i dag.

Læs også
Dårlig høst giver færre tilbud på æbler
Læs også
Dårlig høst giver færre tilbud på æbler

- Det har været rigtig fint med hjælpen hos os i år, så det er jeg simpelthen så glad for, at vi har fået gjort. Det gør, at det ser fornuftigt ud, og jeg tror endda, at hvis vi er heldige, så høster vi lidt mere end sidste år.

Sidste år høstede Dyrehøj Vingaard omkring 20 ton vindruer. Hvis Tom Christnsens plan bærer frugt, vil det føre til 20.000 flasker vin, som er klar til at blive nydt fra februar næste år.

Heller ingen problemer hos nabogården

Selv om det mest optimale klima for druedyrkning er varme, sol og mindre nedbør, end der har været i år, er man også optimistisk på nabogården i Nordvestsjælland.

quote Vi har ikke mærket nogen udsving, det er et almindeligt gennemsnitligt år

Lise Hyttel Barfod, vinavler

For Povl og Lise Barfod er denne sæson helt særlig, fordi de skal høste deres druer for allerførste gang på lørdag. I 2015 plantede ægteparret deres første vinstokke, og nu glæder de sig til at nyde resultatet af to års venten.

- Det er meget spændende, og meget glædeligt. Man går jo og venter i mange år på, at det sker, siger Lise Hyttel Barfod.

Vingaard.jpg
Læs også
Røsnæs får endnu en vingård
Vingaard.jpg
Læs også
Røsnæs får endnu en vingård

I år er det planternes tredje sommer, og ifølge Lise Hyttel Barfod skal man regne med, at udbyttet er på halvt niveau i forhold til næste år, når planterne er fuld udvoksede.

Ægteparret forventer, at vingårdens 14.000 vinstokke har produceret nok druer til 5.000 til 6.000 flasker vin.

- Vi har ikke mærket nogen udsving, det er et almindeligt gennemsnitligt år. Der er selvfølgelig nogle år, hvor der kan være helt vildt meget solskin ligesom sidste år, men sådan kan det jo ikke være hvert år. Men der er ikke nogle problemer med vinproduktionen i år, fortæller Lise Hyttel Barfod.

Venter på de sidste solstråler

I den anden ende af Sjælland venter man også lidt med høsten.

For Jesper Rye Jensen, som er økologisk vinavler på Vesterhavegården i Karrebæksminde, handler det om at få de sidste solstråler med.

aeblehoest.jpg
Læs også
Iskold forårsnat er skyld i historisk dårlig æblehøst
aeblehoest.jpg
Læs også
Iskold forårsnat er skyld i historisk dårlig æblehøst

- På torsdag skal vi høste sæsonens første druer, som vi skal lave rosévin af. Vi har lige et par dage med sol, så vi skal have udnyttet de sidste solstråler, inden vi høster, fortæller han.

Jesper Rye Jensen tror ikke, det bliver den mest optimale høst i år. Det vil dog ikke gå ud over smagen og kvaliteten, når de cirka 1.000 flasker, som han forventer kommer ud af årets høst, bliver sat til salg i gårdbutikken om et halvt års tid.


Nyhedsoverblik