6.000 gæster tyvstarter julen på godset

Det er svært ikke at komme i julehumør, når porten bliver slået op til Lolland-Falsters største julemarked.

Julesneen har endnu ikke meldt sin ankomst, men det holder ikke julestemningen tilbage på Lolland. 

Stemningen bliver for alvor skudt i gang, når Engestofte Gods ved Maribo inviterer til det traditionsrige julemarked. 

- Vi har holdt det siden 2013, fortæller Lise Egeskov, der er datter af godsets ejer Hans Egeskov. 

Juletræer og juleheste er en del af oplevelsen til julemarkedet.
Juletræer og juleheste er en del af oplevelsen til julemarkedet. Foto: Martin Otto - TV2 ØST

Som direktør for Engestofte Estate, som godsets virksomhedsdel hedder, har Lise Egeskov sammen med sin søster i mere end ti år sørget for at skyde julen godt i gang på Lolland med det, de kalder Danmarks hyggeligste julemarked. 

- Vi var lidt nervøse for, om julemarkedet ville blive en succes. Vi frygtede, at der måske kun ville blive fem stande og nogle æbleskiver, men interessen var stor allerede første år, så vi valgte at fortsætte, fortæller Lise Egeskov.

quote Der er en stor lokal opbakning, og jeg tror, vi kommer op på over 6.000 gæster til julemarkedet i år

Lise Egeskov, direktør for Engestofte Estate

Interessen er kun vokset år for år. I år kan julemarkedet byde på flere end 100 stadeholdere, som sælger alt fra marmelade til julepynt i godsets store lade.  

- Der er en stor lokal opbakning, og jeg tror, vi kommer op på over 6.000 gæster til julemarkedet i år, fortæller Lise Egeskov. 

Kvalivarer hevet væk

Indenfor i laden blev der handlet og krejlet på livet løs. I en af staderne havde den snaksaglige forfatter Knud Romer taget plads sammen med en stak udgaver af sin nye bog.

Ifølge Knud Romer blev hans bøger revet væk på julemarkedet.
Ifølge Knud Romer blev hans bøger revet væk på julemarkedet. Foto: Martin Otto - TV2 ØST

Lørdag eftermiddag var de revet væk. 

- Det her er den sidste, der er tilbage. Jeg har solgt 100 bøger. Det er ikke bare imponerende, det er ret så imponerende. Er du klar over, hvor meget de holder på pengene her på Lolland, spurgte Knud Romer TV2 ØSTs reporter retorisk på sin vanligt kærligt, flabede og sarkastiske facon. 

- Der skal altså kvalivarer til, før de hiver pengene op ad lommen. 

Læs også
10.000 gæstede lollandsk gods
Læs også
10.000 gæstede lollandsk gods

Julemarkedet på Engestofte Gods byder også på luciaoptog, julemandens værksted, og muligheden for at køre en tur med juleekspressen. 

En af de gæster, der havde taget turen til godset ved Maribo, var Chunxye Li. Hun har ikke besøgt ret mange danske julemarkeder, for hun kommer oprindeligt fra Kina. 

Magnus Fredslund (til venstre), Chunxye Li og Noah Fredslund var taget til julemarkedet for stemningens skyld.
Magnus Fredslund (til venstre), Chunxye Li og Noah Fredslund var taget til julemarkedet for stemningens skyld. Foto: Martin Otto - TV2 ØST

Men hun syntes godt om det lollandske julemarked. 

- Det er godt, men det er lidt dyrt, siger hun om priserne på varerne.

Chunxye Li var taget til julemarkedet sammen med sin danske kæreste Magnus Fredslund og dennes bror Noah Fredslund. 

Trioen var kørt fra hjemmet i Eskilstrup til julemarkedet. For Noah er det traditionsrige julemarked her, han kommer i ægte julestemning. 

- Jeg er taget herned for stemningens skyld. Jeg kommer i julestemning af musikken her og af de brændte mandler og pebernødderne, fortæller han. 


Nyhedsoverblik