Det kan afgøre valget i Næstved Kommune

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Næstved Kommune lige her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommunalvalget er i fuld gang, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der bliver valgt ind i byrådet i Næstved Kommune.

TV2 ØST har samlet tre sager, der diskuteres højlydt og kan afgøre valget.

Sagerne kan måske være med til at afgøre, hvor du skal sætte dit kryds på valgdagen den tirsdag 16. november.

Skoler og skolestruktur

De borgerlige partier er blevet enige om en fælles plan med 11 punkter, hvor de blandt andet sætter fokus på forbedringer af kommunens dagtilbud og skoler, som ifølge dem halter. 

Der er næppe nogen af kandidaterne, der vil sige nej til et løft af området. 

Men hvordan skal forholdene på kommunes dagtilbud og skoler forbedres? Det bliver et centralt og klassisk tema i valgkampen.

Det kniber med erhvervsvenligheden

Kommunen ligger i den tunge ende både på Dansk Byggeris rangliste og på målingen fra Dansk Industri, når det kommer til erhvervsvenlighed. 

Læs også
Borgmester undgik politisk bombe lige inden valget
Læs også
Borgmester undgik politisk bombe lige inden valget

Det vil blive et tema i valgkampen. Især ovenpå skuffelsen over, at Næstveds motorvejsforbindelse til Sydmotorvejen først står færdig om 10 år.

102 år med socialdemokratisk styre

Da borgmester Carsten Rasmussen (S) fik lov til at beholde borgmesterposten efter det seneste valg, kunne Socialdemokratiet fejre 100 år ved magten i Næstved i 2019. 

Men kan han beholde borgmesterkæden om halsen? Eller er det opstået en mental træthed blandt vælgerne og lyst til nye tider?

Det Konservative Folkepartis nye borgmesterkandidat Rune Kristensen, som har overtaget tjansen efter veteranen Helge Adam Møller, vil i hvert fald bryde det socialdemokratisk styre og har efterlyst visioner og fremdrift fra Carsten Rasmussen.


Nyhedsoverblik