Færgerne til Femø, Fejø og Askø får nu et tilskud på to en halv krone per sejlet kilometer.
Men den privatejede færge Østre Færge, som sejler til Orø, får 163 kroner per kilometer.
Det viser en beregning, som formanden for ø-udvalget på Lolland, Jørgen Møller, har lavet. Det skriver DR P4 Sjælland.
Det viser en total urimelighed
For fra i onsdags er det blevet muligt at sætte prisen på færgerne ned til landets øer, men pengene bliver ikke fordelt lige, hvis man kigger på formandens beregninger.
- Det viser en total urimelighed, siger han til DR.
Han har nu sendt sine beregninger til alle i Folketinget.
Ifølge Simon Emil Ammitzbøll (LA), økonomi- og indenrigsminister, siger, at tilskudsfordelingen skal evalueres senest i 2020.
Ministerens løfte med tilskuddet er, at det ikke skal koste mere at tage en færge end at køre på landevejen. Derfor kalder man det også "landevejsprincippet".
Men sådan er det ikke i virkeligheden, lyder det fra Dorthe Winther fra Sammenslutningen af Småøer.
- Vi vil påpege, at vi i bedste fald når frem til måske 40-50 procent af landevejsprincippet, og den fordeling er vi nødt til at kigge på.