17.220 kroner.
Så mange penge har Ballerup Kommune givet en socialt udsat borger i indskudslån til en bolig på Lolland.
Og Ballerup Kommune er langt fra den eneste. Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) kan i dag fremlægge bevis for, at visse kommuner hjælper borgere på overførselsindkomst med at bosætte sig på Lolland.
Syv kommuner, primært i hovedstadsområdet, har i løbet af 2016 og 2017 hjulpet borgere på overførselsindkomst med at flytte til Lolland.
Det kan Lolland Kommune nu fremlægge bevis for.
Her er altså tale om, at der i dagens Danmark er nogle kommuner, som deporterer – det er det ord, jeg ville vælge – de deporterer deres mest svage og udsatte familier ud af kommunen
Går ud over kommunens økonomi
Hjælpen er sket i form af eksempelvis flyttetransport og indskudslån til boliger.
Det ærgrer borgmester Holger Schou Rasmussen, at de socialt udsatte borgere kommer til Lolland Kommune, for det går ud over kommunens økonomi.
- Det tager penge fra vores velfærd og vores fællesskab og de ting, som vi rigtigt gerne vil gøre godt for Lolland Kommune. I stedet skal vi bruge for stor en del af vores økonomi til at hjælpe borgere, der kommer til fra andre kommuner.
- Det er ikke, fordi de ikke skal være velkomne her. Men problemet er, at der bare ikke er fuld kompensation for den udgift, som det her medfører, siger borgmesteren til TV ØST.
Kritik fra begge fløje
Også hos Venstre i Lolland Kommune er der frustration over situationen.
- Jeg må sige, at jeg er rystet, lyder det fra Henrik Høegh.
- Det fremgår jo klart af sagerne, at ingen af de her borgere havde tanke om, at de skulle flytte til Lolland. Her er altså tale om, at der i dagens Danmark er nogle kommuner, som deporterer – det er det ord, jeg ville vælge – de deporterer deres mest svage og udsatte familier ud af kommunen, lyder det.
Ikke generel praksis
Ballerup Kommune er en af de kommuner, der har hjulpet en borger på overførselsindkomst med at flytte til Lolland Kommune.
Det er sket i form af blandt andet et indskudslån på godt 17.220 kroner til en bolig på Lolland.
Ifølge kommunaldirektør Mette Vaaben Mortensen er sagen dog ikke et udtryk for en generel praksis i Ballerup Kommune.
- Hvis det er sket i det her konkrete tilfælde, så er det i hvert fald ikke det, der er vores almengenerelle praksis. Vi har helt klart den holdning, at vi tager os af vores egne borgere i forhold til at håndtere for eksempel en svær boligsituation eller anden svær social situation, siger hun.
Det er helt lovligt
Det er ikke, fordi jeg vil genindføre stavnsbåndet, der er slet ikke tale om det. Men jeg synes ikke, at vi skal have sådan en form for social eksport i Danmark
Der er i lovgivningen ikke noget til hinder for, at en kommune kan hjælpe socialt udsatte med for eksempel flyttehjælp. Derfor er det vanskeligt for Lolland Kommune at gøre noget ved problemet.
- Vi kan ikke gøre andet end at påtale det og mene, at det som udgangspunkt er fuldstændigt urimeligt, at vi skal overtage en opgave, som er mislykkes i andre kommuner, siger Holger Schou Rasmussen.
Derfor forsøger han at råbe politikerne i resten af landet op.
- V kan ikke gøre andet end at appellere til, at kommunerne tænker en lille smule over, hvordan man hjælper borgerne videre, og forsøger at håndtere det i egen kommune. Derudover vil jeg også forsøge at appellere til folketingspolitikerne om, at de laver et system, der i højere grad belønner kommuner, der hjælper folk i arbejde eller uddannelse, så det ikke kan betale sig at flytte sine borgere ud, siger Holger Schou Rasmussen.
Pia Olsen Dyhr går til regeringen
En af de folketingspolitikere, der er klar til at tage fat i problemet, er SF’s formand Pia Olsen Dyhr.
Hun er også træt af det, hun kalder social eksport kommunerne imellem.
- Der er meget i dette land, der ikke er ulovligt, men som er amoralsk eller forkert alligevel, og det er jo det, der er tale om her. Jeg synes simpelthen, at det er uhørt, at københavnske kommuner bevidst vælger at sige: Flyt til Lolland, så skal vi nok hjælpe dig, så du kan blive genetableret hernede, siger hun.
- Det er ikke, fordi jeg vil genindføre stavnsbåndet, der er slet ikke tale om det. Men jeg synes ikke, at vi skal have sådan en form for social eksport i Danmark.
Derfor tager Pia Olsen Dyhr nu sagen videre til regeringen.
- Vi har tidligere stillet spørgsmål til socialministeren, dengang det var Karen Ellemann. Og nu stiller vi altså spørgsmålene igen til vores indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, slår hun fast.
