- Det er sådan noget som det her, selv på en efterårsdag, der gav mening for os, da vi så grunden første gang.
Sådan siger Anne Bastholm, mens hun kigger ud på sin frodige have, der hører til den bolig, hun købte sammen med sin mand ved Søllested på Lolland.
Hun og hendes mand købte en flexbolig under coronapandemien, og for omkring et år siden valgte de at sælge deres lejlighed i København og flytte fast ind i huset.
Flexboligen blev dermed til en helårsbolig, og alt faldt på plads, i takt med at parret forlod deres restaurant i København og i stedet skabte et lokalt brasserie.
- For os var det et spørgsmål om, at hvis man havde et sted udenfor byen, kunne man bedre trække stikket, end da vi boede i en stor lejlighed, der lå ovenover vores restaurant, siger hun og fortsætter:
- Det var ret stressende på nogle tidspunkter, og huslejeniveauet i København er enormt højt.
Hvad er en flexbolig?
En flexbolig er en helårsbolig, der anvendes som fritidshus.
Du må opholde dig lige så meget, du ønsker i din flexbolig, uden at flytte din adresse hertil.
Sommerhusloven gælder for udlejning af al fast ejendom, herunder huse med flexbolig-status og øvrige helårsboliger uden bopælspligt, når de udlejes til ferie- og fritidsmæssige formål mv.
Den officielle flexbolig-ordning blev indført i 2013 i et forsøg på at styrke landområderne og få afsat nogle af de tomme boliger.
I den oprindelig ordning kunne kommunerne udstede flexbolig-tilladelsen til den enkelte ejer af boligen. Med en revision af ordningen i 2016, fik kommunerne mulighed for at lade flexbolig-tilladelsen følge den enkelte bolig.
Kilde: bolius.dk
Corona sætter gang i salget
Flere gjorde som Anne Bastholm og hendes mand under corona. Salget af flexboliger i Lolland Kommune steg nemlig markant.
Det viser en ny rapport, der har fået navnet Pandemiens Spor. Den er udgivet af Realdania i et samarbejde med BUILD (Institut for Byggeri, By og Miljø, red.) og undersøger effekterne af corona.
Den viser, at der frem mod 2019 blev givet mellem 60 og 80 tilladelser til en flexbolig om året i Lolland Kommune.
Under corona steg de tal til 95 i 2020, til 166 i 2021, og 115 i 2022.
I alt er der givet 955 flexboligtilladelser i Lolland Kommune, siden ordningen trådte i kraft i 2013.
Ifølge kommunen er 43,7 procent overgået fra flexbolig til helårsbolig siden 2013.
Hos ejendomsmægler i Maribo, Klaus Andersen, er interessen for flexboligerne også til at mærke:
- Den har været stødt stigende, siger han.
- Man kan sige, at perioden under corona satte fart på en masse tendenser i samfundet. Herunder også vores ønske om at komme ud og leve, hvor der er lidt højere til himlen, og hvor det hele er lidt friskt og grønt.
Glad for flexordningen
Hos Lolland Kommune er de glade for flexordningen.
Venstres Tine Vinther Clausen, der er formand for kommunens klima-, teknik- og miljøudvalget, kalder ordningen vigtig:
- For vi har nogle boliger, der ikke ville kunne købes som helårsboliger, som vi så skulle bruge penge på at rive ned. Så det giver liv i landsbyerne, fortæller Tine Vinther Clausen.
Tidligere var det udvalget, der afgjorde, hvorvidt en helårsbolig kunne blive lavet om til en flexbolig.
Ifølge udvalgsformanden forsinkede den politiske behandling processen, og derfor ligger den opgave nu hos administrationen.
Hvad er flexboligordningen?
Flexboligordningen betyder, man kan købe et hus og bruge det lige så meget – eller lidt, som man ønsker, uden at man har bopælspligt på adressen.
Reglerne for flexboligerne er altså noget mere lempelige, end hvis man køber et sommerhus.
Her dikterer planloven eksempelvis, at man ikke må bo i sommerhuset hele året. I vinterperioden må man kun være i sommerhuset i kortere perioder, der tilsammen udgør maks ni uger fra starten af november til slutningen af februar.
Rapporten, pandemiens spor, viser, at mere end halvdelen af respondenterne overvejer at flytte permanent adresse til deres flexbolig i Lolland Kommune inden for ti år.
Lolland Kommune er nemlig helt skarpe på, hvor der ikke kan gives tilladelse til en flexbolig.
- Vi vil ikke have flexboliger i Maribo og Nakskov, dog med undtagelse af stræderne i Nakskov. Der vil vi gerne have lys i vinduerne hele året, siger Tine Vinther Clausen.
- I byen skal vi ikke have en gade, hvor hver anden er en flexbolig. Der vil vi gerne have en familie, hvor børnene går i skole, og hvor der bliver betalt skat.
Udfordringer med ordningen:
TV2 ØST har tidligere dækket efterspørgslen på flexboliger. Særligt corona satte nemlig turbo på salget af flexboliger.
I Kalundborg Kommune steg antallet af ansøgninger om tilladelse til flexbolig fra 80 til 146 fra 2019 til 2020. Det skabte bekymring i lokalsamfundene i forhold til sammenhængen, fordi ejerne ikke skulle bo i boligen hele året.
Dengang lød det sådan her fra Trine Fogh Lauridsen, formand for Røsnæs Udvikling- og Beboerforening:
- Vi vil kæmpe mod, at hele Røsnæs bliver gjort til et sommerhusområde, som bliver en spøgelsesby i store dele af året.
I 2021 valgte Kalundborg Kommune, at der ikke kunne gives tilladelse til flere flexboliger.
Det samme skete i Vordingborg Kommune i 2022. Her foreslog Plan- og Teknikudvalget i Vordingborg Kommune at sætte ordningen på pause i et år i Præstø, Vordingborg og Stege.
Selvom de i Lolland Kommune ser mange fordele i flexboligordningen er netop spørgsmålet om skat en del af bagsiden af medaljen, hvis man spørger Tine Vinther Clausen.
- Jeg synes ikke, at man skal lave en turismeskat, men jeg synes, at man skal lave en fordeling af skatten. Hvis man bor mere end 50 procent af tiden i sin flexbolig på Lolland, så skulle der ske en fordeling af skatten, der går til den kommune, hvor man har sin adresse.
En lovændring i 2015 gav kommunerne mulighed for at lade tilladelsen til flexboligen følge boligen frem for personen. I Lolland Kommune følger tilladelsen netop boligen.