Da stemmerne på Stevns var talt op efter kommunalvalget den 21. november, dannede Venstres Anette Mortensen (V) et flertal med Nyt Stevns, Konservative og Dansk Folkeparti.
Men på det konstituerende byrådsmøde i går, mandag blev Nyt Stevns og DF smidt på porten, og istedet kom Socialdemokratiet med i aftalen. Dermed blev aftalen bredere over midten.
Bred aftale giver ikke nødvendigvis mere ro
Spørgsmålet er så, om det nye flertal vil give mere ro i den nye kommunalbestyrelse, end der har været i den, der har været på Stevns de seneste fire år.
- Vi har haft sådan et sammensat flertal før. Ikke i den seneste, men i den forrige valgperiode. Der havde vi faktisk en alliance bestående af Venstre, Socialdemokraterne og SF. Dengang sagde alle, at det var en umulig konstruktion, men det er nok en af de mest stabile valgperioder, vi har haft, siger Henrik Fisker, journalist på Dagbladet Stevns, hvor han har dækket lokalpolitik på Stevns i 19 år:
- Set i den kontekst, så er der nok udsigt til mere ro nu, men jo ikke for de to partier, der føler sig sat udenfor døren. Det er klart, at det her er en bitter pille at sluge for Nyt Stevns og Dansk Folkeparti, vurderer han.
Der er nok udsigt til mere ro nu, men jo ikke for de to partier, der føler sig sat udenfor døren. Det er klart, at det her er en bitter pille at sluge for Nyt Stevns og Dansk Folkeparti.
Det er stadig uklart, hvad der præcist førte til, at konstitueringen af den kommende kommunalbestyrelse i Stevns Kommune fik helt nyt udseende i går, mandag.
Analyse: Venstre ville af med DF
Nyt Stevns, med borgmester Mogens Haugaard Nielsen i spidsen, røg ud af konstitueringen, fordi han angiveligt har holdt flere møder med partier udenfor konstitueringsaftalen. Det tolererede den kommende borgmester, Anette Mortensen (V) ikke.
Ny og gammel konstitueringsaftale
- Ind til mandag stod disse partier bag en konstitueringsaftale: Venstre, Konservative, Nyt Stevns og Dansk Folkeparti.
- På det konstituerende byrådsmøde mandag blev aftalen ændret til istedet at omfatte: Venstre, Konservative og Socialdemokraterne
Men hvad, der samtidig fik hende til at smide Dansk Folkeparti ud af konstitueringsaftalen og istedet få skrevet Socialdemokrateiet ind, er uklart.
- Den eneste forklaring, vi kan komme på, er, at det har været et ønske fra baglandet (i Venstre, red.). Der er ingen tvivl om, at der er nogen i Venstre, der synes, at Dansk Folkeparti er blevet rigeligt belønnet, og som godt kunne tænke sig at skrue den del af aftalen tilbage, siger Fisker med henvisning til, at Dansk Folkepartis to mandater på valgnatten formåede at forhandle sig til både en viceborgmesterpost og to udvalgsformandsposter.
Der er ingen tvivl om, at der er nogen i Venstre, der synes, at Dansk Folkeparti er blevet rigeligt belønnet, og som godt kunne tænke sig at skrue den del af aftalen tilbage.
Smalt flertal kunne splitte Venstre
Anette Mortensen (V) står nu i spidsen for et flertal, der tæller 12 mandater. Det er to flere end i den gamle konstitueringsaftale, som byggede på det mindst mulige flertal i kommunalbestyrelsen.
Og det er formentlig også noget, Venstre har ønsket, vurderer Dagbladet-journalisten:
- Det er ikke politisk stabilt at have sådan et smalt flertal, og derudover er der for meget ondt blod i den blå blok til, at det var holdbart. Så hun er blevet presset ganske voldsomt. I horisonten lå der simpelthen opskriften på en ny, dyb splittelse af Venstre, og det er ikke lige det, de har brug for efter den valgperiode, de har været igennem.
