Som EU-borger har man stemmeret til kommunalvalg den dag, man kommer til Danmark.
Kommer man fra et ikke-EU-land får man stemmeret efter tre års ophold her i landet.
Det vil altså sige, at en stor del af nydanskere har ret til at stemme til kommunalvalget.
Alligevel er det kun mellem 43 og 51,5 procent af nydanskerne her i regionen, der benyttede sig af den mulighed ved sidste kommunalvalg.
Til sammenligning stemte mellem 72,4 og 76,8 procent af de etniske danskere.
Vælgermøde for nydanskere
For at få flere nydanskere til stemmeurnerne ved dette kommunalvalg, har Integrationsrådet i Odsherred Kommune i dag afholdt vælgermøde for nydanskere.
Mødet bestod af to dele, hvor de fremmødte dels fik en indføring i det danske valgsystem og dels kunne stille spørgsmål til en række politikere, der stiller op i kommunen.
I alt valgte 40 personer at deltage i vælgermødet på denne regnfulde efterårslørdag.
- Det var meget livligt, og der var mange diskussioner og spørgsmål, fortæller formanden for Integrationsrådet i Odsherred, Nancy Sørensen.
Kender ikke vores politiske system
Spørger man professor Yosef Bhatti, der har været med til at skrive rapporten ’Hvem stemte og hvem blev hjemme?’ om kommunalvalget i 2013, er der flere årsager til, at nydanskerne bliver væk på valgdagen.
- Når det gælder indvandrere har det betydning, at de kommer fra et andet land og ikke har fået det danske politiske system ind med modermælken. Derudover er der jo endda nogle, som kommer fra ikke-demokratiske lande, og for dem er der noget endnu fremmed ved vores system, siger han og fortæller, at midlertidige arbejdsmarkedsindvandrere, som eksempelvis østeuropæiske håndværkere, også tæller med i statistikken.
- Hvis man er medlem af EU, får man stemmeret til kommunalvalget, umiddelbart når man kommer til landet. Der er dog ikke så mange, der udnytter den stemmeret.
Arver stemmetrang fra forældre
Når det kommer til efterkommere, altså personer, som er født i Danmark, men hvis forældre ikke er danske statsborgere, ser tendensen ikke meget anderledes ud.
- Det er lidt interessant med efterkommerne. De er jo sådan set vokset op i Danmark, men de stemmer stort set lige så lidt, som deres forældre. Der er nok mange årsager, men en af dem er, at det at stemme er noget, man arver fra forældrene. Det kan man også se blandt danskere, hvis forældre ikke er så politisk interesserede, fortæller Yosef Bhatti.
Ikke kun Tordenskjolds soldater
På grund af den lave stemmeprocent, synes Yosef Bhatti, at det giver mening med valgmøder som det i Odsherred i dag, men det kræver også, at man favner bredt.
- Det er vigtigt at sørge for, at det ikke bare er Tordenskjolds soldater, der kommer. Altså dem, der i forvejen er interesserede i politik. Man skal gøre meget ud af at få mobiliseret folk til at komme. Når det så er sagt, så skaber det jo også en andenordenseffekt. Nu taler vi jo om det, og så kommer det i medierne og kommer bredere ud. På den måde synes jeg ikke, at man skal afskrive de her ting – selv om de er snævre.
Har besøgt Sprogskoler
For at mobilisere folk har Integrationsrådet i Odsherred Kommune besøgt kommunens sprogklasser for at fortælle om valget og om vælgermødet.
- Læreren har sørget for at bruge kommunalvalget i undervisningen og på den måde udvidet elevernes ordforråd. Vi har også gjort meget ud af at fortælle, at valget er en fest, hvor man fejrer demokratiet, og at hver enkelt stemme er betydningsfuld. Og så har vi selvfølgelig fortalt, at man ved at stemme kan få indflydelse på sin egen hverdag, fortæller Nanny Sørensen.