På begge sider af Langelandsbælt har borgmestrene sammen med en række erhvervsorganisationer kastet sig ind i kampen for at få bygget en ny, fremskudt havn ved Tårs. Det sker i en ny komité: Rute 9 Komitéen.
En fremskudt havn vil gøre overfartstiden kortere og dermed sikre flere afgange på ruten mellem Tårs og Spodsbjerg. Medlemmerne af komitéen fremhæver, at den ny Femern-tunnel til Tyskland, som skal stå klar i 2029, også vil skabe store forbedringer i mobiliteten mellem Sydfyn og Lolland-Falster, hvis sejltiden over Langelandsbælt bringes ned.
Det er ikke sådan, at komitéen selv fatter skovlene – så vi skal have fundet noget finansiering
- Det handler om at udnytte Femern Bælt-forbindelsens fulde potentiale, siger Tonni Hansen (SF), borgmester i Langeland Kommune og formand for Rute 9 Komitéen.
- En udbygning af færgehavnen i Tårs vil halvere overfartstiden på Spodsbjerg-Tårs-ruten og åbne for nye muligheder i syd og mod vest og skabe en helt ny sammenhængskraft, tilføjer han i en meddelelse.
I dag tager det 45 minutter at sejle mellem Tårs på Lolland og Spodsbjerg på Langeland.
Ved at bygge en fremskudt havn ud for Tårs, så færgen undgår den lave vandstand i den nuværende havn, kan sejladsen bringes ned på 22 minutter med afgang hver halve time frem for timedrift.
På jagt efter penge
Foruden Langelands borgmester tæller komitéens medlemmer her fra regionen også borgmestrene for Lolland og Guldborgsund kommuner, regionsrådsformand Heino Knudsen (S) samt en række virksomheder, fagforeninger og erhvervsorganisationer. Blandt dem er Dansk Industri, hvor branchedirektør for infrastruktur og mobilitet, Michael Svane er blevet valgt som komitéens næstformand.
Han fortæller til TV2 ØST, at komitéen netop har haft sit første møde, og at medlemmerne i den kommende tid vil opsøge politikere og andre beslutningstagere med tasken fuld af stærke argumenter for den nye havn.
- Det er ikke sådan, at komitéen selv fatter skovlene – så vi skal have fundet noget finansiering, siger Michael Svane og forklarer, at kursen er sat mod, at der vil blive fundet penge ved de kommende infrastrukturforhandlinger.
- Det er klart, når projektet bliver lagt ind i forhandlingerne, er det, fordi man søger statslig finansiering på den ene eller anden måde.
Her har det blandt andet været foreslået at se på, om nogle af indtægterne fra Storebælt kunne indgå i den nye havn, oplyser næstformanden.
Kamp om penge til infrastruktur
Infrastrukturforhandlingerne er i øvrigt i de samme forhandlinger, hvor der fra forskellige sider bliver arbejdet for at finde penge til nye motorveje her i regionen, en statsvej til Stevns samt nye skinner til Østbanen – men i Rute 9-komitéen lader man sig ikke kue, og næstformanden noterer sig da også, at der allerede har været udtrykt opbakning til at fremskyde havnen.
- Der foreligger allerede analyser af projektet, ligesom der også har været noget politisk opmærksomhed på projektet allerede. Så jeg er ret sikker på, det ikke er for sent at have en komité i spil på det her, siger branchedirektøren og tilføjer:
- Nu følger vi sagen til dørs, og bringer den ind over dørtrinnet til forhandlingsrummet – det vil sige, Tonni (red. Hansen, borgmester Langeland Kommune), jeg og komitéen i øvrigt vil gøre vores synspunkter gældende og lægger om så at sige vores rygmærker bag, at det her er et projekt, man skal prioritere i forhandlingerne.
Politisk har blandt andre SF og Venstre udtrykt støtte til det, der konkret skal være en op til 3,5 kilometer lang bro og en ny havn på en kunstig ø ud for Lollands Kyst.
Ifølge komitéen rangerer Spodsbjerg-Tårs-færgerne på en fjerdeplads blandt landets færgeoverfarter opgjort på antal personbiltransporter med 200.000 biler om året.
Foruden 500.000 passagerer så lader også 30.000 lastbiler sig årligt befordre med færgeoverfarten, som drives af Molslinjen A/S.
En undersøgelse af havnen fra 2018 viser, at det vil koste mellem 1 milliard og 1,6 milliarder kroner at fremskyde havnen afhængigt af, om den bygges 2,5 eller 3,5 kilometer ud i Langelandsbælt, og om det er med eller uden cykelsti.
Dengang vurderede Transportministeriet, at projektet var forbundet med store samfundsgevinster.