Borgere er vrede: Imod plan om campingplads ved hospice

Planerne om en campingplads nær havet på Lolland skaber protester på Lolland. Lige nu skal politikerne tage stilling til forslaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Omdiskuterede planer om at tillade byggeri og institutioner nær strandbeskyttelseslinjen i Lolland Kommune skal torsdag aften til afstemning i kommunen.

Det sker ved et byrådsmøde i kommunen.

Især planerne om at anlægge en campingplads ved Svanevig Hospice på den nordlige del af Lolland vækker debat.

I et høringssvar til Lolland kommune skriver hospicet, at de mener, at det vil ødelægge det tilbud, de har til deres patienter. Der vil nemlig således ikke være udsigt til natur fra hospicet i patientlejlighederne.

Alt i alt har knap 50 borgere og institutioner afleveret høringssvar til Lolland kommune som et svar på kommunens forslag til en ny plan- og udviklingsstrategi.

Forslagene er på banen, fordi regeringen har sagt ja til at lempe planlovningen i udvalgte kystnære områder – og det har fået Lolland Kommune til at foreslå flere forskellige projekter. På det nordlige Lolland drejer det sig om en campingplads ved Bandholm og flere sommerhusområder i Blans, Reernæs og Bandholm.   


Nyhedsoverblik