38 motorcykler besøger hospice: - Det er årets bedste dag

Der er normalt ro på Svanevig Hospice, men sådan var det ikke, da 38 motorcykler gæstede hospicet og inviterede patienterne en tur med bagpå.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

59-årige Pia Lundqvist kigger forventningsfuldt ud på parkeringspladsen foran Svanevig Hospice i Bandholm. Fra sin kørestol holder hun øje med, hvornår de 38 motorcykler og to veteranbiler dukker op. 

- Jeg har glædet mig lige siden, jeg fik at vide, at de ville komme. Jeg håber sådan, at jeg kan få en tur bag på en stor Harley Davidson, for det er det fedeste i verden at sidde bag på sådan en og bare drøne afsted, siger Pia Lundqvist, der er indlagt på Svanevig hospice med KOL. 

quote Hvis det her bare kan give dem et lille afbræk og få dem til at smile, så er vi meget glade

Søren Rasmussen, præsident, Sons of Heaven, Harpelunde

Lyden var ikke til at tage fejl af, da de 38 motorcykler fra motorcykelklubben Sons of Heaven kørte ind på parkeringspladsen. Det er anden gang, de har inviteret sig selv en tur forbi hospicet for at sprede glæde blandt patienterne. Men det er ikke kun for fornøjelsens skyld, de dukker op. 

- Vi har inviteret til det, vi kalder for et hospice-run. Det vil sige, at alle motorcykelister der har lyst, kan komme og køre en tur i samlet flok. Så giver de 100 kroner, som går ubeskåret til hospicet, siger Søren Rasmussen, der er præsident for motorcykelklubben Sons of Heaven fra Harpelunde på Lolland.

Derudover lægger klubben også beløbet fra deres bødekasse oveni. Sidste år blev det til 4800 kroner. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Der var motorcykler så langt øjet rakte på parkeringspladsen foran Svanevig Hospice.
Der var motorcykler så langt øjet rakte på parkeringspladsen foran Svanevig Hospice. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

Vil skabe glæde for beboerne

Pia Lundqvist har selv kørt motorcykel som ung, og derfor var begejstringen stor, da de mange kværne kørte ind på parkeringspladsen. 

- De er helt vildt fede. Man får lyst til at køre til Italien, siger Pia Lundqvist, og peger på en stor blå motorcykel.

Læs også
Besøgshesten Flash spreder glæde hos alvorligt syge på hospice
Læs også
Besøgshesten Flash spreder glæde hos alvorligt syge på hospice

Men turen går ikke til Italien i denne omgang. Først kører de betalende motorcykelister en tur på en time, derefter kommer der tilbage, og så er det patienter, pårørende og personale, der kan få lov at få en tur. 

- Vi gør det her for at skabe glæde blandt beboerne, de har rigeligt at tænke på med sygdom og smerter. Hvis det her bare kan give dem et lille afbræk og få dem til at smile, så er vi meget glade, siger Søren Rasmussen. 

En tur ud i det blå

På grund af Pia Lundqvist svære KOL har hun et iltapparat, der kan hjælpe hende med at få vejret, derudover har hun et stift ben efter en trafikulykke i 2016. Men det skal ikke være en hindring for at få en tur bag på Søren Rasmussens mørkerøde motorcykel. 

- Jeg er gammel gymnast, om jeg så skal holde benet ud i stræk tilstand hele vejen, så gør jeg det, siger Pia Lundqvist og griner, inden hun får motorcykelhjelmen på. 

quote Det har været den bedste dag på hele året

Pia Lundqvist, patient, Svanevig Hospice, Bandholm

Efter iltflasken var spændt fast bag på motorcyklen, var Pia Lundqvist og Søren Rasmussen klar til en halv time i sadlen, og der var ingen tvivl om, at turen havde været god, da de kom tilbage. 

- Det var bare så fedt! Det har været den bedste dag på hele året. Jeg kunne snildt have kørt en tur til, siger Pia Lundqvist. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var et stort ønske for 59-årige Pia Lundqvist, der er indlagt på hospice med KOL, at få en tur bag på en motorcykel.
Det var et stort ønske for 59-årige Pia Lundqvist, der er indlagt på hospice med KOL, at få en tur bag på en motorcykel. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

Flot donation til hospicet 

Efter turen var slut, var det tid til en tår og drikke og en bid kage at styrke sig på, og så skulle beløbet fra dagens tur afsløres. 

- Jeg kan med stolthed fortælle, at vi har samlet 11.600 kroner ind til Svanevig Hospice, fortæller Søren Rasmussen udover flokken af fremmødte motorcykellister, inden han giver Birgitte Bülow, der er hospicechef, et kram. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var en tydeligt rørt hospicechef, der tog imod dagens donation på 11.600 kroner.
Det var en tydeligt rørt hospicechef, der tog imod dagens donation på 11.600 kroner. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

- Jeg er bare så glad og beæret, det er så flot, siger Birgitte Bülow, der samtidig fortæller, at beløbet skal gå til aktiviteter for patienterne og de cirka 50 frivillige, der arbejder på hospicet. 

Læs også
Stort motorcykeloptog til ære for kræftsyg pige
Læs også
Stort motorcykeloptog til ære for kræftsyg pige

Det er ikke første gang motorcykelklubben Sons of Heaven donerer penge til et godt formål, tidligere har de doneret penge og oplevelsen til et demens center I Sandby 



Nyhedsoverblik