18-årige Laura Vestina Andréa bliver landets næstyngste byrådspolitiker

Med sin plads i Faxe Kommunes byråd kan gymnasieeleven Laura Vestina Andréas fra årsskiftet kalde sig Danmarks næstyngste byrådsmedlem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten til onsdag var helt særlig for den 18-årige gymnasieelev Laura Vestina Andréa fra Faxe.

Hun går til dagligt i 2.g på Køge Gymnasium, men fra 1. januar skal hun supplere skolegangen med byrådsmøder.

Fra 1. januar kan hun kalde sig byrådspolitiker i Faxe Byråd efter at have modtaget 185 personlige stemmer til tirsdagens kommunalvalg. 

Laura Vestina Andréa bliver med sin kommende plads i byrådet en af de yngste byrådspolitkere i landet. 

Rekorden får hun dog ikke. Den er gået til Lau Tambjerg, der er blevet valgt ind i byrådet i Varde Kommune, og som er et par dage yngre end Laura Vestina Andréa. 

Læs også
Glad og overrasket: 18-årige Laura Andréa ender i byrådet
Læs også
Glad og overrasket: 18-årige Laura Andréa ender i byrådet

Veninderne er stolte

Laura Vestina Andréa, som stillede op for Socialdemokratiet, er selv noget overrumplet over sin valgsejr.

- Det er stadig uforståeligt, at jeg blev valgt, og at der er så mange, der tror på mig, siger hun, da vi i dag mødte hende i en engelsktime på Køge Gymnasium.

Også veninderne i klassen glæder sig over Laura Vestina Andréas nye titel.

- Det er helt vildt, at hun er kommet i byrådet. Hun har kæmpet rigtig meget for det, så jeg synes også, hun fortjener det, siger Mille Marie Johnsen.

En anden af veninderne, Lise Andersen, er knapt som overrasket.

 - Min reaktion var, at selvfølgelig klarede hun det. Jeg tror meget på Laura, siger hun. 

110516_Faxe_kommune.jpg
Læs også
Sådan ser den nye kommunalbestyrelse i Faxe Kommune ud
110516_Faxe_kommune.jpg
Læs også
Sådan ser den nye kommunalbestyrelse i Faxe Kommune ud

Dukker ikke uforberedt op

Det er ikke kun på rækkerne i klasselokalet, der er opbakning til den unge byrådspolitiker. Også bag katederet er der kun pæne ord til overs for Laura Vestina Andréa.

- Hvis jeg kender hende ret, kommer hun ikke til at dukke uforberet op til byrådsmøder og udvalgsmøder. Hun gør sine ting ordentligt, lyder det fra engelsklærer Peter Brink.

Den ordentlighed vil Laura Vestina Andréa bruge til at være de unge stemme i byrådet. Der er nemlig brug for et mere aktivt ungdomsliv i Faxe Kommune, siger hun.


Nyhedsoverblik